Magasinet M!

13 ting der altid vil være cool

Eksplosioner, Fremmedlegionen og folk, der hedder Johnny er seje, har altid været seje og vil altid være seje

At holde nogen i et stramt headlock

"Hvad så din tøs. Kan du lide det? Hva? Hva?". Snøften og gispen efter vejret er det eneste, der undslipper din ven (eller 10-årige nevø), mens du holder hans hoved fast som i en skruetvinge. Det kræver nærmest ingen kræfter, og ingen kommer for alvor til skade. har du måske nogensinde set et headlock blive brugt i et rigtigt slagsmål?

ANNONCE

Folk, der hedder Johnny

Johnny Cash, Johnny Rotten, Johnny Depp, Johnny Carson. Selv Johnny Madsen er så denimklædt, vesterhavsagtig, rock 'n' roll og pisseligeglad med, at det ville klæde ham at vaske sit hår, at han faktisk er cool. Også selv om han har spillet sammen med Lars Lilholt.

ANNONCE

Fremmedlegionen

Der findes muligvis sejere eliteenheder, men ingen har samme mytologiske skær og aura af grønne tatoveringer, latinske mottoer, benhårde eks-kriminelle og generel badass-attitude som Fremmedlegionen. Og så er hattene mega-seje.

Bygningsværker, der bliver sprængt i luften

De der store kugler på kæder er også fine, men hvis der skal rives højhuse eller kæmpeskorstene ned, er der intet der er sejere end en kontrolleret eksplosion, der med et brag og en kæmpe støvsky forvandler en ti etagers beboelsesejendom til en bunke murbrokker på et splitsekund.
Og hvor det bestemt kunne være fedt at være professionel fodboldspiller eller rockstjerne, er der vel intet job, der er mere cool, end ham, der får lov til at trykke på detonatoren.

ANNONCE

Ivan Nielsen

Dengang der kun var fodbold i fjernsynet om lørdagen, Danmarks nationalstadion hed Idrætsparken og hårbånd var noget små piger gik med og Danmark, huserede typer som Arnesen, Lerby og Elkjær på landsholdet. De var også seje, men ingen var mere cool end Ivan Nielsen, der lavede syngende glidende tacklinger, røg smøger i pausen, aldrig scorede et eneste mål i sin landsholdskarriere og i øvrigt var i besiddelse af 80'er-landsholdets mest prægnante overskæg (og konkurrencen var dæl'me hård).

Da alle andre gamle landsholdshelte begyndte at arbejde som spilleragenter eller tv-kommentatorer, åbnede Ivan en VVS-forretning på Amager.

ANNONCE

At blive rost for sine seksuelle præstationer

Det kan da godt være, at hun overdriver en lille smule og mest siger det for at gøre dig glad, men intet taler så direkte til den sorte del af din hjerne, hvor selvbekræftelsen bor. Det kan da godt være, at din kærestes eks havde flere penge, et smartere job, en bedre uddannelse og var en mere begavet samtalepartner. Men det der, I lige lavede i sengen, det havde hun åbenbart ikke prøvet før. Ha!

ANNONCE

Whisky

Cowboyfilm havde bare ikke været det samme, hvis John Wayne havde vraltet ind på den lokale saloon og bestilt en Cosmopolitan.

AC/DC

De har ikke ændret deres musikalske udtryk bare det mindste siden 1973, deres største attraktion er en dværgagtig 56-årig guitarist i skoleuniform, der tager tøjet af på scenen og på deres seneste plade kunne man finde numrene 'Rock 'n' Roll Train', 'Rock 'n' Roll Dream', 'Rocking All the Way' og 'She Likes Rock 'n' Roll'. Det er rock'n'roll, er det.

ANNONCE
13 ting der altid vil være cool

Adidas Superstar

Modeluner kommer og går, men i over 40 år har enhver bleg handelsskoledreng fra Tønder med to hurtige sløjfer blive straight outta Compton takket være Adidas legendariske Superstars. Kendte brugere tæller Run-D.M.C., Kareem Abdul Jabbar, 2Pac Shakur og nåja... Chris Martin fra Coldplay.

ANNONCE

Kurt Thyboe

Jo, han er ved at være en kliché på sig selv. Og nej, hans optræden i Vild med dans var ikke specielt fed. Men der er stadig ikke nogen i Danmark, der kan flere kulørte røverhistorier end Kurt Thyboe og kan fortælle dem på en så gøglet blanding af dansk, spansk og ghettoamerikansk. Ramadamadingdong!

ANNONCE
13 ting der altid vil være cool

TUC-kiks

Uanset hvordan madpyramiden pt. ser ud, og hvad der sådan lige er på mode for tiden, er der ikke nogen mere all round-fantastisk snack end TUC-kiks. Tænk på sprødheden, den paplignende fylde i munden og det hemmelige krydderi (salt, red). Og på, at da TUC efter i årtier ikke at have ændret noget som helst ved deres koncept, lancerede en ny variant, var det med den dristige smagskombination: salt og peber.

ANNONCE

Sørøvere

Altså ikke de der ærgerlige pirattyper, der hærger i Somalia og omegn. Næ, de gode gamle skæggede fribyttere med klap for øjet, papegøje på skulderen og træben, der plyndrede tøsede skibe, knaldede bunkevis af kvinder og opfandt kølhaling, at gå planken ud og andre unødigt komplicerede måder at afstraffe folk på.

ANNONCE

Farven sort

Natten. Batman. Undertøj. Darth Vader. Pantere. Knight Rider. Læderjakker. Jep, alle de mest cool ting i verden er sorte. Metal-farvet er også sejt nok, men intet repræsenterer død og ondskab på samme måde som god gammeldags sort.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce