10 provokerende computerspil

Man kan nu engang kun have afgrundsdyb stor respekt for en spiludvikler, der laver et beachvolley-spil ene og alene med det formål at lade spilleren sidde og glo på kæmpestore pixellerede jader - tilhørende piger fra firmaets serie af kampspil. Det er simpelthen så lummert, at det kun kan stamme fra Japan, men grafikken skulle faktisk være rigtigt god og livagtig. Har vi hørt.

Et af de helt store samtaleemner i slutningen af halvfemserne. Hvor fodgængere hidtil hovedsageligt havde fungeret som baggrundstapet i bilspillene, spillede de en anderledes aktiv rolle i Carmageddon, hvor man kunne hamre ind i dem med topfart og udløse de vildeste splateffekter. Det var dumt, unødvendigt og underholdende som bare fanden. Særligt tyskerne var meget uimponerede over spillet og endte med at få en version, hvor fodgængerne var erstattet af zombier med grønt blod (hvilket de også ynder at gøre med diverse krigsspil).

Vi kan skam også være med på kontroverserne herhjemme i Danmark. IO Interactive vadede uforvarende i spinaten med deres gamle Hitman 2, hvor en stor skudduel fandt sted i et indisk sikh-tempel fyldt med turbanklædte terrorister. Det var selvsagt en sprængfarlig cocktail, som endte med, at scenen blev helt fjernet fra spillet, der blev genudgivet i en ny version sammen med en overstrømmende undskyldning til de forulempede sikher.

Helt tilbage i 1982 var der faktisk også godt gang i den, særligt med Atari 2600-spillet Custer's Revenge, hvor man i rollen som den bindegale cowboygeneral skulle forcere en regn af pile for at komme frem, så man kunne voldtage en nøgen indianerkvinde bundet til en totempæl. Spillet var som de fleste andre på den tid grimt som arvesynden, men mange forældre har sikkert stadig ar på den indre nethinde over synet af den pixellerede Custer, der kun iført hat og støvler og med en enorm, øeh, dolk, svansede hen over skærmen ...

Der er sjove og skøre japanske spil - og så er de direkte frastødende. RapeLay handler i al sin enkelthed om at voldtage tre piger (en mor og hendes to døtre) og byder på en ganske detaljeret sexsimulator med forskellige stillinger og en ejakulationsmåler, der viser risikoen for at gøre dem gravide. Spillet røg både i den amerikanske højesteret og det britiske parlament, mens også den japanske premierminister modtog stor kritik for at tillade den slags. Men man burde måske også have set det komme med tidligere spil som Battle Raper, Sexy Beach og Artificial Girl i spiludviklerens portefølje ...

Irrational Games' nyklassiker med den fænomenalt flotte undervandsverden Rapture formåede heller ikke at styre helt uden om kontroverser. En central del af spillet er nemlig, at spilleren kan dræbe små piger for at suge en vigtig substans ud af dem. Spillets designer Ken Levine forsvarede det med, at spillet netop bruger disse scener som udfordrende moralske dilemmaer, og at spilleren ender med at blive ond, hvis han vælger denne metode. Den amerikanske advokat Jack Thompson brugte det som led i sin heldigvis meget kortlivede karriere som højtråbende spilkritiker.

Hvorfor Infinity Ward dog valgte at gamble med den megapopularitet og respekt, de havde opnået med Modern Warfare og Call of Duty, er stadig en gåde for mange. Måske var det bare reel mangel på omtanke, eller også var det et kalkuleret forsøg på at skaffe så meget opmærksomhed som muligt ud fra devisen om, at dårlig PR også er god PR. På banen "No Russian" skulle man som undercover-agent udføre en massakre i en russisk lufthavn sammen med en bande gale nationalister, og scenen opfattes af mange i dag som den mest skadelige for spillenes generelle omdømme.

Det var stedet, hvor et af de mest afgørende slag i Irak-krigen fandt sted, men knapt havde spillets udgiver Konami offentliggjort det, før slagene haglede ned over dem. Det var i 2010 på omtrent samme tidspunkt, som Irak-filmen The Hurt Locker vandt en Oscar, og mange stillede retteligt sig selv spørgsmålet, hvorfor filminstruktøren Gale Anne Hurd måtte, når nu Konami åbenbart ikke måtte? De opgav kort tid efter at udgive spillet i så strid modvind, og dets skæbne er stadig uvis.

At lade spilleren indtage rollen som morder i et splatterspil - også selvom det ikke gik ud over uskyldige personer - var i dén grad modigt af Rockstar Games. Maver blev sprættet op med motorsave, kranier blev savet itu, og talrige andre ulækre former for tortur og mord fandt sted - i et spil, der i øvrigt var ganske udmærket. Det var lidt som at deltage aktivt i en snuff-film, og det faldt selvsagt det meste af verden for brystet. En teenager i England myrdede sin ven, og der begyndte straks at svirre avishistorier om, at han skulle have været inspireret af spillet - selvom en dommer senere kendte, at mordet havde fundet sted på grund af narkomisbrug, lykkedes det aldrig for Manhunt at ryste denne hændelse af sig.

"Hot Coffee"-affæren er nok den til dato største skandale i spilsammenhæng. Navnet kommer fra, at der i Grand Theft Auto. San Andreas var gemt et minispil, hvor man kunne blive inviteret ind til 'en kop kaffe' af de kvinder, der gik rundt. Og så gik det ellers hedt for sig. Først undskyldte udviklerne fra Rockstar Games sig med, at det var en spiller, der havde lavet sexscener til spillet. Den forklaring faldt dog til jorden, da det kom frem, at den hede hyrdetime altså lå i selve koden på spildisken.

Scenen passede i grunden perfekt til spillets generelle tema og provokationsniveau, men den passede desværre knapt så godt til den amerikanske ESRB-aldersmærkning, hvilket tvang Rockstar til at hive alle de originale spildiske hjem fra butikkerne, lave en ny version af spillet uden de frække scener i og så genudgive det for ikke at ende med den frygtede "Adults Only"-mærkning.