Magasinet M!

25 Eksperter: Sådan tackler du digital marketing i 2018

Marketing har ændret sig siden Mad Men-tiden.

Marketing har ændret sig siden Mad Men-tiden, hvor det meste af tiden gik med at drikke whisky og holde møder. I dag er marketing noget helt andet.

Marketing skal i dag både være effektivt og ikke mindst målbart, så man sikrer sig, at hver eneste marketingkrone bliver brugt så effektivt som muligt. Derudover er online marketing blevet langt mere udbredt i løbet af få år, på grund af de mange nye annonceringsmuligheder, som bliver udviklet af store virksomheder, såsom Google og Facebook.

Det betyder også, at marketing hele tiden ændrer sig, og at man som virksomhed, webshopejer eller marketingskonsulent hele tiden skal omstille sig til nye trends og tendenser, hvis man ønsker at være på forkant med den teknologiske udvikling.

Her kommer der 25 tips fra nogle af Danmarks førende marketingsspecialister til, hvordan man bør opfatte og arbejde med digital marketing anno 2018.


 

Lars Krogh Jensen, Indehaver     Billeje.info

Tip: Fokuser på at skabe en god brugeroplevelse på mobile enheder

En af de ting, som har ændret sig rigtig meget i løbet af årene, er hvor stor en andel af vores online trafik, der rent faktisk kommer fra mobile enheder. For år tilbage skulle alt arbejde laves med udgangspunkt i, at ens kunder sad foran deres computere, hvor de havde god tid til at gå alting igennem. I dag kommer det meste fra mobile enheder, hvilket stiller langt større krav til at din hjemmeside er mobilvenlig og til at du hurtigt kan fange dine brugeres opmærksomhed, samt at du gør det nemt for dine brugere at gennemføre et køb eller at tage kontakt til din virksomhed.


 

Mads Vindfeld Andersen, Indehaver Marketingfabrikken.dk

Tip: Hold øje med din ’time on site’

Google forsøger i dag hele tiden at måle og veje, om brugerne finder det, de leder efter, når de besøger din hjemmeside. En af de vigtigste indikatorer i dag på dette er deres ’time on site’. Så hvis du vil til tops hos Google i 2018, bør du fokusere på at optimere og strukturere dit indhold således, at du holder dine brugere på dine landingssider så lang tid som muligt. Det handler både om at gøre indholdet let at læse, men også ved at bruge videoer, infografikker og billeder, kan du bidrage til at skabe indhold, der skaber engagement og det er netop, hvad Google genre vil se.


 

Peter Bæk, E-Commerce Manager, Goldentimes.dk og Smykkekaeden.dk

Tip: Tilpas din dynamiske retargeting i forhold til kunderejsen

En af de mest effektive marketingtiltag for vores vedkommende har været at få implementeret dynamisk Facebook retargeting, hvor dine brugere får vist netop de produkter, som de har kigget længst tid på, sidst de besøgte din hjemmeside. Jeg ville anbefale alle at opgradere deres retargeting fra det klassiske format til det dynamiske, hvis man er en webshop, da det giver en langt mere relevant og dermed god brugeroplevelse.


 

Simon Elkjær, Stifter Billig-fitness.dk

Tip: Kategoriser dine nyhedsbreve, når du samler dem ind

Selvom konkurrencen online er steget markant igennem de sidste år, så er e-mail stadig den mest effektive, når man sammenligner ROAS på tværs af digitale kanaler.

Men nøglen ligger i høj grad i hvilke typer e-mails, du samler ind. Her bør man gøre sig selv den tjeneste at kategorisere sine indsamlede e-mails, så man efterfølgende kan målrette så præcise kampagner imod sine brugere som muligt. Her er særligt køn et meget vigtigt parameter at dele sine kunder op i, uanset hvad man sælger. Hos os er der stor spredning i, hvad vores kunder efterspørger kontra hvilket køn de har.

Vores kunder, der køber proteinpulver, er overvejende mænd, imens der er en overvægt af kvinder, der køber yogaudstyr. Derfor har vi i høj grad brug for at kunne segmentere vores e-mails i indsamlingsfasen, hvis vi ønsker at skabe nogle gode e-mailkampagner.


