10 superfede superhelte-film fra Marvel du skal glæde dig til
I løbet af de næste tre år vil flere fede og for nogen - måske - ukendte Marvel superhelte-brag blive vist i biograferne verden over. Inklusive Danmark. Se listen her, og læs om filmene.
Vi lever i en virkelighed, hvor Marvel spytter den ene superhelte-film ud på biograflærredet efter den anden. Og den næste i rækken er allerede klar.
For i dag får den tredje film i den nye bølge af X-Men-film premiere, X-Men: Apocalypse. De første i serien var X-Men: First Class og X-Men: Days of Future Past. Filmene fokuserer på X-Mens oprindelse og tidlige udvikling.
Den nyeste film tæller blandt andet stjernenavne og gengangere som Jennifer Lawrence i rollen som Mystique og Michael Fassbender som en ung Magneto. Så der er selvfølgelig lidt lir at glæde sig til (igen) at dømme alene ud fra castet.
Nå, men det nye X-Men-brag er så langt fra den eneste Marvel-fest du kan glæde dig til i biograferne de kommende år.
Herunder kan du læse nærmere om ni andre kommende superhelte-brag fra mægtige Marvel.
Premiere-dato: 3. november 2016
Det handler den om: Som titlen antyder, er der tale om en 'mærkelig doktor'. Benedict Cumberbatch spiller Doktor Stephen Strange, en arrogant og overlegen kirurg, der kommer alvorligt til skade. Men han reddes tilbage til livet af en skaldet troldkvinde, der tager ham under sin stav (det lød forkert) og lærer ham om magiens mystiske verden for at redde den 'rigtige' verden, der er truet af ondskab. Den ondskab står Mads Mikkelsen faktisk for i rollen som en modbydelige troldmand, som kun er ude på at ødelægge magien så vel som menneskeheden.
Nå, ja. Så er Rachel McAdams i øvrigt også med i herlighederne. Så bliver der vist tale om fræk magi, folkens.
Premiere-dato: 5. maj 2017
Det handler den om: Mon ikke, at flabede Star-Lord (Chris Pratt) tåger rundt i rummet med sine sære venner, plante-manden, vaskebjørnen, den grønne rædsel (som egentlig er meget lækker) og den altødelæggende våben-mand, og tæsker andre rumtosser - akkurat som i etteren? Jo, lad os gætte på det. Men det, der kommer til at pifte toeren op, er nok, at Sylvester Stallone får en rolle i action-komedien. Hvilken rolle ved vi ikke endnu. Men det bliver bad! Alt med Stallone er bare bad, og længere er den sådan set ikke.
Premiere-dato: 6. juli 2017
Det handler den om: Nu, hvor Spiderman stjal det meste af opmærksomheden med sin gæsteoptræden i Captain America: Civil War, kan den lille edderkoppe-knægt da lige så godt få sine egen film. Det får han så. Og akkurat som i den seneste Captain America-film bliver Spider-Man her spillet af den 19-årige englænder, Tom Holland. Ellers ved vi ikke det store om filmen. Jo, det skulle da lige være, at Iron-Man (Robert Downey Jr.) også deler øretæver ud i filmen. Han gav i øvrigt Spider-Man en ny dragt i Captain America: Civil War, så mon ikke edderkoppen skylder lidt på venne-kontoen?
Premiere-dato: 2. november 2017
Det handler den om: Så er der et nyt nordisk-Hollywoodsk gude-brag på vej. Thor (Chris Hemsworth) svinger hammeren, som han gjorde i de to foregående Thor film, Thor (2011) og Thor: The Dark World (2013), og som han gjorde i de to Avengers-film The Avengers (2012) og The Avengers: Age of Ultron (2015). Der er ikke så meget nyt om filmen. Ikke ud over, at vi ved, at gude-skønne Cate Blanchett vist nok skal spille en ond gudinde. Vi kan nu ellers bedst lide hende, når hun er god. Men hun skal da have en chance som ond. Det skal hun da - lige som hun vari sidste års reboot af Cinderella.
