1917 roses som den bedste krigsfilm siden Saving Private Ryan
Men vi skal vente lidt endnu!
Der findes mange gode krigsfilm, der har fanget vores opmærksomhed over årenes løb - alt fra Steven Spielbergs mesterværk Schindlers Liste i 1993 til den tyske ubådsfilm Das Boot fra 1981.
Om de har handlet om kampens hede, kigget på det psykologiske aspekt af at være i krig, eller noget helt tredje - vi ser dem glædeligt!
Der er allerede mange gode krigsfilm, men nu er der en ekstra must-see til listen - 1917.
Filmen er instrueret af Sam Mendes, og filmkritikerne er allerede vilde med den. De første anmeldelser siger, at det bliver den bedste krigsfilm siden Saving Private Ryan. Og det er noget af en film at blive sammenlignet med - og ikke mindst - at overgå.
Filmen foregår i det nordlige Frankrig i 1. verdenskrig. Filmen fortæller historien om to unge britiske soldater, Schofield og Blake, spillet af George MacKay og Dean-Charles Chapman.
De to britiske soldater er på en vigtig mission, nærmest en umulig mission. De skal levere en besked til en anden deling af britiske soldater for at advare om et bagholdsangreb kort efter den tyske tilbagetog til Hindenburg Line under Operation Alberich.
De to soldater er i kapløb med tiden, imens de krydser fjendernes territorium for at overlevere advarslen om et bagholdsangreb til en deling med 1600 britiske soldater, heriblandt Blakes egen bror. De giver den alt, hvad de har for at fuldføre missionen.
Sammen med George MacKay og Dean-Charles Chapman ser vi også en række andre store skuespillere; Mark Strong, Andrew Scott, Richard Madden og Benedict Cumberbatch. Det er et stærkt hold.
Efter offentliggørelsen af traileren har der kun været positiv feedback. Peter Bradshaw fra The Guardian siger:
"Det er en urokkelig og ambitiøs historiefortælling. Filmen er ligeså spændende som en heist-film, og ligeså foruroligende som et science fiction-mareridt".
Og Scott Mendelson fra Forbes siger:
"Et visuelt knock-out, et gribende krigsdrama, et ubarmhjertigt actionbillede, og en ironisk inversion af Ringenes Herre. Det er et fantastisk krigsdrama".
Og Clayton Davis fra Awardscurcuit opfølger:
"'1917' er den bedste krigsfilm siden Saving Private Ryan. Årets bedste scenografi - måske årtiet!"
Vi glæder os allerede til den nye krigsfilm, men vi må altså vente lidt endnu. Helt præcist til omkring den 10. januar 2020. Rotten Tomatoes har allerede givet filmen en rating på 90% - det er ikke værst. Der er noget at leve op til, når filmen endeligt lander.
Se traileren til 1917 herunder!
Filmen lander i biograferne d. 23. januar 2020.