Magasinet M!

25-årige Martin har dedikeret sin kærlighed til My Little Pony

De små heste har stjålet hans hjerte.

Der findes mange former for samleobjekter i disse dage - hvad enten vi snakker en klassisk mønt- eller frimærkesamling, eller måske en omgang Pokémon-kort og My Little Pony-figurer.

Den sidstnævnte har fundet sin vej til 25-årige Martin, som har dedikeret sin passion til de små, pelsede heste.

Der findes en stor fanbase blandt unge mænd – kaldet ’bronies’ – der er ellevilde med de regnbuefarvede gulerodsspisere.

Martin Schandorph Jensen fra Fredericia er, hvad man vil kalde en ægte ’brony’. Hans hjem er spækket med My Little Pony fra kælder til kvist, fortæller DBA Guide.

Selvom My Little Pony for de fleste ligner en god gammeldags omgang plastiklegetøj, har Martin fundet stor glæde blandt de farverige heste og skiller sig nok aldrig af med dem.

ANNONCE
25-årige Martin har dedikeret sin kærlighed til My Little Pony

For Martin er der sket meget på de 8 år, han har samlet på My Little Pony.

"Dengang jeg var 17 år gammel, var jeg en lidt mere lukket og ikke så social person. Jeg havde svært ved at være åben".

 I takt med samlingen voksede, blev Martin mere åben. Den store forandring indtraf, da Martin opdagede, at mange mennesker over hele verden samler på My Little Pony. Og at han altså ikke var alene med sin interesse. 

Han fortalte om sin enorme passion for hestene til forældrene og de svarede følgende:

"De accepterede det fint, som det er. Og de ved, at jeg er forholdsvis fornuftig."

Meget er blot uskyldigt legetøj - men så har han også lidt sengetøj, som gemmer på en lille 'pikant' overraskelse, hvis man lige vender det rundt - tjek det ud i videoen herunder:

ANNONCE

I løbet af de 8 år Martin har samlet på My Little Pony, er samlingen vokset til mere end 80 genstande.

Samlingen indeholder både bamser, plastikfigurer, nøgleringe, sengetøj og meget mere. Selvom den brogede samling af hestefigurer for de fleste ligner helt almindeligt legetøj, har My Little Pony en stor fanbase, hvilket har betydning for samlingens værdi:

"Jeg er ikke 100 procent sikker på, hvad min samling er værd. Men den løber i hvert fald nok op på mere end 20.000 kr., vil jeg tro".

Selvom samlingen er mange penge værd, har Martin dog ingen intentioner om at sælge den lige foreløbig.

Tjek et par billeder af samlingen ud i galleriet!

ANNONCE
25-årige Martin har dedikeret sin kærlighed til My Little Pony
Del

Seneste nyt

Annonce