Magasinet M!

13 tanker enhver mand har tænkt under sex

Der løber alle mulige ting gennem hovederne på os fyre under sex. Her har vi fundet 13 af de mest almindelige tanker, der farer rundt oppe i knolden, mens vi ligger og hygger på lagenerne



13 tanker enhver mand har tænkt under sex

Du har lige fået en frisk pige med hjem fra byen. Og der er ingen af jer, der er så dumme, at I ikke ved, hvad der skal ske om lidt. Stille og roligt får I klunset af,og løjerne begynder så småt. Men mens I er i gang begynder tankerne og spørgsmålene til dig selv. For dem har vi fyre masser af, når akten udspiller sig.

Skal jeg skifte stilling? Var der noget, der knækkede? Hvad nu, hvis jeg bliver slap som butterdej? Ja, tankerne og spørgsmålene slipper du ikke af med.

I galleriet på de kommende sider kan du læse om de 13 tanker, enhver fyr tænker under sex.

ANNONCE
13 tanker enhver mand har tænkt under sex
'Okay, sker der overhovedet noget?'

Du har ikke lyst til at mase 100 procent på, hvis hun kun kører på 30 procent. Så du forsøger at lægge op uden at blive for anmassende, og det betyder, at du skal holde dig til, men uden at stikke hende i siden med dyret. Det er en hårfin balance.

13 tanker enhver mand har tænkt under sex
'Hvor længe skal jeg ligge hernede?'

Du arbejder dig stille og roligt ned til det første bryst, som du hilser pænt på med munden. Godt gået. Så tænker du, om du skal gøre det med tvillingen også.. Måske er det underligt? Men man vil jo ikke kun give den ene opmærksomhed. Derefter går du hele vejen ned til 'hemmelighedernes kammer'. Her kan du i princippet ligge med mundtøjet hele dagen, men du vil omvendt ikke risikere, at hun kalder dig op igen, fordi din tunge har lammet hende. Så du tænker, at du ikke skal bruge for lang tid dernede, men omvendt heller ikke for kort, så hun misser maksimal nydelse.

ANNONCE
13 tanker enhver mand har tænkt under sex
'Lav ikke det dumme fjæs'

Skal du lave de der sexede ansigtsudtryk fra film, hvor mund og øjne laver underlige, asynkrone og intense bevægelser, tænker du? Nej. Drop dem. For de gør sig ikke godt under rigtig sex. Du ligner mest af alt Bubber, der har været på besøg hos Chili Klaus. Argh, okay. Så galt er det måske ikke. Men tro ikke, du er lækker, som de er i filmene.

ANNONCE
13 tanker enhver mand har tænkt under sex
'Stillingen er super, men skal vi skifte?'

Det er altid et stort sats at skifte stilling. Det kører måske for dig i en god gedigen doggystyle, men du vil ikke risikere, at det bliver for kedeligt for damen, og hvad nu hvis det bliver endnu bedre, hvis du ligger nederst. Ja, mulighederne er mange, og timingen er afgørende. Men hvad fanden, du prøver sgu alligevel med en ny stilling!

ANNONCE
13 tanker enhver mand har tænkt under sex
'Argh, det var et skidt sats'

Ja, så finder du måske alligevel ud af, at den forrige stilling fungerede bedre for dig. Det er frygteligt det, der nu er sket. Så kan man gå tilbage? Hmm... Det er som at stå i køen til supermarkedet og tænke, at den anden kø af hurtigere, og så skifter man, men finder ud af, at det alligevel ikke var bedre. Snarere tværtimod.

ANNONCE
13 tanker enhver mand har tænkt under sex
'Kan jeg mon holde den inde i hende, mens jeg..'

.. skifter stilling. Det er jo ikke, fordi det er specielt svært eller krævende at trække den ud af hende, skifte position og så føre den ind igen. Men alligevel er det, som om vi insisterer på, at den skal være inde hele tiden - også mens vi vælter rundt til en ny stilling. Hvorfor, spørger vi os selv. Vi er jo siamesiske tvillinger, og underlivet er ikke lavet af velcro.

ANNONCE
13 tanker enhver mand har tænkt under sex
'Aaav! Brækkede jeg lige noget der?!'

Du ligger og hamrer med fuld kraft som en trykluftshammer, der kører på højeste frekvens, eller hvad sådan en nu kører på. Men så sker der det, at du kommer til at trække den for langt ud af hende, og når du så kører frem igen med fuld styrke, kommer du uheldigvis til at banke den skævt ind i hende, og du fornemmer et knæk eller et bræk. Enten knækkede dit udstyr, eller også sprækkede hun i kanten. Du føler dig sikker på, at det er én af de to ting, der er sket.

ANNONCE
13 tanker enhver mand har tænkt under sex
'Er det en god eller dårlig lyd, hun laver?'

Hun laver den dér lyd: 'Uuuhh!'. Men laver hun den mon, fordi det er supergodt, det du har gang i, eller er det rent skuespil, en såkaldt 'faker', der er ude på at få dig til at færdiggøre akten, så hurtigt som muligt, så hun kan komme ud af situationen? Du overtænker sikkert situationen, så du glemmer at nyde det, du har gang i; sex.

ANNONCE
13 tanker enhver mand har tænkt under sex
'Åh, nej. Krampe!'

Du forestiller dig følgende rædselsscenarie. Du ligger og hygger med damen. Det hele kører endelig, og både hende og du nyder det. Men så går døren op, ind kommer din mor, og straks står hun fastfrosset i en choktilstand og stirrer på jer. Som om det ikke var nok, går dine ben i krampe, fordi du selv har fået et mindre chok over det, der er sket...

ANNONCE
13 tanker enhver mand har tænkt under sex
'Hold den oppe, hold den oppe, hold den oppe'

Hvis du nogensinde bekymrer dig om at tabe din rejsning under sex, så er det højst sandsynligt, fordi du tænker over netop det problem, mens du er i gang. Det vil være en katastrofe, hvis hun påpeger din slappe dolk. Så kan hun jo lige så godt give veninden et kald på Facetime, så de sammen kan grine af din slatne slante.

ANNONCE
13 tanker enhver mand har tænkt under sex
'Vi er ved at være der begge to, men hold ud lidt endnu'

Når hun er lige ved at komme, og du er det samme, så er det her, du ved, du skal fortsætte. Du skal være stærk og vente med at slippe din afgørende magi løs, til hun er kommet. Men med denne her fart, I har gang i, så afslutter du, før hun gør, og så er den gal. Det bliver ikke lettere af, at hun kæfter op med ting som: "Jeg er der næsten, skat!". Du kan sagtens fortsætte, efter du er er kommet. Men det er kun et par sekunder, og så er det jo lige meget, tænker du. Så hold ud!

ANNONCE
13 tanker enhver mand har tænkt under sex
'Skal jeg blive ved eller stoppe?'

Det sker, at hun kommer før dig. Og så spekulerer du hurtigt i farten, om du så skal fortsætte eller lige stoppe op et sekund og fornemme, om der er stemning for, at du stadig fyrer løs. Du vil jo ikke huskes som ham fyren, der blæser igennem med 120 i timen, hvor der er fartbegrænsning på 80, vel? Det kan hurtigt blive akavet, hvis hun er done, og du bare bliver ved.

ANNONCE
13 tanker enhver mand har tænkt under sex
'Jeg er kongen!'

Du er lige nået i mål. Og du føler dig som den største sexkonge, kloden har kendt til. Du er uovervindelig. Det var de bedste fire fucking minutter i hendes liv, tænker du.

Del

Seneste nyt