Magasinet M!

11-årig dreng stjæler bil efter at have spillet GTA: Blev jagtet af politiet med 120 km/t

Okay, det kan godt være, at du lave nogle messed up ting, da du var 11 år, men denne dreng slår altså alt.

Vi kan roligt slå det først. Nogle børn er temmelig sindssyge. Du sidder sikkert derude, et-par-og-tyve år gammel, og har lykkeligt glemt, hvilke fucked up ting du lavede, da du var barn (tag bare undertegnede, der i sine unge år ikke var bleg for at lufte mini-kalorius og tisse, hvor end han havde lyst? nå, nok om det!). Nogle børn prøver i hvert fald ting af, som de har set på TV eller i et computerspil. Lidt ligesom denne 11-årige dreng fra Vaughan, Ontario, Canada, der dog slår det meste, vi er stødt på hidtil.

Lørdag aften stjal han nemlig en bil, hvilket førte til en større politijagt gennem Vaughans gader - af og til med hastigheder på mere end 120 km/t.

Det skriver det canadiske nyhedsmedie The Globe and Mail.

Ifølge politiet spillede drengen Grand Theft Auto og ville se, hvordan det var at køre en bil i det virkelige liv. Efter jagten blev han sikkert kørt hjem til sine forældre, der intet anede om hændelsen.

Okay, fint nok. Men rent faktisk var det ikke alt, der skete. For det var en jagt, der fandt sted over længere tid ifølge Kerry Schmidt, talsmand for Ontario Provincial Police. Han fortæller nemlig, at de stoppede bilen med drengen i hele to gange.

ANNONCE
GTA V / Rockstar Games - 11-årig dreng stjæler bil efter at have spillet GTA: Blev jagtet af politiet med 120 km/t GTA V / Rockstar Games

Den første gang stoppede bilen af sig selv, som politiet kom nærmere. Forestil dig selv at være i drengens sted. Du ville sikkert være ved at skide i bukserne af skræk og overgive dig med det samme. Men det gjorde den 11-årige altså ikke. Han gassede i stedet op for anden gang og forsøgte at stikke fra politiet igen, før han til sidst blev fanget.

- Vi involverede flere betjente, som gjorde det muligt at få stoppet billen, uden at nogen kom noget til, siger Kerry Schmidt og fortsætter:

- Vi fik føreren ud af bilen, og til vores store chok var det en 11-årig dreng, som lige havde afsluttet et spil Grand Theft Auto derhjemme og ville finde ud af, hvordan det var at køre en bil.

- Her har vi et eksempel på et computerspil, som får børn til at prøve ting af uden deres forældres viden eller tilladelse. Det ender i en tragedie en skønne dag, fortsætter Schmidt.

Ifølge Vice er det klart, hvilket også bakkes op af forskning, at medier så som film og netop computerspil kan påvirke børn. Men der er altså alligevel en lang række faktorer, der spiller ind, når en dreng påvirkes i så høj grad, at han stjæler en bil efter at have spillet et computerspil. Vi priser os blot lykkelige for, at han ikke spillede Pokémon GO, samtidig med at han kørte bilen. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce