Magasinet M!

3 grusomme nærdødsoplevelser - her er forklaringen på dem

Lys for enden af en mørk tunnel, ud-af-kroppen-oplevelser og hallucinationer - forskning forklarer, hvad der sker i hjernen i de sidste minutter

1. Blændende lys og tunneller er iltudsving

Hos patienter, der har haft en nærdødsoplevelse, går især to scenarier igen - en lang tunnel og et blændende lys.

Undersøgelser viser, at 31 procent af dem, der har en nærdødsoplevelse, oplever, at de bevæger sig gennem en tunnel, mens 23 procent ser et kraftigt lys.

Forskere har nu fysiske forklaringer på begge scenarier.

Når hjertet går i stå, ryger iltforsyningen til hele kroppen.
I øjets følsomme nethinde betyder iltmanglen, at nerveender går i sort udefra og ind.
På den måde opstår en form for tunnelsyn hos patienten.

Hvis hjertet går i gang igen, kan iltens tilbagevenden kickstarte nervesignaler, der i hjernen opfattes som kraftige lysglimt. 

Læs også: Sådan ændres vores øjenfarve

ANNONCE
3 grusomme nærdødsoplevelser - her er forklaringen på dem

2. Ud-af-kroppen-oplevelser skyldes forvirret hjernecenter

En af de mest surrealistiske beskrivelser fra folk, der fx har overlevet et hjertestop, er fornemmelsen af, at sjælen forlader kroppen. Patienter fortæller om nærdødsoplevelser, hvor de følte, de blev trukket ud af deres kroppe og hang som tilskuere i luften.

Fænomenet forklarede lægen Olaf Banke, da han i 2002 behandlede en epilepsi-patient med elektroder, der med ganske svag strøm påvirker hjernens nervesignaler.

Når han satte elektroderne på et bestemt område bagest i hjernen, oplevede patienten, at hendes krop sank dybere ned i hospitalssengen.

Når lægen øgede strømstyrken, oplevede patienten, at hun blev lettere og svævede op under loftet, mens hun så ned på sin egen krop.

Området er det såkaldte angular gyrus, der er en del af ?hjernens isselap og sørger for, at vi kender vores fysiske placering i et rum.

Hvis dette lille område kommer ud af balance - fx fordi nervesignalerne forstyrres af elektroder ?eller overdrevne mængder af signalstoffer - opstår en slags kortslutning, som kan ?udløse en ud-af-kroppen-oplevelse.

Læs også: 4 tips til at overleve et flystyrt

ANNONCE
3 grusomme nærdødsoplevelser - her er forklaringen på dem

3. Hallucinationer opstår, når hjernen slår drømmeknappen til

Drømmeagtige hallucinationer er en del af beretningen hos mange af de patienter, der har overlevet et hjertestop. Næsten en tredjedel fortæller om, at de mødte afdøde bekendte, da de befandt sig på grænsen mellem liv og død, mens 29 procent oplever et himmelsk landskab, og 13 ser deres liv passere revy.

Kevin Nelson, som er professor i neurologi på University of Kentucky i USA, mener, at den slags nærdødsoplevelser opstår, når hjernen blander to bevidsthedstilstande sammen.

Den ene er vores almindelige bevidsthed, mens den anden normalt kun optræder, mens vi drømmer under den såkaldte REM-søvn.

Under REM-søvnen er vi bevidste, og derfor husker vi drømmens detaljer, når vi vågner. Men drømmen er en besynderlig bevidsthedstilstand, hvor hjernen blander gamle minder, tanker og fantasier sammen i en pærevælling.

Kevin Nelson mener, at hjernen i et livstruende øjeblik kan bringes så meget ud af balance, at den aktiverer den forkerte bevidsthedstilstand, og at patienter derfor oplever et drømmeagtigt forløb.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce