10 spil, der vil stjæle dit efterår
Her har du 10 af efterårets mest lovende spil.
Rigtigt mange af de spændende computerspil, der er under udvikling, udkommer først til næste år eller endnu længere fremme i tiden. Men det betyder ikke, at resten af 2012 bliver ren tørke, for der kommer adskillige rigtigt lækre spil i løbet af de næste tre-fire måneder. Tjek dem på de følgende sider...
Format: Pc
Udkommer: August
I slutningen af august får pc-onlinenørderne det helt store fantasy-fix med opfølgeren til et af de mest succesrige onlinerollespil nogensinde. Guild Wars 2 har været under udvikling i snart utallige år, og betatesten i sidste måned virkede helt enormt lovende. Du kan roligt regne med den klassiske onlinerollespilsoplevelse, hvor du skal gøre din figur bedre ved at tæve dig gennem monstre og samle loot i spandevis. Men kamp mod andre spillere er nu engang det vigtigste i Guild Wars-spillene, så hvis du bedst kan lide at pussenusse med din figur, uden at nogen kommer og gør dig fortræd, kan det godt være, at du skal finde et spil, der passer bedre til din sarte sjæl ...
Format: Pc, PS3, Xbox 360
Udkommer: September
Det første Borderlands mindede mest af alt om en særpræget kombination mellem actionrollespillet Diablo og klassisk 3D-shooter-action. Det andet spil er baseret på samme vellykkede formel, men ser langt mere gennemarbejdet og sammenhængende ud. Hovedpersonerne i det futuristiske spil er stadig våbnene, og de mange kombinationsmuligheder lader dig bygge 117 fantasillioner forskellige voldsredskaber, du kan pløje de utallige fjender ned med. En ultraintens, uforfalsket og hypervanedannende shooter, hvor du hele tiden liiiige bliver nødt til at finde en dims til for at forbedre dit i forvejen dommedagsagtigt kraftige våben.
Format: Pc, PS3, Xbox 360
Udkommer: Oktober
Nostalgikerne skal glæde sig allermest til genoplivningen af det gamle halvfemserspil Xcom (der hed UFO i Danmark): Rumvæsener er i fuld gang med at invadere Jorden, og det er op til dig at administrere en stor forsvarsbase, træne agenter, udvikle teknologi og i det hele taget bare gøre alt, hvad der står i din magt, for at afværge truslen og sende rumkrybene hjem til den sten, de kom fra. Spillets "actiondel" bibeholder den nervepirrende trækbaserede form, vi kender fra det gamle spil, og med Civilization-udviklerne bag, som selv siger, at de er verdens største Xcom-fans, tør vi allerede nu godt udråbe en sikker vinder her.
Format: Pc, PS3, Xbox 360
Udkommer: Oktober
Efterårets helt store dark horse - et fuldstændigt nyt spil med en helt ny hovedperson og verden, som dumper ned midt blandt alle de andre kendte serier. Actionspillet Dishonored virker dog ikke helt så fremmedartet igen, for der fornemmes stor inspiration fra både Bioshock- og Hitman-spillene med en snigmorder, der bl.a. har mulighed for både at at bruge konventionelle våben og mystiske kræfter. Spillets særprægede steampunk-verden ser flot og spændende ud, og med stor handlefrihed og en meget responsiv spilverden ser det særdeles lovende ud.
Format: Pc, PS3, Xbox 360
Udkommer: Oktober
Efter to 2,5'ere - Brotherhood og Revelations - får vi nu endelig den ægte treer i Assassin's Creed-sagaen. Denne gang er handlingen flyttet til den amerikanske uafhængighedskrig, hvor du i rollen som den indianskfødte amerikaner Connor bliver kastet ud i den amerikanske revolution og de britiske rødjakkers invasion af kontinentet. Skiftet til ny teknologi ses tydeligt i særligt de nye omgivelser, som rummer alt fra Amerikas store vildmarker, skove og bjerge til travle byer og oprørte have - sidstnævnte komplet med Pirates-agtige søslag, der allerede nu ligner noget af det sjoveste i spillet. Det bliver uden tvivl godt, og hvis Ubisoft kan holde sig fra fristelsen til at proppe alt for mange ligegyldige minispil ind (ja, vi kigger på dig, Revelations) og sørge for en konsistent underholdende oplevelse igennem hele spillet, kan det gåhen og blive decideretfantastisk.
Format: Xbox 360
Udkommer: November
Uden tvivl det spil, alle Xbox-ejere bør sørge for at være klar til at købe, hvis de vil have efterårets bedste actionoplevelse. Master Chief er tilbage - atter engang for at redde verden, men denne gang ikke fra de genstridige Covenant-rumvæsener. En oldgammel trussel lurer i en historie om væsener, der er langt, langt ældre end både mennesker og Covenant, og rigtigt mange tråde fra den omfattende Halo-mytologi bliver bundet sammen i dette første kapitel i den "nye" Halo-trilogi med den nye udvikler 343 Industries bag roret. Alt, lige fra singleplayer-historien til den nye War Games-multiplayerdel og den interessante Spartan Ops-del, hvor der løbende efter spillets udgivelse bliver serveret nye samarbejdsmissioner, ser ekstremt lækkert ud. Egentlig har vi ikke nogen forbehold overhovedet efter at have prøvet spillet. Har du en Xbox 360, og er du vild medaction, er der absolut ingenvej udenom.
Format: Pc, PS3, Xbox 360
Udkommer: November
Den gamle snigmorder har heldigvis ikke fået grå hår endnu (formentlig fordi han er skaldet ...) og er klar til nye missioner. Denne gang får vi en ondere og mere alsidig hr. 47 at se, og sammen med IO Interactives stadigt mere åbne tilgang til banedesign og et fornyet fokus på at gennemtænke sine lejemord, før man forsøger at udføre dem, ligner Absolution det indtil videre bedste spil i serien. Er du mest til den direkte løsningsmodel, er der frit lejde til at sparke døre ind og gå til den med rygende håndkanoner, men det er sjældent det mest effektive. Rigtige Hitman-entusiaster får derimod rig mulighed for at planlægge deres attentater ved at snige sig, bruge forklædninger, angribe med improviserede våben og bruge tid på at studere offerets rutiner, før de udfører det perfekte attentat. Et klartmust for allestealth-fans.
Format: Pc, PS3, Xbox 360
Udkommer: November
Som i det første spil i serien er vi atter tilbage på en øde ø - denne gang i rollen som en amerikansk adrenalinjunkie, der er landet på det helt forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt. Vovehalsen Jason Brody og hans venner ender på en mystisk tropeø, der er fyldt med bindegale pirater. Med masser af inspiration hentet direkte fra Joseph Conrads roman Heart of Darkness, der også dannede forlæg for filmklassikeren Apocalypse Now, bliver Far Cry 3 én lang rejse ind i de ondeste og mest beskidte afkroge af menneskets sind. Du har måske allerede set filmene af spillets splittergale skurk Vaas. Han er blot toppen af isbjerget ...
Format: PS3, Xbox 360
Udkommer: November
Hvis du synes, at spillets titel lyder underligt bekendt, så er det, fordi EA udgav et spil med præcis samme navn i 2005. Snarere end at kalde dette nye racerprojekt for en toer, kan man jo lige så godt bare kalde det en nyfortolkning af en klassisk bildisciplin: At efterlade politiet udstødningsrøgen efter et væld af de toptunede og überlækre slæder, du får lov til at fræse vejene i spillets store, åbne verden tynde i. Mere er der sådan set ikke i dén sag - men vi glæder os til at lave andet i bilerne end bare at køre om kap på lukkede baner, og det gamle Most Wanted er stadig det indtil videre bedste spil i Need for Speed-serien, og det nye kommer sikkert til at overtage pladsen. Hvorfor vi er så sikre på det? Jo, spillet bliver lavet af engelske Criterion, der også står bag den fænomenaleBurnout-serie.Såmænd.
Format: Pc
Udkommer: ?
Og så slutter vi lige af med en joker: Heart of the Swarm er anden del af Starcraft 2's i alt tre dele, og det har længe virket, som om Blizzard snart er ved at være færdige med det. Men det gør det omvendt altid med dem, så regn ikke med noget, før du har det installeret på din computer, patchet til nyeste version, og den tilhørende onlinetjeneste rent faktisk virker. Ikke desto mindre bliver Heart of the Swarm et vildt spændende kapitel for Starcraft-fans, der endelig får lov til at spille som den tidligere Zerg-dronning Kerrigan og styre den ulækre Zerg-sværm i spillets singleplayer-historie. Starcraft-spillene er nogle af de mest populære esport-spil i dag, og afbalanceringen af multiplayerdelen er uden tvivl grunden til, at Blizzard er så lang tid om at blive færdige med det. Regn trygt med, at det ervirkeligt gennemarbejdet og aldelesfremragende, når det - forhåbentlig - udkommer i løbet af efteråret.