 

Nicolai Bonnerup Seneberg, Salg & Kundeservice, Pedalatleten.dk

Tip: Brug Lokal SEO til at bygge bro imellem din fysiske og digitale forretning

En af de ting, som er blevet utroligt vigtigt for os, er at bygge bro imellem vores fysiske og online tilstedeværelse.

For os har arbejdet med Lokal SEO været en meget vigtig del af dette.

Da vi sælger cykler, er der ikke overraskende mange, som gerne vil prøve vores cykler, før de køber den. Ved at optimere vores placeringer i lokale søgninger, har vi hurtigt kunnet få flere kunder i både vores webshop og ikke mindst i vores fysiske butik, hvor vi alt andet lige kan hjælpe vores kunder endnu mere end vi kan online.


 

Christian Sodemann, Ejer Evermart.dk

Tip: Skab bedre landingssider og få mere profitable AdWords-kampagner

Indenfor AdWords-annoncering er klikpriserne steget stødt igennem årene, hvilket har fået os til at fokusere rigtigt meget på de landingssider, som vi sender vores brugere ind på.

Du får ikke skabt en god forretning med AdWords-annoncering i en konkurrencepræget branche i dag, hvis din landingsside ikke er både super-relevant og ikke mindst veloptimeret, både når det kommer til brugen af billeder til tekst og loadhastighed. Det betaler sig helt sikkert at bruge en masse tid på at skabe de bedste landingssider til sine annoncer.



 

Nicky Søgaard, Administrerende direktør Plankebord.dk

Tip: Optimering af dine undersider er den nemmeste måde at fange long-tail-søgninger på

En af de ting, som vi kan se bliver vigtigere og vigtigere, hvis man vil have gode organiske placeringer, er at få optimeret alle sine vigtigste undersider, ligesom man ville gøre med sine kategorisider.

Igennem årene er antallet af long-tail-søgninger blevet flere og flere, og ved at gå efter mange af disse, kan man opnå flere salg og tiltrække mere trafik på kortere tid. Derudover spiller det også en større og større rolle at dine produktsider er veloptimerede, da vi i dag bruger længere tid på produktsider end tidligere.

Du bør derfor både sørge for at skrive catchy titles samt ikke mindst have en god tekst, der rent faktisk sælger. Sidst men ikke mindst bliver anmeldelser også kun vigtigere og vigtigere, da den moderne forbruger bliver stadig mere og mere kvalitetsbevidst.


 

Anton Hoelstad, Digital Marketing konsulent Antonhoelstad.dk

Tip: Gør brug af Googles price extention på alle enheder og øg din CTR

Som det allerede er blevet nævnt, stiger langt de fleste klikpriser hos Google stødt år for år.

Noget der både er, og vil blive endnu vigtigere i fremtiden, er at forsøge at overtale så mange af dine brugere til at købe dine produkter eller tage kontakt til din virksomhed, før de klikker på dine annoncer.

Her kan man med fordel få hjælp af Googles mange ad extensions. Jeg selv er særligt glad for deres price extension, der gør, at dit produkts pris bliver vist direkte i søgeresultaterne. Dette kan medvirke til at dine brugere hurtigt får at vide, at du er konkurrencedygtig på prisen, hvilket er afgørende i dag, hvis du vil have succes som webshopejer.


 

Andreas Petersen, Ejer Streety.dk

Tip: Kig på klikraten, når du udvælger søgeord til din forretning

Inden for vores branche har vi år for år kunnet mærke en stødt stigende konkurrence, og det har stillet større og større krav til vores evner til at vælge de helt rette søgeord. I dag gælder det ikke, i modsætning til tidligere, ”bare” om at kigge på den samlede søgevolumen, som mange stadig gør.

I stedet bør man se på aspekter som klikrater og ikke mindst fordelingen af disse kliks imellem betalte annoncer og organiske søgeresultater.

Mange begår stadig den fejl kun at fokusere på søgevolumen, men i dag er der flere og flere søgninger, som ikke fører til kliks, da hensigten bag dem ikke er at købe noget, men blot at finde noget information, som ofte kan besvares direkte i søgeresultaterne, og dermed betyder at langt færre søgninger resulterer i kliks. Kig derfor ikke udelukkende på den samlede volumen, men også på klikraten for et givent søgeord, når du vurderer dets potentiale.



 

Marcus Andersen, Marketing     Kviklanet.dk

Tip: Dårlig marketing straffes hårdt i 2018

En af måderne hvorpå man i dag kan mærke, at konkurrencen online er steget, er at særligt Google straffer dårligere hjemmesider langt hårdere og langt oftere end tidligere.

Hvis du derfor forsøger at hoppe over hvor gærdet er lavest, for eksempel ved at snyde med dit indhold, så risikerer du i dag at blive straffet af Google, og så er alt dit arbejde spildt. Så hvis du ikke har tænkt dig at lave et ordentligt stykke arbejde, så lad helt være.


 

Julie Lionet Faxholm, Regional Manager Nordics Globetrotting.dk

Tip: Arbejdet med content marketing fylder mere og mere

Inden for rejsebranchen kan man se en meget klar tendens, hvilket er, at arbejdet med content marketing fortsat fylder mere og mere, hvis man ønsker at skille sig ud i en branche med meget høj konkurrence.

Her gælder det om at producere både nyt indhold relativt ofte, samt at få det tilpasset til både Google, Facebook og YouTube, hvis man gerne vil sørge for at gøre opmærksom på sig selv.


 

Henrik Duus, Ejer Minflu.com

Tip: Brug micro influencer marketing til at nå ud til niche-målgrupper

Noget af det, der har været med til at drive væksten i den digitale markedsføring i de sidste år, er fremkomsten og styrkelsen af flere sociale medier som Facebook, Snapchat og Instagram.

Med fremkomsten af disse mange nye platforme, er det blevet langt nemmere for virksomheder af alle typer, at finde og målrette annoncer imod ønskede målgrupper, særligt på grund af influencer marketing.

I dag findes der stadig flere og flere niche influencers på sociale medier, som hurtigt og effektivt kan hjælpe dig med både at sælge dine produkter og ikke mindst med at få udbygget dit brandkendskab. Dette gælder såvel herhjemme, som hvis man har ønsker om at udvide sin forretning til nye lande.


 

Jesper Jørgensen, Stifter Mailforge.io

Tip: Hold dine e-mails korte og kontante

En trend, som er afgørende at forstå, når man arbejder med marketing i dag, er at dine brugere og kunder er vante til at blive udsat for rigtigt mange budskaber i løbet af en given dag, og derfor vil de ikke bruge ret meget tid på dem, hvis ikke du fanger deres opmærksomhed.

Til dette har du oftest kun et par sekunder. I forhold til din e-mail markedsføring betyder det, at du bør holde dine mails korte. Du skal ikke skrive en roman – men stadig fange dine brugeres interesse! Man kan derfor sige, at særligt de mails, der skal sælges via, skal være korte og ikke mindst kontante. Hvis målet i stedet er at pleje dine brugere, kan du godt skrive længere mails -  men sørg for at skille dig ud!


 

Thomas Østergaard, Manager Senge-testeren.dk

Tip: Internetsikkerhed og kundetilfredshed er afgørende for at få succes i 2018

Hvis du har planer om at starte en webshop eller en hjemmeside i dag, er det afgørende, at du har forståelse for, at både brugervenlighed og internetsikkerhed hænger nøje sammen med succes.

Det handler i dag i ligeså høj grad om at få sine brugere til at føle sig trygge, når de lander på din side, som at få gode placeringer. Derfor spiller elementer som HTTPS-kryptering, indsættelse af E-mærket, anbefalinger fra kunder og anmeldelser fra Trustpilot, Facebook og Google en stor rolle for at skabe en succesfuld hjemmeside.


 

Asger Teglgaard Jørgensen, Adm. Direktør Coweb.io

Tip: Digitale strategier bliver kun vigtigere for danske virksomheder fremover

I takt med at der hele tiden kommer nye digitale platforme til, øges danske virksomheders behov for at få lavet én samlet strategi for online markedsføring. Og - dette gælder særligt SEO.

I dag fokuserer langt de fleste virksomheder næsten udelukkende på Google, og selvom disse sidder på næsten hele markedet, så er der andre søgemaskiner som Amazon og YouTube, som kan bidrage til at vækste din forretning markant.

I takt med at denne udvikling accelerer bliver det kun vigtigere, at danske virksomheder forstår, hvordan de kan øge deres organiske tilstedeværelse på tværs af digitale platforme.


 

Tobias Grønlund, Ejer Teambuilding.dk

Tip: Hav fokus på dine forældreløse URL’er

Hvis du er i gang med en hjemmeside eller en webshop, er det vigtigt, at du har styr på, at alle dine vigtige URL’er får så meget værdi i Googles øjne som muligt. Her kan du særligt holde øje med, om du har mange forældreløse URL’er – det vil sige URL’er, der modtager organisk trafik, men som ikke har nogle interne links. Ved at rette dette sikrer du, at både dine brugere og søgemaskinerne kan finde nogle af dine mest populære URL’er.


 

Rune Johansen, CMO Nomorehours.com

Tip: Din marketing skal understøttes af et solidt logistiksystem

Den digitale forbruger i dag har, sammenlignet med tidligere, en relativ kort tålmodighed. En af de ting, som vægtes tungest, uanset hvad man køber eller leder efter, er at tingene skal afleveres så hurtigt som muligt og selvfølgelig til tiden.

For en virksomhed, der tilbyder Power Point-tjenester, er det derfor afgørende, at der bag vores marketingindsats er et solidt logistiksystem der gør, at vi kan levere vores produkter så hurtigt som muligt. Hvis din marketing omvendt lover mere end du kan holde, så får du ikke succes – tværtimod.



 

Christian Hestbek, Head of SEO Wemarket.dk

Tip: Billede-SEO kan være en gylden vej til mere trafik

Siden antallet af søgninger på Google fortsætter med at stige, udgør billede-SEO i dag en vigtig del af det at opnå maksimal synlighed via Google.

I dag udgør billedsøgninger mere end 20% af alle søgninger på Google, og derfor er det afgørende at man sørger for at få optimeret alle sine vigtigste billeder, så disse bliver synlige i søgeresultaterne. Her bør man særligt optimere sine billeder på sine mest populære produkter, da flere og flere danskere foretager long-tail produktsøgninger i dag. Dog kan man med fordel også gøre dette, hvis man sælger rejser eller lignende oplevelser.


 

Christian Soelberg Due, Ejer Mininvestering.dk

Tip: Brug struktureret data til at få dine mails til skille sig ud i indbakken

Dine e-mails er ikke noget værd, hvis de ikke bliver åbnet. Og givet, at antallet af e-mails, som den gennemsnitlige person modtager i dag er stødt stigende, er det afgørende, at man skiller sig ud i mængden af mails.

Her kan man med fordel anvende struktureret data eller e-mail markup. På den måde kan man sørge for, at sine e-mails fremhæver noget helt bestemt information fra selve mailen, som brugerne kan reagere på. På den måde er det muligt at skabe en bedre oplevelse for sine brugere og øger sandsynligheden for at åbningsraten stiger!


 

Patrick Olsen, Ejer Liked.dk

Tip: Implementer struktureret data til at øge din CTR og dermed dine organiske placeringer

Ligesom det nævnes ovenfor, vil jeg også genre understrege vigtigheden af at anvende struktureret data på sin hjemmeside – på den mest hensigtsmæssige måde.

I vores SEO-arbejde ved vi at det at implementere struktureret data, eksempelvis i form af produktanmeldelser, bidrager til at øge vores CTR, hvilket understøtter vores placeringer hos Google. Derudover udvikler dette felt sig hele tiden, hvorfor det kun bliver vigtigere at være opdateret her. Eksempelvis har vi haft stor gavn af at implementere struktureret data vedrørende SaleEvents op til Black Friday og Januarudsalg.

Ved at gøre dette har vi uden tvivl fået dirigeret flere besøgende til vores tilbudssider og fået det mest ud af vores tilbudskampagner.

ANNONCE

Rolf Hansen, Selvstændig Startpakke.com

Tip: Langsomme hjemmesider taber ræset om de bedste placeringer hos Google

En af de ting, som spiller en større og større rolle for, hvorvidt man får gode placeringer hos Google i dag, er om man har en hurtig eller langsom hjemmeside.

I dag ved vi, at der er en nøje sammenhæng imellem din bounce rate og din loadhastighed. Derfor bør man i dag sørge for ikke at have nogle vigtige URL’er, der loader langsommere end 2 sekunder. Og det gælder både for din mobilversion af din hjemmeside og din desktopversion.

Tidligere var konsekvenserne ved at have en langsom eller blot relativ langsom hjemmeside ikke så stor, men det er langt fra tilfældet i dag, da vores tålmodighed online generelt bliver mindre og mindre, som det er blevet nævnt.


 

Mikael Hansen, Ejer Ugleunger.dk

Tip: SEO skal tænkes ind som en del af din brandstrategi

Det er allerede blevet nævnt, at content marketing er ekstremt vigtigt, hvis man gerne vil øge sin online synlighed. Jeg ville blot præcisere, at man i dag skal huske at tænke sit SEO-arbejde ind, som en del af sin samlede branding strategi, da forbedrede organiske placeringer, koblet med god content marketing, kan bidrage til at skabe langt mere brandtrafik – også selv hvis man ikke er en stor og landskendt virksomhed.


 

Emil Børsting Sørensen, Forkoelelsessaar.dk

Tip: Hver eneste URL tæller i Googles regnskab

Et af de områder, hvor mange webshops stadig hænger bagefter i dag, er når det kommer til de tekniske aspekter bag det at drive en hjemmeside.

Her bør man i dag tænke meget mere over, at man ikke kommer til at skade sine egne chancer for at få gode placeringer, ved at have en masse overflødige URL’er på sin hjemmeside, som Google skal spilde sine ressourcer på at crawle og indeksere. Derfor kan det være en god ide, særligt hvis ens hjemmeside har mange år på bagen, at få ryddet godt og grundigt op i sine URL’er. Overvej derfor at fjerne gamle URL’er, som ikke længere er aktive eller udsigt til at blive det.


 

Charlotte Thyrring Engsig, Indehaver Vicca.dk

Tip: Udvid dine look-a-like-målgrupper på Facebook

En af de mest effektive kampagneformer på Facebook, som alle virksomheder burde udnytte til fulde i 2018, er look-a-like-målgrupper.

Her finder Facebook som bekendt en kopimålgruppe af dem, som ligner dine nuværende kunder mest, ofte bestående af top 1% af Danmarks befolkning. Men hvis du som virksomhed sælger et produkt med en meget definerbar målgruppe – som det er tilfældet med os – kan du med god grund overveje at udvide dine look-a-like-målgrupper, så disse inkluderer alt fra 2-5% af Danmarks befolkning. Det vil næsten altid blive en rigtig god forretning.


 

Henrik Andersen, Online nørd Henrikandersen.dk

Tip: Dit indhold skal være så personligt som muligt

Som det allerede er blevet nævnt, spiller troværdighed en stor rolle, hvis man ønsker at få succes online.

Et af de steder, hvor din personlighed skal skinne allermest igennem er i dit indhold. Her kan man både vise hvem man er via tekst, men det er ligeså effektivt at inkludere unikke videoer på sine vigtigste landingssider.

I dag foretrækker mange at se en video på 1-2 minutter fremfor at læse 500-1000 ords tekst. Og udover at du fanger dine brugeres interesse,  kan du også lykkes med at gøre hele besøget meget mere personligt, hvilket øger sandsynligheden for at dine brugere tager kontakt til din virksomhed eller at de køber dit produkt.


 

Jacob Oppenheim, Marketing guru Powerbanken.dk

Tip: Brug Facebookkonkurrencer til at indsamle flere e-mails hurtigt

Som det allerede er blevet nævnt, så er e-mail stadig den mest effektive marketingskanal, målt på ROAS. Derfor er det også afgørende, at man hele tiden udbygger sin e-mailliste, og en af de mest effektive måder at gøre det på, er ved at afholde konkurrencer på Facebook og herefter indsamle e-mails via Lead Ads.

I vores tilfælde er der heldigvis mange, der finder vores produkter spændende, og derfor er det vore suverænt mest effektive metode til at udbygge vores e-mailliste.

 
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce