10 markante forskelle på mænd og kvinder som du ikke kendte til
Der er masser af forskelle på mænd og kvinder, du ikke umiddelbart ved eller har tænkt over. For eksempel noget om urin og autisme. Her får du 10 forskelle.
Det kræver ingen professor i biologi og fysiologi for at se, at mænd og kvinder adskiller sig afgørende fra hinanden på mange punkter. De mest åbenlyse forskelle findes mellem benene - og under hagen..
Men der findes mange andre forskelle på fyre og piger, som du nok slet ikke har tænkt over. Eller kender til.
Nogle af forskellene handler blandt andet om urin, øjenvipper og autisme. Læs herunder, hvordan det hænger sammen.
Urinen snurrer rundt
Du har sikkert tænkt det før, mens du står der og fyrer den solgule morgenstråle afsted: 'Hvorfor snurrer min urin rundt, når den kommer ud af mig?' Jo, nu skal du høre. Det gør den ganske enkelt, fordi der i urinrøret, lige inden åbningen, dannes en luftboble/bule, som kaldes navicular fossa. Den lille boble får urinen til at spinne, når du tisser. Hvis ikke den var der, ville dit pis ikke ryge ud i en lige stråle, men stå ud til alle sidder (men du pisser jo sikkert ud over det hele alligevel). ?Denne lille navicular fossa er kvindernes urinrør til gengæld ikke udstyret med. Det kan måske forklare, hvorfor kvinder sætter sig ned og klemmer knæene sammen, når de tisser. Ellers ville det nok ryge direkte op i fjæset på dem selv. Og så ville deblive pissesure!
Mænd Ssstttt? Staaammer mere
Ingen ved hvorfor, eller jo, det gør nogle kloge professorer, men mænd stammer åbenbart mere end kvinder. Faktisk stammer fire gange så mange mænd som kvinder på verdensplan. Et godt bud på, hvorfor det kan være sådan, er måske, fordi vi mænd bliver så frustrerede på kvinder nogle gange, at vi ikke kan sætte ordentlige ord på det. Det må da være den mest logiske forklaring.
Det at stamme er i øvrigt et brud i den almindelige flydende tale med gentagelser af ord, stavelser eller lyd, forlængelse af lyd eller blokering af talestrømmen.
Ingen ved dog præcist, hvorfor mennesker stammer. Altså, man ved ikke hvor det STAMMER fra (wink wink).
Ser ting helt forskelligt
Mænd og kvinder ser åbenbart ikke helt ens på tingene. Her mener vi det faktisk bogstaveligt. For naturen vil det åbenbart, at kvinder ser bredere, mere præcist og ser flere ting på én gang over korte afstande, end mænd gør. Kvinder er i stand til at se i en bue af 45 grader til hver side af hovedet og over og under deres næse. Mange kvinder kan endda se i en 180 grader til hver side og over og under deres næse.
Mænd har derimod det, der kaldes tunnelsyn. Det betyder, at vi ser længere og mere præcist lige frem for os og over længere afstande. Måske er det i virkeligheden derfor, at vi mænd er bedre til at gå på jagt, spotte det modsatte køn, køre bil, osv. osv. Det er sgu lidt mere mandigt at se langt.
Vipper kvinderne af pinden
Det her vil med garanti chokere dig. Vi har længere øjenvipper end kvinderne! Jeps. Det er sandt. Og det hænger sammen med, at vi har det mandlige kønshormon testosteron. Det har kvinderne ikke. Derfor vokser de - som alt muligt andet på vores krop - længere.
Det er i grunden lidt mærkeligt, at det er os, der får de lange øjenvipper, når det er kvinderne, der knalder mascara på dem hver eneste morgen. Så måske bliver de i virkeligheden bare mere maskuline af at putte det sorte skidt på vipperne.
Testosteronen har magten
Testosteron er en vild satan, der styrer mange ting i vores krop og hjerne. Den giver åbenbart ikke kun længere øjenvipper end kvinderne. En undersøgelse viser, at risikoen for at få autisme (psykisk lidelse, der blandt andet gør, at man bliver mere indesluttet og afviser social kontakt, red. ) er fire gange større hos mænd end hos kvinder. Og det skyldes altså testosteronen. Den kan nemlig ændre på hjernens udvikling allerede fra fødslen. Så er det måske også testosteronen, der får mænds hjerne til at vokse sig større end kvindernes? Nå, det er en anden snak.
Kvinder er federe end mænd
Ja, men her menes der ikke 'sejere' end mænd. Nej, kvinder er fra naturens side federe end mænd. Mellem 18 og 20 procent af kvindernes samlede kropsvægt består af fedt, mens mellem 10 og 15 procent af mændenes samlede kropsvægt består af fedt. Fedtet sætter sig samtidig mere på sidebenene/hofterne og baller/lår hos kvinderne, hvor det hos mændene sætter sig mere på de indre organer.
Årsagen til denne 'fede' forskel er, at kvinder - blandt andet - er skabt til at føde børn. Og fødsler kræver energi. Det betyder, at kvinder lagrer energi i form af fedt-reserver, som bruges til at skabe næring, så halsetudserne kan vokse sig sunde og raske inde i maven.
Jo tættere man kommer på en fødsel, jo mere fedt kommer der rundt om kvinden, fordi barnet har brug for mere og mere energi.
Derfor kan det virke ironisk, at vores fedt-depoter primært sætter sig på maven, så det er os mænd, der ligner gravide gutter. Satans til øldunk!
Svedig overraskelse til mændene
Ja, vi ved snart ikke, om det her er en svedig nyhed eller ej. Men mænd har flere svedkirtler end kvinder. Og ja, det betyder, at mænd har langt lettere ved at svede end kvinder, som skal anstrenge sig mere for at fremkalde de klamme væsker. Og lur os, om ikke det har noget at gøre med testosteronen igen. Men selvom sved er ulækker, giver den én afgørende fordel.
For jo mere du træner, jo mere sveder du, og mere sved er med til at sænke kernetemperaturen i kroppen, så du kan præstere i længere tid. Det betyder faktisk, at vi mænd kan komme i bedre form en kvinderne. Ja, så vinder vi også der. Dejligt.
Kloge folk mener, at den mindre sved-udgydelse hos kvinder er en tilpasnings-strategi fra urgammel tid. Dengang, hvor kvinderne ikke lavede så meget og derfor ikke havde behov for at svede, mens mændene puklede som okser og derfor svedte som svin. Altså er sveden et udtryk for hårdt og effektivt arbejde. Det forklarer måske også, hvorfor kvinder stadig ikke sveder så fandens meget den dag i dag. Sorry. Kunne ikke lade være.