Magasinet M!

10 unødvendige Greatest Hits

Kan du gætte, hvad Vanilla Ice og Bruce Willis har til fælles?

Aaron CarterMost Requested Hits
Hvem er Aaron Carter overhovedet? Jo, det er lillebroren til Nick Carter, som er ham den lyshårede fra Backstreet Boys. Hvor gammel var Aaron, da han i 2003 udsendte sin Greatest Hits-cd? 16 år. Indeholdte cd'en teenagerens største hit, nemlig 'Crush on You?'? Nej. Solgte 'Most Requested Hits' mon godt? Nope...    

ANNONCE

Color Me Badd'The Best of...'
Når du kan købe samtlige album med et band for 3,51 dollar på internettet (og det kan du), vidner det om, at der ikke er nogen grund til at lave en Greatest Hits-plade. Det stoppede dog ikke Color Me Badd, som i 2000 smed 'The Best of...' på markedet. Udgivelsen må være tilegnet de ganske få, der aldrig bliver trætte af sangen 'I Wanna Sex You Up' fra 1991.

ANNONCE

Bruce Willis'Classic Bruce Willis...'
Bruce Willis har lavet nogle af verdens bedste actionfilm, og manden er i al almindelighed mere rå end sushi. Men... hvis John McClane mødte en selvfed skuespiller, som havde udgivet to plader med kopi-numre i 80'erne og dernæst udsendt en Greatest Hits-plade med navnet 'Classic Bruce Willis: The Universal Masters Collection', ville han så ikke smide ham ud fra en høj bygning? Det tror vi nok, han ville.

ANNONCE

Afroman'The Good Times'
Hvor mange hits kan du nævne med rapperen Afroman? Hvis du kun kan komme i tanke om 'Because I Got High', så er du ikke alene. Derfor kan det også undre, at den lalleglade amerikaner i 2002 udsendte Greatest Hits-pladen 'The Good Times'... baseret på to udgivelser i 2000. Det kan godt være, at han var skæv, men der skal ganske enkelt mere til.

ANNONCE

The Rembrandts'Choice Picks'
Historien om The Rembrandts kan fortælles uhyre hurtigt: Det er dem, der har lavet 'I'll Be There For You', som er introsangen til tv-serien 'Venner'. Kan du nævne andre hits med den amerikanske poprock-gruppe? Nej, det tænkte vi heller ikke. Alligevel udgav bandet i 2005 opsamlings-cd'en 'Choice Picks' - som året efter blev fulgt op af 'Greatest Hits'. Suk.

ANNONCE

Fede Finn & Funny Boyz'Første Gang til Gode'
Her er et postulat: Fede Finn & Funny Boyz (jo, det er med z) har aldrig lavet et bare tilnærmelsesvis udholdeligt nummer. Alligevel solgte sidste års 'Første Gang til Gode', som i øvrigt kun er én i rækken af Best Of-plader fra dansktop-sensationen, et godt stykke over 15.000 eksemplarer. Det må være det endegyldige bevis på, at tv-reklamer betaler sig.

ANNONCE

Milli Vanilli'Greatest Hits'
Historien om Milli Vanilli er på alle måder bizar. Først udgav duoen to album, der var stort set identiske, fordi det ene kun udkom i Europa. Så kom et remix-album og på dette uhyre spinkle materiale en 'Best Of...' med den bombastiske titel 'The Hits that Shook The World'. Så kom det som bekendt frem, at de fotogene Rob og Fab ikke havde sunget en strofe selv. Ikke desto mindre udsendte Sony i 2007 et 'Greatest Hits'-album. Med Rob og Fab på coveret.

ANNONCE

Right said Fred'Introducing...'
Right Said Fred ødelagde næsten kronragede biseksuelles gode navn og rygte, da de i starten af 90'erne hærgede verdens hitlister med 'I'm Too Sexy'. Med lidt god vilje havde brødrene Fairbrass efterfølgende to hits. Derfor er det også udtryk for en god portion selvtillid, at deres Greatest Hits fra 2004 er et dobbeltabum med i alt 22 'hits'.

ANNONCE

Billy Ray Cyrus'The Best of...'
Billy Ray Cyrus har det med at dukke op på alverdens småhånlige musiklister. Denne er ingen undtagelse. Jo, det er ham med landeplagen 'Achy Breaky Heart'. Og jo, det er ham, der er far til Disney-fænomenet Miley Cyrus (aka 'Hannah Montana'). Men hvad verden skulle med 'The Best of Billy Ray Cyrus: Cover to Cover' fra 1997 er et mysterie.   

ANNONCE

Vanilla Ice'The Best Of...'
Hvis titlen på den vaniljehvide rappers Greatest Hits-plade skulle tages bogstaveligt, ville albummet i sagens natur have en spilletid på cirka fire minutter. Men sandelig om ikke Robert Van Winkle i 1999 udgav en Best Of-plade med 'Ice Ice Baby' og så ni andre numre, som endog meget få mennesker nogensinde har hørt - eller hørt om. Word to your mother!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce