Magasinet M!

15 spil vi glæder os til i 2. halvdel af 2018

Der bliver pres på gaming-tiden resten af året!

2018 har allerede budt på en håndfuld solide gaming-oplevelser i God of War, Far Cry 5, Detroit: Become Human, The Crew 2 og Octopath Traveler, bare for at nævne et par stykker. Men vi har stadig meget godt i vente. 

Sidste del af 2018 er voldpakket med store blockbuster-hits, og her får du de 15 spil vi ser mest frem til, her på redaktionen. 

ANNONCE

World of Warcraft: Battle for Azeroth

Udgivelsesdato: 14. August 2018 - Platform(e): PC

Teknisk set er det ikke et helt spil, men folk der kommer til at samle den 7. WoW expansion op, kommer uden tvivl til at smide lige så meget - eller nok mere tid i dette, end nogen andre titler. 

Med 14 år på bagsmækken er World of Warcraft ikke længere et nyt spil, men ved hjælp af konstante forbedringer og fornyelse, har spillet formået at holde en stærk placering ved Blizzard Entertainment, hvor det stadig er en kæmpe cashcow. 

Den nye udvidelse tager et skridt tilbage mod det originale Warcraft, og sætter skarpt fokus på den evige konflikt mellem Alliance og Horde, Orcs and Humans, om man vil. 

Denne udvidelse har ikke en, men hele to kontinent-udvidelser, et større fokus på PvP og en level-cap der bliver hævet til 120. 

Se eventuelt den animerede kortfilm med Arthas og Sylvanas Windrunner her, for at komme i stemning. 

ANNONCE
Battle for Azeroth Cinematic Trailer

Marvel's Spider-Man

Udgivelsesdato: 7. september 2018 - Platform(e): PlayStation 4

Lige siden annonceringen af spillet, har der været hype omkring det kommende Spider-Man spil. Og den er kun blevet større, desto mere vi har set af spillet. 

Nu er lanceringen ved at være tæt på, og det ser ud til, at Sony allerede har endnu en Exclusive titel med succes, spillet har nemlig allerede solgt guld i forudbestillinger. 

Spillet der er et action-adventure game, virker til at have den helt rigtige vinkel til et web-slynger spil, og hvis det bliver bare halvt så godt som Batman: Arkham Knight (Hvor Batman svingede sig næsten komisk meget i sin grapplehook), så har vi årets bedste heltespil på hånden. 

ANNONCE
Marvel's Spider-Man Comic-Con Trailer

Shadow of the Tomb Raider

Udgivelsesdato: 14. September 2018 - Platform(e): PC, Xbox og PlayStation

Shadow of the Tomb Raider er tredje ben i trilogien, der startede med Tomb Raider re-rebootet fra 2013.

I tredje installation ser vi ikke Lara Croft som en vovet teenager, men som en fuldt ud voksen og hærdet Tomb Raider, der ikke er bange for noget - og med ekstra mange grave at røve.

Spillet bringer hende til Sydamerika, hvor hun skal sætte en stopper for Trinity-organisationen, der er ude på at igangsætte en apokalyptisk, mysterisk forbandelse.  

ANNONCE
Shadow of the Tomb Raider

FIFA 19

Udgivelsesdato: 28. September 2018 - Platform(e): PC

Spillet der ikke kræver nogen introduktion. Den bedste undskyldning for at samle gutterne, og skiftevis ydmyge hinanden på mest spektakulære vis: Med en virtuel fodbold. 

FIFA kan i år sætte endnu en fjer i hatten, da de har fået fat på licensen til UEFA Champions League - der altså ikke længere findes ved Konamis Pro Evolution Soccer. 

ANNONCE
FIFA 19

Forza Horizon 4

Udgivelsesdato: 2. Oktober 2018 - Platform(e): Xbox og Microsoft Windows

Xbox har det ikke helt godt for tiden, og det siger måske en del, at et af deres helt store trækplastre er et bilspil. Men ikke desto mindre er Forza Horizon serien en af de mest underholdende racing-serier der findes, og det ser ikke ud til at fejle for det kommende spil.

Forza Horizon 4 tager spillet til England, hvor open-world kortet bringer en rundt til en masse mulig løb og over 450 biler at vælge imellem! Det er det største udvalg i et Forza spil til dato. 

ANNONCE
Forza Horizon 4

Assassin's Creed Odyssey

Udgivelsesdato: 5. Oktober 2018 - Platform(e): PC, Xbox One og PlayStation 4

Same procedure as last year. Assassin's Creed bygger videre på deres genopfundne opskrift på et Assassin's Creed spil, som vi så med Origins. 

I Odyssey tager The Animus dig tilbage til det gamle Grækenland, nærmere betegnet år 431 før kristus fødsel. Det er også 400 år før hændelserne i Origins. 

Odyssey udforsker den mytiske historie om den Peloponnesiske Krig, hvor Athen ligger i åben krig med Sparta og Korinth. Spillet bygger også videre på historien om Layla Hassan, der blev introduceret i Origins. 

Vi glæder os til at fyre op for spillet, og råbe: THIS IS SPARTA!

ANNONCE
Assassin's Creed Odyssey

Call of Duty: Black Ops 4

Udgivelsesdato: 12. Oktober 2018 - Platform(e): PC, PlayStation 4 og Xbox One

Fjerde installation i Black Ops-serien og 15. hovedtitel i Call of Duty franchiset! Man kan godt forstå at fornyelse er svært, men forrige års remaster af Call of Duty 4, viser at det ikke altid er nødvendigt. 

I det nye spil har Activision og Treyarch skaffet sig helt af med single-player kampagnen - et træk vi ikke nødvendigvis er enige i. Til gengæld ser multiplayeren lækker ud, og Zombie-mode er større end nogensinde. Men det er selvfølgelig ikke nok.

I virkeligheden er single-player delen nok forsvundet, fordi Treyarch smed alt hvad de havde i hænderne, for at ridde med på Battle Royale bølgen der blev indvarslet med den enorme succes som PUBG og Fortnite lige nu lever højt på. 

I Call of Duty regi hedder det Blackout, og i den spritnye trailer kan du se et par klip fra dette. 

BONUS: Vil du have en key til PS4 Private Beta den 3. og 4. august? De første 4 der smider mig en PB på Instagram får en, kvit og frit. 

ANNONCE
Black Ops4 - Multiplayer BETA trailer

Battlefield 5

Udgivelsesdato: 19. Oktober 2018 - Platform(e): PC, Xbox One og PlayStation 4

Enten er du til Call of Duty eller også er du til Battlefield. Sådan hedder nøglereglen, og derfor gør det nok ikke alverden, at de to spil udgives så tæt på hinanden. 

Battlefield V (5), tager spillet til 2. Verdenskrig, og det er et massivt back to basics for franchiset, der startede med Battlefield 1942. Men der er sket meget siden første spil udkom i 2002, og det betyder selvfølgelig, at krigsmarken aldrig har set større og vildere ud. 

Det nye spil har en række spændende game-modes at byde på, heriblandt også.. Ja du gættede det: Battle Royale. 

Men hvad der er endnu mere spændende er, at vi blandt andet får 2. verdenskrig at se fra Nordafrika, Holland og besættelsen af Norge - alle steder, vi ikke så ofte ser i krigsspil. 

Oooog grafikken ser ud til at være afsindig! 

ANNONCE
Battlefield 5

Red Dead Redemption 2

Udgivelsesdato: 26. Oktober - Platform(e): PlayStation 4 og Xbox One

Red Dead Redemption 2 er uden tvivl et af de mest ventede konsolspil i mange år. I bund og grund har vi at gøre med Western-pendanten til Grand Theft Auto, og allerede der er vi foran på point. 

Det er otte år siden, at Red Dead Redemption udkom, og det er til stadighed et af de bedst sælgende spil. 

Spillet her, har været så frygtet, at mange spiludgivelser er blevet flyttet, for ikke at ramme det samme spilbudget som denne titel. Blandt andet ser vi at Call of Duty og Battlefiled har rykket deres udgivelser tidigere igennem - Call of Duty med næsten en måned, i forhold til deres sædvanlige udgivelsesmønster. Vi gætter også på, at det er af samme grund at Spider-Man spillet ikke først udkommer i julegave-season. 

Hvorom alting er, ved vi ikke alverden om det nye spil endnu, ud over at John Marston og Van Der Linde banden kommer retur, og at spillet både har single-player og online modes. Og at vi fucking glæder os. 

ANNONCE
Red Dead Redemption 2

Hitman 2

Udgivelsesdato: 13. November 2018 - Platform(e): PC, Xbox One og PlayStation 4

Der var en smule nervøsitet, da Square Enix tidligere på året cuttede danske IO Interactive fra deres forretning, men nervøsiteten er bragt til skamme for Hitman 2 (2018) udkommer nu med Warner Bros Games som udgiver og fortsat med IO ved udviklingspinden. 

Hitman 2 følger stilen fra 2016 Hitman, men og det her er en fantastisk ting: De dropper den hæslige kapitel-inddelte udgivelsesplan, og leverer et komplet spil fra første dag! Det er så vigtigt, for den anden model var en stor fed fejl, i hvert fald i min optik: Ikke så meget det, at spillet var inddelt i kapitler - men IO: Jeg er bingetypen, og jeg vil have mine spil, som jeg vil have mine serier: En stor fed weekend-dosis med underholdning. 

Vi glæder os til at gå i gang med at planlægge nye udspekulerede lejemord. 

ANNONCE
HITMAN 2

Fallout 76

Udgivelsesdato: 14. November 2018 - Platform(e): Xbox One, PlayStation 4 og PC

Meget kan man sige om Bethesda, men når de annoncerer et spil, skal man ikke vente længe. Det var tilfældet med Fallout 4, og det er det igen i år, med Fallout 76. 

Spillet der blev annonceret under E3 i juni, tager en afstikker fra det traditionelle Fallout-paradigme, i det det introducerer multiplayer til universet. Spillet bliver spændende at se i aktion, for det bliver det første online-spil fra Bethesda Game Studios (Og ikke som det lidt for flaky Elder Scrolls Online, der styres af Zenimax). 

Fallout 76 tager sin handling i en alternativ historielinje i Fallout-universet, i årstallet 2102, som bringer os ned til blot 25 år efter den store atombombning af USA. 

Spillet byder på en verden med et kort der er fire gange så stort som Fallout 4, og ja, så er resten af november væk. 

ANNONCE
Fallout 76

Pokemon Let's Go: Pikachu

Udgivelsesdato: 16. November 2018 - Platform(e): Nintendo Switch

Nintendo Switch har endnu ikke haft vildt mange must-buy situationer: Jovist, Zelda: Breath of the Wild var den første vilde titel. Super Mario Odyssey var den anden store. 

Men vi er ret overbeviste om, at Pokemon Let's Go, gør Nintendo Switch til den helt store ting på ønskesedlen til jul. 

Hvorfor? Well. I essensen har du her et klassisk Pokémon spil, ala den originale GameBoy.. Og det er i 3D. Vi har set Pokemon spil i 3D før, men det her er spillet, som alle os der var gameboys i 90'erne altid har ønsket os. Pokemon Go kan rende os et stykke, det her: Det er Pokémon for den nye generation. 

ANNONCE
Pokemon Let's Go

Super Smash Bros Ultimate

Udgivelsesdato: 7. December 2018 - Platform(e): Nintendo Switch

Indtil spillet ovenover, sad du måske og tænkte: Hvor er alle Switch-spillene? 

De er lige her. Nintendo har holdt igen på deres guld, men julemåneden bliver Nintendo-måned, og for folk der i forvejen løber i butikken efter Pokémon, så er Super Smash Bros Ultimate nærliggende. 

Spillet bliver endda lanceret med en serie limited edition GAMECUBE-style controllere til Switch? Hvor fedt er det lige? Møj fedt. 

Super Smash Bros Ultimate har den længste serie af spilkarakterer, i spilserien til dato. Ud over klassikere som Super Mario, Link og Zelda, Donkey Kong og andre store Nintendo-ikoner, byder det også på besøg fra Pokémon, Metal Gear Solid, Star Fox, Final Fantasy, Bayonetta, Splatoon og Street Fighter, for bare at nævne et par stykker.  

ANNONCE
Super Smash Bros Ultimate

GTFO

Udgivelsesdato: TBA 2018 - Platform(e): PC

GTFO er et FPS-horror spil, der på trods af dets oprindelse som værende udviklet i det svenske indiemiljø, ser ud til at kunne få en lagt større traction, end nogen turde håbe på. Det sker blandt andet pga. spillets vilde udnyttelse af den nye Unity-engine, der blandt andet har medført, at spillet gengiver de vildest renderede skygge-væsener, vi nogensinde har set som modstandere i et FPS-spil. 

Spillet blev blandt andet udnævnt til Best Cooperative Game og Gamereactor's Game of the Show under årets E3. 

ANNONCE
GTFO - New enemy revealed

Ace Combat 7: Skies Unknown

Udgivelsesdato: TBA 2018 - Platform(e): PC, PlayStation 4 og Xbox One

Sidst, men ikke mindst, har vi et flyspil, der faktisk var planlagt til at udkomme i 2017. Spillet der udvikles af Bandai Namco, er tæt på at være klar til udgivelse, og tilbage i 2017 prøvede jeg en demo, der viste spillets potentiale. 

Det sidste Ace Combat spil udkom i 2007, men det alene er selvfølgelig ikke grund nok, til at det kommer på en liste. 

Det der derimod spiller max ved denne udgivelse, er at PlayStation 4 udgaven kommer med eksklusive PlayStation VR missioner - og de er helt fantastiske. Glæd dig. 

ANNONCE
Ace Combat 7
Del

Seneste nyt