15 grunde til, at vi gerne ville have levet i 60'erne
Det kan godt være, at Eik Skaløe fra den nye film, Steppeulven, døde alt for tidligt i 1968. Alligevel har vi fundet en række årsager til, at vi hellere ville have levet i det årti.
Hippierne
Der blev syret ud, røget hash og flashet til koncerter med Alrune Rod, Burning Red Ivanhoe og netop Steppeulvene, da hippierne gjorde sit indtog i slut-60'erne. Det fællesskab ville vi gerne have været en del af.
Intet internet
Selvom mmm.dk ikke ville have eksisteret, hvis ikke det havde været for internettet, så var tiden uden også meget mere bekymringsfrit. Du hverken spildte halvdelen af dit liv på Facebook eller skulle være bekymret for, at dit barn ville blive mobbet over de sociale medier.
Ingen SMS-breakups
Hvad ville Christiano Ronaldo havde gjort, hvis han havde levet i 60'erne?
Månelandingen
Det var stort, da Neil Armstrong i 1969 satte sine skridt på månen med de berømte ord: "Det er et lille skridt for mennesket, men et kæmpe spring for menneskeheden". I dag er vi rimelig ligeglade med astronauter.
Mænd med langt hår
Dengang var det sgu ok at have langt garn, og man risikerede ikke at blive antastet, hvis man gik ned ad Strøget eller nødvendigvis blive kaldt en potrygende flipper (selvom der selvfølgelig var mange af dem).
Mænd kunne danse
Ærligt talt, drenge! Der ser altså ikke fedt ud, når I plukker æbler ude på det dansegulv.
Stoffer var ikke farlige...
? eller man vidste det i hvert fald ikke i samme omfang, som man gør i dag. Og hvad man ikke ved, har man jo ikke ondt af.
Ingen HIV/AIDS
I dag er over 35 millioner mennesker smittet med HIV, og i 2013 døde 1,5 millioner mennesker af AIDS på verdensplan. Det kunne vi godt være foruden.
Politiske forbilleder
Dengang var det fedt at se op til Martin Luther og John F. Kennedy. I dag er det bare kikset at sige, at ens forbillede er Lille Lars eller Gucci-Helle.
Kvindernes tøjstil
Jo jo, du ser da også kvinder i udfordrende tøj, hvis du tager et smut på ZEN en lørdag aften, men dengang var lårkorte kjoler højeste mode. Vi håber meget på, at det bliver in igen snart.
Mandestereotypen
Vi ville ikke havde nogle problemer med at blive kaldt stereotype, hvis vi lignede Mad Men's Don Draper, hvor suitet, smøgen og whiskyen var en del af ens hverdagsstil.
Folkevognsrugbrødet
Det er altså bare meget sejere end eksempelvis en Fiat Doblò er.
Den seksuelle frigørelse
Tænk over det, drenge! Der ville ikke have været noget, der hed RedTube, Rapport eller for den sags skyld M!, hvis ikke det havde været på grund af frigørelsen. Og den vil vi da gerne have oplevet på tætteste hånd.
Biograferne
I en tid uden Netflix, HBO Nordic og 1000 tv-kanaler, var det populært at gå i biffen. Det hænger måske også sammen med, at man fx kunne gøre det for en 5'er, inklusive slik og busbillet.
Make Love - Not War
Dengang var der i Danmark rimelig bred enighed om, at krig var noget lort.