Magasinet M!

10 nye serier du helt sikkert skal se her i efteråret.

2016 er snart slut. Næsten da. For inden vi kommer så langt, får disse 10 nye serier premiere. Og vi kan slet ikke vente.

10 nye serier du helt sikkert skal se her i efteråret.
Designated Survivor (ABC)

Premiere: 21. september

Med: Kiefer Sutherland, Maggie Q, Kal Penn med flere

Om: Forestil dig 24 Timer blandet med The West Wing. Så får du højst sandsynligt Designated Survivor. Endelig lander Kiefer Sutherland den rolle, han var født til at spille; nemlig amerikansk præsident. Sutherlands rolle ligger i titlen. Han spiller nemlig en lavere rangeret embedsmand, som pludselig skal varetage rollen som præsident, efter at et terrorangreb dræber alle, der er over ham i Washington D.C. Han skal nu forsøge at få vendt den kritiske tid til noget positivt, selvom det virker umuligt. Det er helt sikkert en af de nye serier, der ser mest interessant ud i år.

ANNONCE
10 nye serier du helt sikkert skal se her i efteråret.
Luke Cage (Netflix)

Premiere: 30. september

Med: Mahershala Ali, Mike Colter, Frankie Faison med flere

Om: Det er serien, superheltefans har set mest frem til i år. Marvels Luke Cage fortæller historien om en eksfange, som forsøger at rense sit navn og bekæmpe forbrydere i sit kvarter.Du blev allerede præsenteret for Cage i en af Netflix' andre superhelte-serier, Jessica Jones, men det her er altså historien om, hvordan han fik sine superkræfter, og hvad der skete, før han mødte Jones. Vi er sikre på, at det nok skal blive godt.

ANNONCE
10 nye serier du helt sikkert skal se her i efteråret.
Westworld (HBO)

Premiere: 2. oktober

Med: Anthony Hopkins, Ed Harris, Evan Rachel Wood med flere

Om: Westworld er baseret på romanen af samme navn skrevet af Michael Crichton (Jurassic Park). Selvfølgelig er det allestedsværende J.J. Abrams som er på som producer, mens skaberne er Jonathan Nolan (The Dark Knight, Interstellar) og hans kone, Lisa Joy Nolan. Yderligere er castet vanvittigt og tæller blandt andre Anthony Hopkins (Silence of the Lambs), Evan Rachel Wood (The Wrestler), James Marsden (X-Men) og Ed Harris (The Rock). I store træk handler Westworld om en futuristisk western-forlystelsespark med masser af kunstige former for individer. Og det løber selvfølgelig helt af sporet. Westworld bliver forhåbentlig serien, du kommer til at følge med i, mens du går og venter på den nye sæson af Game of Thrones.

ANNONCE
10 nye serier du helt sikkert skal se her i efteråret.
Divorce (HBO)

Premiere: 9. oktober

Med: Sarah Jessica Parker, Thomas Haden Church, Molly Shannon med flere

Om: Hvorfor skulle du gide at se en serie om en kvinde, der forsøger at starte på en frisk efter en skilsmisse? Og så med Sex and the City-stjernen Sarah Jessica Parker? Tjo, dels på grund af at HBO-komedier sjældent fejler, men også fordi Divorce giver comeback til Thomas Haden Church (Sideways), som spiller eksmanden. Serien er desuden skabt at Sharon Horgan, den irske skuespillerinde/manuskriptforfatter, der også står bag den fabelagtige Catastrophe. Og hvis bare Divorce bliver halvt så sjov som netop Catastrophe, bliver det utvivlsomt en succes.

ANNONCE
10 nye serier du helt sikkert skal se her i efteråret.
The Young Pope (Sky Atlantic/Canal+/HBO)

Premiere: 21. oktober

Med: Jude Law, Diane Keaton, Silvio Orlando

Om: Den italienske mesterinstruktør Paolo Sorrentino (Youth, The Great Beauty) har som så mange andre instruktører nu kastet sig over serieuniverset. I The Young Pope giver han dig den fiktive historie om Lenny Belardo, som bliver valgt som den yngste pave nogensinde. Et kritisk satirisk take på Vatikanet, men som med et super-cast ser meget, meget interessant ud. Vi elskede både The Great Beauty og Youth, så vi glæder os helt vildt til at se, hvad Sorrentino kan som serie-skaber.

ANNONCE
10 nye serier du helt sikkert skal se her i efteråret.
The Crown (Netflix)

Premiere: 4. november

Med: Daniel Betts, James Hillier, Jeremy Northam

Om: Plotmæssigt kunne vi ikke være mindre ophidset. En episk storslået dramaserie om Dronning Elizabeth II's liv. MEN! Vi snakker altså om en af de dyreste Netflix-serier nogensinde, hvor der er forlydender om, at første sæson har kostet op imod en milliard kroner (!). Det er mange penge, hvilket i den grad vidner om et ambitiøst projekt (seriøst, hvor meget kan et dronninge-kostume koste at lave?). Serien er skrevet og skabt af Peter Morgan, der også skrev manuskriptet til den ellers gabende kedelige The Queen, men som må siges at have dronningen inde under huden. Spørgsmålet er så, om det gamle royale overhoved har oplevet nok i sit liv, til at vi også vil finde det interessant? Det finder vi ud af til november.

ANNONCE
10 nye serier du helt sikkert skal se her i efteråret.
The Missing (Starz)

Premiere: 15. november

Med: Laura Fraser, Keeley Hawes, Tchéky Karyo

Om: Okay, egentlig er The Missing jo ikke en ny serie, men vi har alligevel inkluderet den, da anden sæson bliver med et helt nyt cast og en helt ny historie (som du tidligere har set det med Fargo og True Detective). Og der bliver noget at leve op til, da første sæson var en af forrige års allerstærkeste serier. Selvfølgelig kommer den til at handle om et forsvundet barn. Men denne gang vender barnet tilbage efter årevis i fangenskab. Vi håber og tror på, at det kan blive en af årets helt store serieåbenbaringer.

ANNONCE
10 nye serier du helt sikkert skal se her i efteråret.
The Grand Tour (Amazon)

Premiere: 18. november

Med: Jeremy Clarkson, James May, Richard Hammond

Om: Efter det halvmiserable comeback til Top Gear med et helt nyt crew, er der nu gode nyheder i vente for bilentusiaster og folk, der bare synes, at Top Gear uden Jeremy Clarkson slet ikke fungerer. I The Grand Tour tager samme trio som i de første mange sæsoner af Top Gear dig med rundt i hele verden. Hvert program bliver filmet i et gigantisk telt, som flytter sig fra sted til sted, alt afhængig af hvor programmet tager sit udgangspunkt, og hvad det handler om. Det bliver uden tvivl et glædeligt gensyn.

ANNONCE
10 nye serier du helt sikkert skal se her i efteråret.
Taboo (BBC/FX)

Premiere: Slutningen af året

Med: Tom Hardy, Leo Bill, Oona Chapling

Om: Tom Hardy er på rollelisten. Behøver du andre grunde til at se Taboo? I serien genforenes han med instruktøren af Locke (hvor Hardy selv spillede hovedrollen), Steven Knight, der udover at stå for manuskriptet til Taboo, tidligere har skrevet flere afsnit af Peaky Blinders (hvor Hardy i øvrigt også medvirker i) samt manuskriptet til Eastern Promises. Hardy spiller her eventyreren James Delaney, der i 1813 tager tilbage til Storbritannien for at tage hævn over sin fars død, der inden blev røvrendt af et østindisk firma økonomisk. Han beslutter sig derfor at opbygge sit eget fragtimperium. Nå jo, og så er Ridley Scott på listen over producere.

ANNONCE
10 nye serier du helt sikkert skal se her i efteråret.
The OA (Netflix)

Premiere: Slutningen af året

Med: Ian Alexander, Will Brill, Brit Marling med flere

Om: Det virker underligt at fyre en serie på en liste, når vi ikke rigtigt aner noget som helst om den. Men når The OA kommer fra Zal Batmanglij (Wayward Pines) og Brit Marling (Another Earth), har vi ingen problemer med det. Sammen skrev de også det virkelig gode sci-fi-kultdrama The Sound of My Voice, der fik store roser med på vejen på Sundance filmfestivalen tilbage i 2011. Samme år skrev og medvirkede Marling ligeledes i den fabelagtige indie-film - også sci-fi - Another Earth. Og sidst, men ikke mindst, vandt Netflix rettighederne til The OA, som i vores bog kun er et plus. Det her må og skal blive sidste halvdel af 2016s helt store redning for de folk, der bare går og venter på en ny sæson af Netflix' hitserie Stranger Things.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce