Magasinet M!

10 sidste-øjebliks-gaver til din mor

Hvis du endnu engang har glemt, at Mors Dag er i morgen, og ikke gider at rejse dig fra din sofa, så præsenterer vi her 10 simple gaveideer for dig.

10 sidste-øjebliks-gaver til din mor

Lavet i samarbejde med sendentanke.dk


1. STØT ET LIV .... på hendes vegne

Hvis du ikke gider at forlade din lejlighed, kan den nemme løsning være at købe noget på nettet. Problemet er bare, at det ikke kan nå frem i løbet af i dag, tænker du, men heldigvis har vi svaret klar.

Doner nogle penge til Maternity, der hjælper med fødsler i den 3. verden. Husk at nævne, når du giver hende gaven, at hun får den, fordi hun allerede har alt, hvad hun kan ønske sig.  


2. UDFOLD DIN KREATIVITET

Hvis du er under 10 år gammel, så er der stor sandsynlighed for, at du til hendes seneste fødselsdag tegnede en tegning som gave. Gentag den gigantiske succes, det garanteret var, og denne gang kan du måske tilføje et flot klistermærke i et hjørne.

Hvis du er over ti år gammel, så er problemstillingen en smule anderledes. Hvis du lever af at sælge billeder, du selv maler, så skal det nok gå, men ellers kan vi ikke anbefale denne løsning. 


3. SKOVTUR ELLER RESTAURANT

Lav dit eget gavekort til en fælles oplevelse i den nærmeste fremtid. Det er endnu engang en god løsning, hvis du ikke gider at rejse dig fra sofaen og ikke kan nå at bestille noget på det store internet. Oplevelsen kunne være en tur i biografen, en skovtur, eller at du kommer hjem til hende, og så er det for en gangs skyld dig, der gør hendes hjem rent. 

4. ARRANGER FORKÆLELSE

Wellness er så brugt et ord, at det har mistet sin betydning. Det skal dog ikke forhindre dig i at love din mor en wellness-tur efter sommerferien, og først når du ikke længere kan udskyde det, kan du beslutte, hvad det egentlig skal indebære. Et godt råd er, at selvom thai-massage er forholdsvis billigt, så vil din mor nok ikke foretrække en happy ending. 

Hvis du gerne vil give hende noget, I kan lave i fællesskab, så kan The Pandora Tour være lige noget for jer - i hvert fald hvis du bor i Københavns-området. Touren er en slags cykelløb, men uden at det gælder om at komme først, og i stedet for racercykler er det den slags med lad. Meningen er så, at du imod et beskedent beløb kører din mor rund i Københavns gaver. Du får motion - hun får sightseeing. Win/win for alle.

5. NOGET MED SUKKER

Bag en kage, og skriv en besked med glasur! Mødre elsker kager, men hvis din mor græder, hver gang en af deltagerne i Den Store Bagedyst gør det, så kan vi ikke anbefale denne løsning af den simple grund, at din mor går for meget op i sukker. Hvis hun derimod er i stand til at holde tårerne tilbage, skal du beslutte, hvor engageret du vil være.

Der findes en billig og nem løsning til en 10'er i dit lokale supermarked. Der findes en nem, men dyr løsning i de fleste storbyer. Og så er der den sidste løsning, der ikke er nogen af delene, og som skaber en gigantisk opvask. Valget er dit. 


6. SKRIV ET KORT

Mødre elsker kort næsten lige så meget, som teenagepiger elsker Christopher. Og der er ingen, der ved hvorfor. Derfor har du næsten frie hænder, når du skal skrive beskeden, men vi vil anbefale, at du starter med at skrive "Kære mor" og husker, at det er to l'er og to k'er i "tillykke." Har du forstået det, er du allerede godt på vej. 

Hvis du virkelig er modig, kan du våge dig ud i at skrive et digt. Og husk, at et digt skal rime for at være et digt, og så må du se bort fra Yaya Hassans tvivlsomme succes med det modsatte. Vi anbefaler, at du laver et såkaldt AB-AB-rim, for så er det nemt at få inspiration fra hip hop. Det bedste rim har altid været, når "so" rimer på "ho".

7. BLOMSTER & CHOKOLADE

Mens det kun er teengage piger, der er glade for Christopher, så er det piger i alle aldre, der er glade for blomster og chokolade. Og hvis nu, du er så heldig, at din kæreste forlod dig, inden du forærede hende din valentinsdaggave, så giv den da endelig videre til kvinden, der fødte dig. Hun gætter det aldrig, så længe du husker at skrive et nyt kort og smide lingeriet langt væk. 


8. INVITER HENDE PÅ HJEMMELAVET MIDDAG

Hvis hun har lavet mad til dig hver dag igennem din barndom, så er det på tide at gengælde tjenesten. Og endnu en gang kræver det ikke, at du rejser dig fra din sofa, for at forære hende en gave. Du kan - fra sofaen - skrive et kort, og hvis du inderst inde egentlig ikke gider, så lad være med at skrive en dato. På den måde kan det nemt blive udskudt for evigt.  

9. LAV EN COLLAGE

Hvis du er modig, kan du forære din mor en collage med billeder fra jeres liv sammen. Du kan passende starte med babybilleder, bevæge dig igennem de akavade ord i folkeskolen og til sidst slutte med et billede fra din 18-års fødselsdag. Denne ide er en smule risikabel, hvis din mor er på Facebook. Nu er du advaret, og resten er på eget ansvar. Vi kan anbefale det gratis værktøj PicMonkey til at lave den. 


10. DIGITALT GAVEKORT

Hvis du altid glemmer hendes fødselsdag og tilmed har glemt hendes fornavn, så er du måske kommet så langt ud, at vi ikke kan hjælpe dig. I det tilfælde kan den eneste mulighed være reeel forkælelse i stedet for kun at skrive et tåbeligt digt. Men hvis du stadig ikke gider at rejse dig fra din sofa, kan vi anbefale et digitalt gavekort. Det koster penge, men du kan gøre det uden at rejse dig, og er det ikke altid umagen værd? 

ANNONCE
Del

Seneste nyt