12 vilde actionbrag, vi glæder os til i 2016
2016 tegner til at blive et ustyrligt tju-bang-år med masser af superhelte, rumvæsener og junglemænd. Her er 12 hårdkogte actionfilm, vi glæder os som sindssyge til det kommende år

Premiere: 11. februar
Med: Morena Baccarin, Gina Carano, Ryan Reynolds med flere
Derfor skal du se den: Fordi vi gerne vil se, om Ryan Reynolds kan gøre det bedre som superhelt, end han gjorde det i The Green Lantern. I Deadpool spiller han Marvel-anti-superhelten af samme navn, og at dømme ud fra traileren bliver det en beskidt, morsom og sindssygt gory omgang.

Premiere: 24. marts
Med: Ben Affleck, Henry Cavill, Amy Adams med flere
Derfor skal du se den: Fordi vi virkelig glæder os til at se Batman og Superman kæmpe MOD hinanden. Nuff said. Nå jo, og så ser traileren jo episk ud.

Premiere: 15. april
Med: Lupita Nyong'o, Scarlett Johansson, Idris Elba med flere
Derfor skal du se den: Fordi alle dine yndlingsskuespillere lægger stemme til Junglebogens utallige dyr - heriblandt Bill Murray som Baloo, der helt sikkert vil synge Det rent og skær nødvendige. Og så er det Iron Man-instruktør Jon Favreau, der styrer løjerne.

Premiere: 6. maj
Med: Scarlett Johansson, Elizabeth Olsen, Chris Evans med flere
Derfor skal du se den: Fordi det meget vel kan blive den vildeste Captain America-film til dato. Det bliver nemlig intet mindre end ét stort superhelte-showdown, hvor Captain America, der som sædvanligt spilles af Chris Evans, tvinges til at kæmpe mod sin tidligere ven, Iron Man (Robert Downey Jr.) Udover det medvirker utallige andre Marvel-figurer.

Premiere: 19. maj
Med: Oscar Isaac, Jennifer Lawrence, Michael Fassbender
Derfor skal du se den: Fordi den magtfulde, udødelige og uovervindelige mutant, Apocalypse, bliver vækket til live og prøver at udrense menneskeheden. Er det ikke grund nok?

Premiere: 23. juni
Med: Liam Hemsworth, Jeff Goldblum, Bill Pullman med flere
Derfor skal du se den: Fordi vi glæder os til at se, hvad Roland Emmerich kan diske op med 20 år efter den første Independence Day-film, som nok også er hans bedste til dato. Forvent, at der er skruet helt op for effekterne, og håb på, at Bill Pullman får noget taletid som præsident, da han som bekendt leverede en af filmhistoriens bedste taler nogensinde i den første film. Sker de to ting, bliver det en af årets helt store blockbusters

Premiere: 7. juli
Med: Simon Pegg, Chris Pine, Idris Elba med flere
Derfor skal du se den: Fordi det bliver interessant at se, om Fast & Furious-veteranen Justin Lin kan komme i nærheden af J.J. Abrams to Star Trek-film. Det bliver i hvert fald et gensyn med både Chris Pine, Zachary Quinto, Zoe Saldana og Simon Pegg, mens Idris Elba spiller filmens mystiske skurk.

Premiere: 14. juli
Med: Alexander Skarsgård, Margot Robbie, Samuel L. Jackson med flere
Derfor skal du se den: Fordi vi gerne vil se, om Skarsgård som Tarzan afslører, hvordan han har fået den six-pack (Jesus!). Ej, David Yates - manden bag flere Harry Potter-film - instruerer, og vi glæder os til at se, om han kan formøble det ellers lidt fjollede plot om Tarzan, der har slået sig ned i London og må en tur tilbage til junglen, på en ok måde.

Premiere: 4. august
Med: Margot Robbie, Scott Eastwood, Jared Leto med flere
Derfor skal du se den: Fordi vi glæder os til at se, om Jared Leto kan føre den ekstremt svære arv videre efter Heath Ledgers monsterpræstation som Jokeren i 2008s The Dark Knight. Vi tvivler, selvom han ser vanvittig ud. Uanset hvad, skal Suicide Squad nok blivet et gigantisk action-brag.

Premiere: 3. november
Med: Rachel McAdams, Benedict Cumberbatch, Tilda Swinton med flere
Derfor skal du se den: Fordi det simpelthen er et sindssygt cast. Udover ovennævnte kan også Mads Mikkelsen, Chiwetel Ejiofor (12 Years a Slave) og Amy Landecker (Transparent) nævnes. Det bliver i hvert fald fedt at se Cumberbatch som Marvel-superhelt.

Premiere: 16. december
Med: Felicity Jones, Mads Mikkelsen, Alan Tudyk med flere
Derfor skal du se den: Fordi det er en Star Wars-spinoff-film, som foregår imellem Episode III og IV. Det bør i sig selv være nok. Detaljerne for plottet er tophemmelige, men det er Gareth Edwards (Godzilla), der instruerer, mens Felicity Jones (The Theory of Everything) spiller hovedrollen.

Premiere: 21. december
Med: Michael Fassbender, Marion Cotillard, Brendan Gleeson med flere
Derfor skal du se den: Fordi det er filmen, du har ventet på i ni år. Macbeth-instruktør Justin Kurzel er bag kameraet, mens Michael Fassbender tager sig af rollen som Callum Lynch. Med et budget på 1 milliard kroner er vores forventninger tårnhøje.