Magasinet M!

10 serier du ikke må misse i år

Superhelte, zombier, IT-nørder og korruption. 2015 tegner til at blive et godt serie-år.

10 serier du ikke må misse i år
Gotham - sæson 1

Premiere: Kører nu

Hvor: C More Play (eller på Netflix senere på året)

Hvorfor: Historien bag kriminalkommisær James Gordon's vej til toppen af politiet i rådne Gotham City er allerede godt i gang. Handlingen udspiller sig i årene før, Batman tog kampen op mod den den fiktive storbys vanvid. Fans af flagermusemanden vil ikke blive skuffet.

ANNONCE
10 serier du ikke må misse i år
The Walking Dead - sæson 5

DK-premiere: Kører nu

Hvor: DR3 (eller på Netflix til efteråret)

Hvorfor: Det kan godt være, at der har været et par mindre heldige sæsoner undervejs, men første halvdel af sæson 5 var igen et step op. Rick og co. fortsætter kampen for overlevelse i et zombie-befængt USA, og det er så at sige stadig ikke en god idé at forelske sig i karakterne, da ingen kan føle sig sikker. Det sætter sæsonen indtil videre da også en stor, fed streg under.

ANNONCE
10 serier du ikke må misse i år
Better Call Saul - sæson 1

Premiere: Kører nu

Hvor: Netflix

Hvorfor: For folk, der har set Breaking Bad, behøves ingen nærmere introduktion. Vince Gilligan har taget den uheldige, småkriminelle, men stadigvæk sympatiske advokat Saul Goodman og givet sin egen serie. Og efter alt at dømme - efter de tre første afsnit - bliver du taget tilbage til nøjagtigt samme univers, som Jesse Pinkman og Walter White har udødeliggjort for evigt. Det er frækt, morsomt og hamrende bizart.

ANNONCE
10 serier du ikke må misse i år
House of Cards - sæson 3

Premiere: 27. februar

Hvor: Netflix

Hvorfor: De politiske intriger fortsætter, når Frank Underwood skal forsøge at gøre sig som møgkorrupt præsident. Traileren til sæson 3 ser højdramatisk ud, og sæsonen byder bl.a. på en gæsteoptræden af vores alle sammens Lars Mikkelsen, som spiller den russiske præsident (og ligner Putin umiskendeligt meget).

ANNONCE
10 serier du ikke må misse i år
Louie - sæson 5

DK-premiere: 9. april

Hvor: Amazon

Hvorfor: Den amerikanske komiker Louis C.K. tør at bevæge sig derud, hvor ingen andre tør at komme i nærheden af. Det er altid rablende vanvittigt, sindssygt morsomt og ekstremt tankevækkende, når en ny sæson af Louie har premiere. Og der er ingen grund til at tro, at sæson 5 bliver en undtagelse.

ANNONCE
10 serier du ikke må misse i år
Daredevil - sæson 1

Premiere: 10. april

Hvor: Netflix

Hvorfor: Netflix' nye Marvel-satsning ser sindssygt actionpacked ud. Charlie Cox, du bl.a. kender fra gangster-serien Boardwalk Empire og den Oscar-aktuelle The Theory of Everything, spiller den blinde superhelt. Og forhåbentlig kan han gøre det bedre end Ben Affleck i 2003-floppet. Vi glæder os i hvert fald.

ANNONCE
10 serier du ikke må misse i år
Silicon Valley - sæson 2

DK-premiere: 12. april

Hvor: HBO Nordic

Hvorfor: Hvis du fulgte med i sæson 1, så brændte navnet Pied Piper sig helt sikkert fast på nethinden. Et navn, du helt sikkert kommer til at høre mere til efter sidste års skingrende skøre sæsonafslutning. HBO beviste med sidste års sæson endnu engang, at de er vanvittigt gode til at skabe karaktergallerier, hvad enten det er på komedie- eller dramafronten. Vi følger i hvert fald, når de fem akavede nørder endnu engang er klar til at gøre the West Coast usikker til april.

ANNONCE
10 serier du ikke må misse i år
Game of Thrones - sæson 5

Premiere: 12. april

Hvor: HBO Nordic

Hvorfor: Behøver vi overhovedet at sige noget? Det er en af de mest succesfulde serier nogensinde. Sæson 4 bød på nogle gedigne, blodige chok undervejs, og sæson 5 ser ud som mere af det samme at dømme ud fra traileren. Vi siger: Let there be war!

ANNONCE
10 serier du ikke må misse i år
True Detective - sæson 2

DK-premiere: Til sommer

Hvor: HBO Nordic

Hvorfor: Med noget af det bedste skuespil, der er set i en serie nogensinde, tryllebandt Woody Harrelson og Matthew McConaughey sidste år seerne til skærmen i deres jagt på en sindssyg morder. Sæson 2 byder på et helt nyt cast med bl.a. Vince Vaughn, Colin Farrell, Taylor Kitsch og Rachel McAdams på rollelisten. Vi siger: Ja tak!

ANNONCE
10 serier du ikke må misse i år
Agents of S.H.I.E.L.D. - sæson 2

DK-premiere: Til november

Hvor: Netflix

Hvorfor: Endnu et godt eksempel på, at Marvel ikke bare gør sig godt på film, men nu også har gjort sit indtog på seriefronten. Det beviste de seks agenter fra et dystopisk fremtids-New York, da de tonede frem på skærmen i 2013. Og i sæson 2 er agenterne klar til at kæmpe imod endnu flere super-skurke.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce