25 film vi glæder os sindssygt meget til i år - part II
Anden halvdel af vores liste over film, du skal glæde dig til i 2016, inkluderer blandt andet en efterfølger til verdens bedste julefilm samt det nye, episke Star Wars-spinoff.
Girl Asleep
Premiere: 10/11
Med: Bethany Whitmore, Harrison Feldman, Matthew Whittet med flere
Derfor skal du se den: Det ligner en af de bedste debutfilm i lang tid, når man ser på de amerikanske anmeldelser af Rosemary Myers Girl Asleep. En film, der handler om en teenagepige, der ikke kan klare tanken om, at hun snart er voksen. At dømme ud fra traileren ligner det noget, Wes Anderson lige så godt kunne have lavet. Og det er i vores øjne slet ikke en dårlig ting.
Fik du ikke set første halvdelaf listen, kan du se den lige herLittle Men
Premiere: 10/11
Med: Greg Kinnear, Jennifer Ehle, Paulina García med flere
Derfor skal du se den: Iri Sachs er manden, der blandt andet lavede det fremragende 2012-drama Keep the Lights On med Thure Lindhardt i hovedrollen. Forrige år instruerede han den fine Love is Strange, og nu er indie-instruktøren så tilbage. Denne gang med et vaskeægte familiedrama. To drenge, Jake og Tony, bliver venner, da Jake flytter ind i den bygning, hvor Tony bor. Jakes far planlægger at hæve huslejen i bygning, da han har arvet skødet dertil. Det resulterer i stigende spændinger mellem Jakes forældre og Tonys mor, som de to drenge, selvom de ikke har lyst til det, bliver en del af. Filmen har allerede høstet store roser i USA, hvor flere har kaldt Little Men for Sachs' bedste film til dato.
Masterminds
Premiere: 10/11
Med: Zack Galifianakis, Kristen Wiig, Owen Wilson med flere
Derfor skal du se den: Efter mere end et års forsinkelse er Jared Hess endelig klar med sin nye film. Forsinkelsen var egentlig ikke Hess' egen skyld, men derimod at filmens oprindelige distributør gik konkurs. Masterminds kan meget vel gå hen at blive Hess' sjoveste film siden Napoleon Dynamite og hans helt klart mest actionfyldte til dato. Zack Galifianakis har hovedrollen som den klodsede David Ghantt, der planlægger at begå det største bankkup i USA's historie. Allerede der har du et plot, der næppe skuffer.
Fantastic Beasts and Where to Find Them
Premiere: 17/11
Med: Ezra Miller, Eddie Redmayne, Colin Farrell med flere
Derfor skal du se den: Øhh, behøver vi at give en ordentlig grund til det? Det erfilmatiseringen af JK Rowlings bog af samme navn, og handlingen finder sted isamme univers, som Harry Potter slår sine folder i. Det er fortællingen omforfatter Newt Scamander og hans eventyr i den magiske verden, 70 år før HarryPotter læser hans bog på Hogwarts. Selvfølgelig instruerer David Yates - mandenbag fire af Harry Potter-filmatiseringerne. Filmen her er dog blot den første ien trilogi, men vi glæder os alligevel så meget, at det kilder lidt itryllestaven. Ikke mindst takket være den episke trailer.Bad Santa 2
Premiere: 1/12
Med: Billy Bob Thornton, Tony Cox, Kathy Bates med flere.
Derfor skal du se den: Okay, det her er en af den slags film, der helt sikkert skal ses,men som højst sandsynligt bliver helt forfærdelig. For at lave en sequel til enaf de sjoveste julefilm nogensinde, på trods af at en af hovedpersonerne forlængst er gået bort (Bernie Mac), virker ikke som en god idé. Godt nok er flerefra det oprindelige cast stadig med - ikke mindst den lille tykke, dumme, mensjove dreng - men vi er godt nok yderst skeptiske i forhold tilinstruktørvalget, som er faldet på Mark Waters, der er bedst kendt for at havelavet Mean Girls (seriøst, wtf?). Men hvad fanden, måske redder Billy Bobfilmens ære. Man har vel lov at håbe!Hunt for the Wilderpeople
Premiere: 1/12
Med: Sam Neill, Julian Dennison, Rima Te Wiata
Derfor skal du se den: Her har vi at gøre med noget så sjældent som en newzealandsk film. Hunt for the Wilderpeople er baseret på Barry Crumps bog af samme navn og er en coming-of-age-fortælling om en ustyrlig, lille dreng og pap-onkel, som forsvinder ud i den newzealandske bush med et eftersøgningshold lige i røven. På rollelisten finder du blandt andet Sam Neill, du sikkert kender fra de originale Jurassic Park-film, men også Julian Dennison, der spiller drengen, skulle gøre et fantastisk stykke arbejde.
Toni Erdmann
Premiere: 1/12
Med: Peter Simonischek, Sandra Hüller, Michael Wittenborn med flere
Derfor skal du se den: Okay, en næsten tre timer lang tysk film er måske ikke det, derstår øverst på din must-see-liste over film i år. Men Toni Erdmann høstedefantastiske anmeldelser ved årets filmfestival i Cannes, og vi indrømmer da også,at den ser yderst underholdende ud. Det er historien om en far, som forsøger atblive en del af sin voksne datters liv igen, hvor han undervejs må tage flereutraditionelle metoder i brug. Højst sandsynligt ikke en film for alle, men enfilm, der meget vel kan gå hen at blive årets tyske åbenbaring.American Pastoral
Premiere: 8/12
Med: Jennifer Connelly, Dakota Fanning, Ewan McGregor med flere
Derfor skal du se den: Ewan McGregor debuterer som spillefilmsinstruktør med dette melankolske post-krigsdrama baseret på forfatter Philip Roths Pulitzer-vindende bog. Castet er fabelagtigt, men vi har ingen idé om, hvad man skal forvente af McGregor som den bærende kraft bag kameraet. American Pastoral udspiller sig i slut-60'ernes USA, hvor en mands liv langsomt falder fra hinanden på grund af sin datter indblanden i en ny politisk ydrefløj. Med så god en bog i ryggen tvivler vi på, at det kan gå helt galt for McGregor, og lykkes han med filmen, kan det meget vel gå hen at blive en Oscar-contender i de store kategorier, når vi når dertil næste år.
Rogue One: A Star Wars Story
Premiere: 14/12
Med: Felicity Jones, Riz Ahmed, Ben Medelsohn med flere
Derfor skal du se den: December bliver episk. Så kort kan det siges. For her får Rogue One: A Star Wars Story nemlig premiere. Den første af flere spin-off-film på de oprindelige Star Wars-film, der fortæller historien om oprørsgruppens forsøg på at stjæle plantegningerne til Dødsstjernen. Filmen er instrueret af Gareth Edwards (Monster, Godzilla), og på rollelisten finder du udover ovennævnte også Mads Mikkelsen, der for en gangs skyld ikke spiller rendyrket skurk.
I, Daniel Blake
Premiere: 22/12
Med: Natalie Ann Jamieson, Dave Johns, Colin Coombs med flere
Derfor skal du se den: En af Englands største instruktører gennem de sidste 50 år er uden tvivl Ken Loach. Det beviste han nok engang, da han i år vandt De Gyldne Palmer i Cannes for anden gang i sin karriere. Nu kommer vinderfilmen så til Danmark, og I, Daniel Blake ser både rørende og varm ud, samtidig med at det ligner et angreb på et yderst bureaukratisk system. En 59-årig mand kæmper med at komme sig oven på et hjerteanfald, da han bliver venner med en enlig mor og hendes to børn. Sammen kæmper de med at navigere rundt i det system, der skal give dem understøttelse. Men det er ikke nemt. Slet ikke nemt.

Passengers
Premiere: 22/12
Med: Jennifer Lawrence, Chris Pratt, Michael Sheen med flere
Derfor skal du se den: Norske Morten Tyldum slog for alvor sit navn fast i Hollywood med forrige års The Imitation Game, der vandt en Oscar for bedste adapterede manuskript. Denne gang har han kastet sig over sci-fi-genren og har teamet op med to af Hollywoods hotteste navne, Hr. Pratt og Frøken Lawrence. Passengers handler om et rumskib, som rejser til en fjern koloniplanet med tusindvis af mennesker. En fejl i en af sovekabinerne gør, at en mand vækkes 60 år for tidligt. Han går i panik og beslutter sig for at vække en anden passager, så han ikke skal dø helt alene i rumskibet. Et interessant plot, der er skrevet af Jon Spaihts, der også står bag manuskriptet til Doctor Strange - en af de andre film, vi glæder os til i år.
Sing
Premiere: 25/12
Stemmer: Scarlett Johansson, Matthew McConaughey, Reese Witherspoon med flere
Derfor skal du se den: Det skulle jo komme før eller siden. Animation-genrens take på alverdens talentshows. Sing er instrueret af Garth Jennings, der tidligere har stået bag The Hitchhiker's Guide to the Galaxy og den anmelderroste Son of Rambow, og handler om koalabjørnen Buster, som rekrutterer sin bedste ven til at hjælpe med at stable en sangkonkurrence på benene i det teater, Buster ejer. Godt nok er det ikke Pixar, men vi tror og håber på, at Sing kan blive en af de sjoveste og bedste animationsfilm i år. Se selv traileren, hvis du er i tvivl.
Why Him?
Premiere: 25/12
Med: James Franco, Zoey Deutch, Bryan Cranston med flere
Derfor skal du se den: Det kan lyde som den værste teen-chick flick i mands minde, men det er ikke helt tilfældet med Why Him? Det er John Hamburgs første biograffilm siden den geniale I Love You, Man, og med det cast dér er der virkelig god grund til at glæde sig. Bryan Cranston spiller faren Ned, der møder sin datters kæreste, Laird, for første gang; en ung, rig IT-mand. De udvikler hurtigt en bitter rivalisering, og far Ned vil gøre alt, der står i hans magt, for at få sin datter på andre tanker. Vi har før set, at komisk timing ikke er noget, Cranston mangler, og vi tror og håber på, at han blot bekræfter dette i Why Him?