11 opfindelser, verden mangler
Robot-slaver
Robot-slaver, der gør alt det, man beder dem om. Og med betydeligt bedre stemmegenkendelse end Siri. Åh gud, hvor vi hader Siri.
Nano-cover til hvide skjorter
Vi har brug for et modsvar til Newtons fjerde lov, der dikterer, at kødsovs og kaffe bliver tiltrukket til hvide skjorter, som planeter bliver tiltrukket af stjerner.
Det uudtømmelige batteri
Vi kan klone får, men vi er ikke i stand til at opfinde et batteri, der kan klare mere end et par måneder i remoten? Kom nu videnskabs-typer. Vi er trætte af at strande på DR K, når vi gerne vil se bold.
En kur mod tømmermænd, der rent faktisk virker
Og lad nu være med at sige: "Drik noget mindre". Men tak for buddet, mor.
Automatisk fodbold-zapperi
Vi har allesammen prøvet det. Der bliver spillet to vigtige kvartfinaler i CL samtidig. Løsningen er at zappe panisk frem og tilbage mellem dem, men resultatet er altid, at man zapper væk lige inden, der bliver scoret, og man zapper tilbage igen, når der er målspark. Lort.
Hoverboards
Ifølge Tilbage til fremtiden kommer de i 2015. Der er nogle æggehoveder, der skal til at skynde sig. Hvad siger I? Kan man ikke altid regne med film? Vil det sige, at man heller ikke kan klone Scarlett Johansson ligesom i The Island snart? Helt ærligt, mand...
Den evigtkolde øl
Bare forestil dig, hvor meget plads du ville have i køleskabet hvis en fjerdedel af det ikke konstant var afsat til pilsnere?
Venlige GPS'er
Behøver alle GPS'er at være forsynet med en arrig kvindestemme, der til forveksling lyder som vores gamle tysklærer og bliver dødeligt fornærmet, hvis man afviger fra ruten. Hvis vi ikke må få en Scarlett Johansson-klon, kan vi så i det mindste får en GPS med hendes stemme?
McD på JustEat
Når man har tømmermænd er det ligemeget, at der ligger en McDonald's 500 meter væk. Den kunne lige så godt ligge på Månen. Vi. Vil. Have. Vores. McBacon. Bragt. Til. Døren. For helvede.
Oversættelsesmaskine
Uanset hvor god du bilder dig ind at være til engelsk, lyder det alligevel altid som nisserne fra The Julekalender, der reciterer en D-A-D-tekst, når du skal spørge om vej i udlandet, ikke?
Promillemåler til dankort
Særligt anvendeligt på ferier og festivaler, hvor bodernes skrammel virker sært lokkende med et par procenter i kroppen. Du ville gå glip af fesne souvenirs og oppustelige hamre, men til gengæld spare en formue.