Multiverset er for længst sprængt i stykker, heltene er spredt for alle vinde, og selv Iron Man er på vej tilbage – men som skurk? Velkommen til 2026, hvor Marvel går all in med et tungt arsenal af nye serier, animationssæsoner, special-afsnit og selvfølgelig endnu en Avengers-film, der lover både gensyn og gensidigt smadder.
Nye helte, gamle fjender – og en vis Robert Downey Jr.
Du behøver ikke andet end Disney+ og en biografbillet eller to, for Marvel smider otte projekter ud over året. Det inkluderer:
- 5 serier
- 2 film
- 1 special presentation
Og hvis man skal tro de første detaljer, bliver det alt andet end forudsigeligt.
“Wonder Man” – Superhelt og skuespiller i ét mix
Premiere: 27. januar på Disney+
Med: Yahya Abdul-Mateen II, Ben Kingsley
Antal afsnit: 10
Simon Williams er ikke bare superhelt – han er stuntman og skuespiller, og det hele går lidt skævt, da han får superkræfter af Baron Zemo. Vi får en anderledes fortælling fra L.A.’s superhelte-scene og et comeback fra Trevor Slattery (ja, ham fra Iron Man 3 og Shang-Chi).
“The Punisher” vender tilbage – i kortformat
Premiere: 2026 (ingen dato endnu)
Med: Jon Bernthal
Antal afsnit: 1
Frank Castle får sit eget special-afsnit, skrevet og co-produceret af Jon Bernthal selv. Det bliver mørkt, voldsomt og nok en teaser til hans rolle i den kommende Spider-Man: Brand New Day.
“Daredevil: Born Again” – sæson 2 og en mur af problemer
Premiere: marts 2026
Med: Charlie Cox, Vincent D’Onofrio, Krysten Ritter, m.fl.
Antal afsnit: 9
New York er under undtagelsestilstand, Kingpin er borgmester, og Daredevil samler et team – inklusive Jessica Jones. Marvels mest street-level univers folder sig for alvor ud her.
“Spider-Man: Brand New Day” – ny dragt, nye fjender, ny start
Premiere: 31. juli 2026
Med: Tom Holland, Zendaya, Jon Bernthal, Mark Ruffalo, m.fl.
Efter No Way Home husker ingen, hvem Peter Parker er – og nu får han sin første “rigtige” film som anonym helt. Men med Punisher og Hulk på rollelisten, bliver det næppe en stille omgang.
“X-Men ’97” – tidsrejser og mutationer i vild stil
Premiere: Sommer 2026
Status: Sæson 2 (sæson 3 allerede bestilt)
Cyclops og Jean Grey strandet i år 3960. Xavier og Magneto i det gamle Egypten. Alt er kaos. Og Apocalypse vender tilbage. Det bliver en animetung omgang nostalgi med moderne twist.
“VisionQuest” – Hvid Vision prøver at finde sig selv
Premiere: Efterår 2026
Med: Paul Bettany, Emily Hampshire, James Spader m.fl.
Hvid Vision (fra slutningen af WandaVision) forsøger at forstå sin egen eksistens. Serien bliver sidste kapitel i trilogien, der startede med Wanda og Agatha.
“Your Friendly Neighborhood Spider-Man” – sæson 2
Premiere: 18. december 2026 (animeret)
Med: Hudson Thames, Colman Domingo, Charlie Cox (som Daredevil)
Et alternativt univers med Peter Parker på en anden skole, et nyt vennehold og en kæmpe twist i edderkoppens oprindelseshistorie.
“Avengers: Doomsday” – endgame på ny med… Doctor Doom?
Premiere: 18. december 2026
Med: alle (inkl. Robert Downey Jr. som… Doctor Doom?)
Multiverset gør, hvad det vil. RDJ vender tilbage – men denne gang som Victor Von Doom. Marvel lover det største lineup siden Endgame, og vi kan forvente cameos, kaos og krig.
Læs også: