21 mænd, der har snydt den sikre død
Har du brækket benet og er 8 km hjemmefra i frostvejr uden mad og drikke? Tør øjnene, det har folk klaret før. Her er seks fantastiske historier om nogle mennesker, der nægtede at dø.
Hvem: 16 mennesker om bord på Uruguayan Air Force Flight 571
Hvornår: 1972
Hvad skete der: Fredag 13. oktober 1972 var et fly på vej fra Montevideo, Uruguay til Santiago, Chile med et uruguayansk rugbyhold samt deres trænere, venner og familie. Piloterne lavede imidlertid en fejl og måtte nødlande i Andes-bjergene mellem Chile og Argentina. 12 af de 45 passagerer døde på stedet, og yderligere seks døde kort derefter. Bjergtoppen lå i 3.600 meters højde, så der var ekstremt koldt.
Læste du: Dødens diskoteker - her blev dansen afløst af døden
De overlevende havde ikke noget varmt tøj, intet der kunne bruges til at lave bål, næsten ingen mad - og efter otte dage hørte de på en transistorradio, der stadig havde lidt batteri, at eftersøgningen af deres fly nu var indstillet. For at gøre ondt værre døde yderligere otte mennesker 29. oktober efter et sneskred. De overlevende var løbet tør for mad og tog så beslutningen om at begynde at spise deres døde kammerater for ikke at dø af sult. De startede med piloten for ikke at skulle spise nogen, de kendte...
12. december - næsten to måneder efter styrtet - drog to mand af sted på jagt efter hjælp. Efter to ugers strabadser fandt de en chilensk huaso (cowboy), der tilkaldte yderligere hjælp. Efter 72 dage blev de sidste 16 overlevende reddet.
Hvem: Aron Ralston
Hvornår: 2003
Hvad skete der: Det kan være noget af et dilemma, om man skal have burger eller pizza en søndag aften med tømmermænd. Den amerikanske bjergbestiger Aron Ralston døjede dog i april 2003 med en kattepine af de lidt værre. Nemlig om han skulle dø en langsom død af sult og tørst - eller amputere sin egen arm med en lommekniv...
Ralston var på vandretur i bjergene i Blue John Canyon i Utah - uden at have fortalt nogen, hvor han var - da en næsten 400 kg tung sten pludselig rev sig løs og klemte Ralstons arm fast. Han sad fastklemt i fem dage, hvor han overlevede på de 350 ml vand, der var tilbage i hans drikkedunk, inden han tog en tung beslutning - nemlig at amputere sin arm med en lommekniv.
Efter Ralstons udsagn en kniv af den slags, man får gratis med, når man køber en lommelygte til 15 dollar. Kniven var for sløv til at skære gennem knogler, så han måtte brække sin underarmsknogle, inden han brugte to timer på at skære sin arm af. Derefter klatrede han 20 meter ned af en bjergskråning og begyndte at vandre de 13 km tilbage til sin bil. Heldigvis mødte han på vejen en familie, der tilkaldte hjælp.
Ralston havde mistet 25 % af sit blod under hobby-operationen, men overlevede - og er stadig en ivrig bjergbestiger. Hans oplevelser er beskrevet i selvbiografien Between A Rock And A Hard Place og i filmen 127 Hours.
Hvem: Joe Simpson
Hvornår: 1985
Hvad skete der: De to britiske bjergbestigere Joe Simpson og David Yates forsøgte som de første at nå toppen på det 6.344 meter høje bjerg Siula Grande i Peru. Det lykkedes, men på vejen ned ad nordsiden af bjerget faldt Simpson og brækkede sit højre ben. Samtidig havde turen taget længere end beregnet, og de to var løbet tør for brændsel, så de kunne ikke smelte sne til drikkevand.
Se også: Danmarks dødeligste katastrofer
De bandt to reb sammen, og det var planen, at Yates skulle sænke Simpson ned. Men rebet sad fast, og pludselig hang de to begge to fast, bundet sammen og på grund af mørke og stormvejr ude af stand til at kommunikere med hinanden. Yates vurderede, at enten ville de begge to blive trukket i døden, eller også kunne han overleve, så han skar rebet over. Simpson styrtede 45 meter ned og havnede i en sprække. Men var stadig i live.
På utrolig vis fik Simpson over de næste tre dage uden mad og drikke kravlet hele vejen tilbage til lejren, hvor Yates - der troede, at han havde mistet sin ven - var ved at pakke sammen for at vende tilbage til civilisationen. Joe Simpson blev opereret adskillige gange i benet og fik at vide, at han aldrig ville komme til at klatre i bjerge igen og formentlig dårligt ville kunne gå. To år senere besteg han bjerge igen.
Hvem: John McCain
Hvornår: 1967-1973
Hvad skete der: USA's tidligere republikanske præsidentkandidat John McCain kan en anekdote, der slår 99 % af alle andre bedstefædres røverhistorier. McCain var jagerpilot under Vietnam-krigen og blev i 1967 skudt ned over Hanoi. Han smadrede begge arme og det ene ben, da han aktiverede katapultsædet og var efterfølgende ved at drukne, da han landede i en flod. Her blev han hevet op af nordvietnamesiske soldater, der brækkede hans ene skulder med en geværkolbe og også lige stak en bajonet i ham for en god ordens skyld.
Efter flere dages tortur opdagede vietnameserne, at John McCains far var højtstående admiral i den amerikanske hær, og McCain blev lappet løseligt sammen på et hospital. På det tidspunkt havde McCain tabt 25 kg, og hans sorte hår var nu kridhvidt. I midten af 1968 blev McCains far øverstbefalende for de amerikanske styrker i Vietnam, og soldaterne tilbød af propaganda-hensyn at løslade John McCain. Det nægtede John, medmindre de øvrige fanger i hans lejr også blev løsladt.
Efter fire dages nonstop tortur nægtede han stadigvæk. Torturen ophørte, men McCain blev stadig holdt i fangeskab. Først i marts 1973 - efter fem et halvt år som krigsfange - blev han løsladt og kunne rejse hjem til måneders behandling og genoptræning. McCain er stadig plaget af skaderne og ville - hvis han havde vundet det amerikanske præsidentvalg - ikke have været i stand til at række armene over hovedet.
Hvem: Joseph Guzman
Hvornår: 2006
Hvad skete der: En kombination af tragiske misforståelser og måske rigeligt skydegale betjente dannede rammen om både en tragedie og et mirakel i Queens, New York i november 2006.
23-årige Sean Bell holdt polterabend på stripklubben Club Kalua sammen med sine venner. Samme klub blev overvåget af undercover-betjente fra NYPD, som havde klubbens ejer mistænkt for at stå bag organiseret prostitution. På et tidspunkt ville Sean Bell og to af hans venner tage hjem. Hvad der derefter skete, afhænger af, hvem man spørger, men betjentene troede, at en af Bells venner, Joseph Guzman, havde en pistol og affyrede i alt 50 skud mod bilen.
Læste du også: Historiens dødeligste naturkatastrofer
Sean Bell døde øjeblikkeligt, hans ene ven blev såret af tre skud, mens Joseph Guzman blev ramt 19 gange - bl.a. af fire projektiler i ryggen, fire i overkroppen, to i den ene balde og sandelig også et i ansigtet. Efter mange timers operation kunne lægerne utroligt nok erklære Guzman uden for livsfare, og han kunne overvære retssagen mod tre betjente, der var tiltalt for at have skudt på de i øvrigt ubevæbnede mænd. Betjentene blev frikendt.
Hvem: Frane Selak
Hvornår: 1962, 1963, 1966, 1970, 1995 og 1996
Hvad skete der: Der er som bekendt et gammelt mundheld, der lyder: "Én ulykke kommer sjældent alene". Den kroatiske musiklærer Frane Selak må dog et par gange i løbet af sit liv have tænkt: "Okay, men hvornår fanden hører det op?" I 1962 rejste Selak fra Sarajevo til Dubrovnik med tog. Det vil sige: Så langt nåede toget ikke - det blev afsporet undervejs og styrtede ned i en iskold sø. 17 mennesker druknede, men Frane Selak nøjedes med at brække en arm.
Året efter foretog han sin første og eneste rejse med fly. Mens flyet lettede, blev en dør revet løs og Frane Selak røg ud, men landede mirakuløst i en høstak og overlevede uden men.
I 1966 forsøgte han så at transportere sig selv i en bil - en defekt benzinslange gjorde dog, at brændende benzin blev suget ind i kabinen via luftkanalerne. Frane Selak mistede det meste af sit hår, men overlevede.
Fire år efter sad han i en anden bil, der pludselig brød i brand - Frane Selak nåede dog ud af bilen få sekunder, inden den eksploderede. Derefter gik der trods alt nogle år, uden at den hårdt prøvede kroat så døden i øjnene.
I 1995 blev han til gengæld kørt over af en bus, mens han gik over en gade - men overlevede - og året efter kørte han af motorvejen, men nåede at springe ud af sin bil sekundet inden, den ramlede ned i bunden af en 90 meter dyb kløft.
Hvis der findes en gud, har han dog en vis sans for retfærdighed: I 2003 købte Frane Selak i en alder af 73 år sin første lotteriseddel nogensinde - og vandt over fem millioner kr. Det virker på en eller anden måde ikke urimeligt.