Premiere-dato: 3. maj 2018
Det handler den om: Ja, først og fremmest sker der det, at brødrene Joe og Anthony Russo får lov til at instruere de mange superhelte (og skurke) akkurat, som de gjorde det i de to foregående Captain America-film Captain America: Civil War (2016) og Captain America: The Winter Soldier (2014). Rygtet går på, at Samuel L. Jackson nok engang skal spille den hårdkogte superheltegruppes klap-for-øjet-leder, Nick Fury. Så mon ikke mange af de 'gamle' også skal tilbage og fyre den af og være med til at smadre to tredjedele af jordkloden? Nå jo, og så er der rygter om, at Star-Lord (igen Chris Pratt) spiller en rolle i filmen(e).
Premiere-dato: 16. februar 2018
Det handler den om: Så er der sort panter til film-folket, og det er IKKE den i Junglebogen. Her er det den menneskelige af slagsen, som også spillede en rolle i Captain America: Civil War (2016). Nu får dén panter så ganske velfortjent sin egen film at fare rundt i. T-Challa, kongen Wakanda, bedre kendt som 'Black Panther' spilles akkurat som i Captain America-filmen af Chadwick Boseman. Hvad handlingen helt præcist byder på, ved vi ikke. Men intelligent, skarpt og medrivende bliver det nok. For filmen skal instrueres af den bare 29-årige Ryan Coogler, som er blevet rost til saturn og tilbage igen for sit boksebrag Creed i 2015 samt sin debutfilm, Fruitvale Station i 2013.
Premiere-dato: 6. juli 2018
Det handler den om: Denne gang er Ant-Man (Paul Rudd) ikke alene om at bekæmpe andre (insekt)skurke i verden. Med sig har han Hope Van Dyne (Evangeline Lilly) - datteren til videnskabsmanden og skaberen af Ant-Mans skrumpe-kostume, Hank Pym (Michael Douglas). De to var vist blevet lidt lune på hinanden i etteren. De snavede i hvert fald. Nå, men meget tyder på, at Hope Van Dyne bliver hveps i Ant-Man and The Wasp, sjovt nok, fordi Hope Van Dyne fik et hvepse-kostume i slutningen af den første film. Spændende. Gad vide, om der så også kommer små insekter-unger eller pupper ud af deres kommende 'parring'.
Premiere-dato: 8. marts 2019
Det handler den om: Her bliver der skrevet superhelte-historie. For med Captain Marvel får Marvel-fansene den første superhelte-film nogensinde, som ledes af en kvinde. Captain Marvel kendes også under det borgerlige navn Carol Danvers eller 'Ms. Marvel', når hun er i dragt. Men hvem der skal spille den flyvende, udholdende, superstærke, energi-absorberende og chok-bølgeskydende super-tøs vides ikke. Dog har der været rygter om, at den lækre og cirkelsparkende MMA-dronning Ronda Rousey kunne få rollen. "Jeg ville elske det," har Kevin Feige, præsident for Marvel Studios, tidligere sagt. Og ved du hvad, Kevin? Det ville vi sgu også.
Premiere-dato: 3. maj 2019
Det handler den om: Ja, den her superhelte-lækkerbiksen ligger så langt ude i fremtiden, at man kan nå at se etteren et par 100 gange og lufte hamsteren så mange gange inden da. Men det skal ikke forhindre alle os Avengers-fans i at glæde os helt vildt. Desværre kan vi ikke sige noget om, hvem der skal spille med, og hvad der helt præcist bliver plottet, men det bliver nok en fortsættelse af 1'eren. Til gengæld kan vi sige, at det fortsat er brødrende Joe og Anthony Russo, der får lov til at instruere herlighederne. Jamen, så venter vi da bare.
Premiere-dato: Juli 2019?
Det handler den om: Her bliver du - måske - testet i din Marvel-viden. Inhumans er en gruppe overmenneskelige væsener fra Attilan, en avanceret og moderne by, der opstod, mens menneskene stadig levede i stenalderen. Inhumans ledes af deres konge, Black Bolt, og den Royale Familie, som består af Medusa, Karnak, Gorgon, Triton, Crystal, Maximus the Mad og Lockjaw. Første gang, de optrådte, var i tegneserie-universet som 'gæster' i en udgave af Fantastic Four i 1965. Senere har de været en del af filmverdenen ved enkelt lejlighed, hvor de var en del af Agents of S.H.I.E.L.D. Desværre ved vi ikke præcis, hvornår de får deres helt egen biograf-premiere. Oprindeligt lød verdenspremieren på 12. juli 2019. Men den dato er nu blevet rykket.