18-årigs besættelse af Frozen og Minions skyldtes sjælden hjernesygdom

Hvad der først lignede en uskyldig fascination af Disney-film, viste sig nemlig at være de første tegn på en ekstremt sjælden og potentielt livstruende hjernesygdom.

Ifølge UNILAD begyndte Elise pludselig at miste interessen for alt omkring sig. I stedet ville hun tilbringe timer på hotelværelset med at se Despicable Me, og på flyveturen hjem kunne hun ikke stoppe med at lytte til soundtracket fra Frozen.

Hendes familie bemærkede hurtigt, at noget var helt galt.

Kunne ikke længere tælle til ti

Kort efter ferien blev symptomerne markant værre.

Elise havde svært ved at forstå, hvad andre sagde, og hendes hukommelse svigtede. Hun kunne hverken tælle til ti eller sige alfabetet færdigt, og kort tid efter fik hun flere epileptiske anfald.

Efter en række undersøgelser kunne lægerne stille diagnosen: anti-NMDA-receptorencefalitis.

Ifølge den amerikanske sundhedsorganisation National Institute of Neurological Disorders and Stroke (NINDS) er sygdommen en sjælden autoimmun betændelsestilstand, hvor kroppens eget immunforsvar angriber receptorer i hjernen.

Det kan føre til alvorlige psykiske forandringer, hukommelsesproblemer, kramper og i de mest alvorlige tilfælde livstruende komplikationer.

Disney blev et fristed

Elise fortalte senere, at en terapeut forklarede hende, hvorfor hun pludselig blev så opslugt af Disney-universet.

Hjernen var under voldsom belastning, og derfor søgte den tilbage mod noget velkendt og trygt fra barndommen.

Hun beskrev selv oplevelsen som om, hun mentalt var blevet fire år gammel.

Hun kunne ligge i timevis og grine af Minions og Despicable Me, uden at forstå, hvor alvorligt syg hun faktisk var.

Måtte lære alting igen

Efter diagnosen blev Elise behandlet med blandt andet steroider og immunglobulin, som dæmper immunforsvarets angreb på hjernen.

Behandlingen reddede hendes liv, men genoptræningen blev lang.

Hun måtte lære en lang række helt grundlæggende færdigheder igen, blandt andet at skrive, spille guitar og få sin hukommelse tilbage.

Hurtig behandling er afgørende ved hjernebetændelse, fordi forsinkelser kan øge risikoen for varige hjerneskader.

I dag er Elise tilbage på arbejdsmarkedet, men hun kæmper fortsat med korttidshukommelsen.

Hun håber, at hendes historie kan få andre til at reagere hurtigt, hvis en pårørende pludselig ændrer personlighed eller opfører sig markant anderledes.

For selv en tilsyneladende uskyldig besættelse af Disney-film kan i sjældne tilfælde være kroppens måde at advare om, at noget er helt galt.