Magasinet M!

10 Sindssyge Scoringer

Og nej, her tænker vi ikke på hende du slæbte med hjem i en ti-hestes brandert fra den lokale Daisy sidste lørdag, men på de vildeste scoringer i sporten.

10 Sindssyge Scoringer

Træner scorer mål

 

Træner scorer mål

Vi indleder denne liste med en vild scoring - fra sidelinjen. Under en fodboldkamp mellem to fuldstændigt ligegyldige japanske fodboldhold, scorer træneren et fantastisk mål, som, ud fra hans egen reaktion at bedømme, kommer bag på ham selv. Det kan godt være, det ikke gælder, men det er fandme et flot mål.

 

 

ANNONCE

 

Bend it like Beckham

 

Bend it like Beckham

Verdens måske mest kendte fodboldspiller hedder David Beckham. Nogle gange glemmer man helt, hvad han er berømt for, men så er det jo godt, der er noget, der hedder youtube. På dette klip fra 90'erne ser vi David Beckham, som på trods af sin unge alder viser et enormt overblik og banker bolden ind - fra egen banehalvdel. Nice,

 

ANNONCE

 

Syret Saksespark

 

Syret Saksespark

At se indendørsfodbold er normalt ligeså sjovt at overvære, som at se sine forældre dyrke sex. Når det er sagt fortjener dette saksespark fra helvede en plads på vores liste.

 

 

Roberto Carlos' drømmehug


Roberto Carlos' drømmehug

 

 

Med et større knæk, end det Finn Nørbygaards stolthed led under IT Factory-skandalen lykkes det Brasiliens Roberto Carlos at sparke dette drømmehug ind. Det kan godt være, at manden ikke er højere end en pakke prince, men er du gal, hvor kan han sparke hårdt. Den mand kan sende NASAs næste rumfartøj i omløb om månen ved hjælp af sit venstre ben alene.

 

ANNONCE

 

Kobe Bryants sensationelle scoring

 

Kobe Bryants sensationelle scoring

Den helt rigtige arvtager efter basketball-legenden Michael Jordan hedder Kobe Bryant. Manden som har scoret 81 point - i én kamp! Der skal med andre ord mere end jordskælv, landminer eller en samling KKK-rednecks med UZI'er til at stoppe denne mand fra at score på en basketballbane. Se bare her, hvad man gør, når man bliver skubbet bag basketkurven.

 

ANNONCE

 

Ronaldos komet

 

Ronaldos komet

 

Ud over at score sindssygt lækre kvinder, kan Christiano Ronaldo også score lækre mål. Der er mange delte meninger om denne portugisiske spiller, men han kan altså et eller andet med en bold. Ud over at være enhver forsvarspillers værste mareridt i den spanske liga, var han også frygtet af de danske spillere under VM-kvalifikationen. Og når man ser, hvordan denne bold bliver sat i kredsløb om jorden, forstår man dem sgu godt.

 

ANNONCE

 

Den brasilianske troldmand - Ronaldinho

 

Den brasilianske troldmand - Ronaldinho

Før denne brasilianske troldmand gik hen og blev for fed til at løbe efter bolden, kunne han diske op med flere tricks på en fodboldbane end praktikanten kan dårlige undskyldninger, når han kommer for sent. I sin storhedstid scorede Ronaldinho således et hav af vanvittigt flotte mål for Barcelona. Vi har udvalgt denne scoring som hans bedste. Først en lille dribletur og så et spark fra sidste forår. Godnat!

 

ANNONCE

 

Danmark vs. Nigeria

 

Danmark vs. Nigeria

Ottendedels-finalen mod Nigeria under VM i 1998 er vel en kamp, som de fleste husker, og klart én af de bedste og mest underholdende fodboldkampe set med danske øjne. 4 -1 blev resultatet - selvfølgelig i Danmarks favør. Målet til 3 - 0 ca. 0:40 inde i klippet er ren magi.

 

ANNONCE

 

Verdens måske bedste fodboldmål

Verdens måske bedste fodboldmål

 

Når det kommer til legender inden for fodbold, er der vist ingen større end Diego Maradona. Det skulle da lige være Pelé, men det er en helt anden diskussion. Dette fantastiske mål blev scoret af Maradona under Argentinas kamp mod England i 1986 og bliver betegnet som verdens bedste scoring i fodbold.

 

ANNONCE

 

 

 

Kongen - Michael Jordan

 

Michael Jordan

Engang verdens bedst betalte sportsstjerne og den ubestridte konge af basketball. Vi har fundet et fedt klip med hans 10 vildeste slamdunks. Michael Jordan havde i sin storhedstid en fantastisk evne til at svæve i luften i længere tid end et mindre Cessna fly, inden han bankede bolden i kurven med en kraft, der satte bilalarmer i gang på den nærliggende parkeringsplads. Men det er jo heller ikke for ingenting hans mellemnavn er 'Air'.

 

ANNONCE

 

Del

Seneste nyt