10 piger uden censur: Det tænker vi, når du IKKE hiver kondomet frem
M! har igen været på pigejagt - denne gang for at få de her overraskende svar om en særlig sex-situation
Du har mødt en babe. Sex er næste skridt... M! har spurgt pigerne, hvad de tænker, hvis du ikke har gummiet klar.
REALLY?
"Jeg synes faktisk, en fyr er skide egoistisk, når han ikke hiver gummiet frem. Selv sørger jeg for at tage p-piller, så vi ikke skal tilbringe de næste 18+ år sammen. Han kan da i det mindste spare mig for en pinlig tur ned forbi lægen! Hvor er ridderligheden blevet af?"Sille, 25
DIY
"Dårlig stil - men det er til gengæld rigtig fedt, hvis fyren SELV tager gummiet frem og på. Så slipper man for at skulle stoppe op og snakke midt i forspillet. Det er bare en mere naturlig overgang."Julia, 24
#KLAMFYR
"Det er ulækkert, hvis han synes, at det er helt okay uden. Fik engang klamydia af en bartender, der ikke selv havde gummi med - og åbenbart heller ikke lige gad at tage det på, som jeg fiskede op af tasken. Jeg var ret fuld, så jeg opdagede desværre først bagefter, at han bare havde smidt det på gulvet. "Nina, 31
USERIØS
"Hvis han allerede fra starten er så ligeglad med både mit og sit eget helbred, er han sgu nok ikke typen, man har lyst til at dele dobbeltseng med resten af livet."Pernille, 31
UANSVARLIG
"Jeg har aldrig prøvet, at en fyr selv har tilbudt at tage et på. Det er som om, at de synes, det kun er pigens ansvar ikke at blive smittet eller gravid. I virkeligheden burde man deles om præventionsudgifterne."Anna, 28
NOT COOL
"Jeg kan i situationen godt tænke, at det er ufedt - men jeg synes ikke, at det er HANS ansvar alene at tænke på beskyttelse. Det er bare fint, hvis han rent faktisk gør. "
Sofie, 29
(LIDT) SELVCENTRERET
"Det er en smule egoistisk, og det ville absolut ikke gøre mig mindre tændt, hvis han rent faktisk gjorde, da det blot vidner om en vis modenhed - at han passer på og tænker sig om. Desværre må jeg jo også bare indrømme, at jeg sjældent tænker særlig meget over beskyttelse i selve situationen, men jeg fortryder ofte bagefter."Melissa, 24 år
PRÆSTATIONSANGST
"At han sikkert ikke kan - mange kan ikke engang finde ud af at få det ordentligt på."Ane, 20
SUUUUUK...
"Jeg bliver forarget. Omvendt er det ikke altid, at jeg selv har kondomer på mig, så det er selvfølgelig lidt dobbeltmoralsk. Jeg tror bare, at det er fordi, jeg i forvejen tager p-piller og tænker, at fyrene også godt lige må komme lidt ind i kampen."Caroline, 25MISTÆNKELIGT
"At der en stor chance for, at han har en eller anden kønssygdom, når det virker helt okay for ham at gøre det uden."Sara, 26
FU*K FACTS
- 9 ud af 10 piger vil bruge kondom, når de er sammen med en ny partner.
- Mere end hver tredje under 25 år har haft en sexsygdom en eller flere gange.
- Sexsygdomme kan bl.a. medføre langvarige behandlingsforløb og ufrivillig barnløshed.
Tjek flere facts på facebook.com/kunmedkondom