Tech & Gadgets

370 tommer til hjemmebiffen

Hvis du synes, dit eget setup er vildt, så tjek lige de her 6 stykker grej til hjemmebiografen. Det er voldsomt.

370 tommer til hjemmebiffen
M!
Af M! 3. juli 2014
3016920

TITAN ZEUS TV

Mindre kan simpelthen ikke gøre det. Titan Zeus TV leverer fuldstændigt vanvittige 370 tommer, hvilket prygler alle andre TV på markedet, og så er det jo heldigt, at der også følger en 4K-opløsning med i købet, for ellers ville det blive nogle pænt store pixels. Sådan en sag vejer også et ton, der bliver lidt lettere at sluge, fordi Titan sørger for at installere hele svineriet. Tak for det. Nu skal vi lige have fat i banken.

3016925

  LITTLE BAMBINO POPCORNMASKINE

 

Og så slutter vi lige med en portion popcorn – der ikke kommer fra mikrobølgeovnen. Little Bambino Popcornmaskine er nemlig en gammeldags popper, hvor du skal fyre kornene i gryden og så er der serveret 10 minutter senere. Det tager selvfølgelig lidt længere tid end at fyre en pose i mikrobølgeovnen, men her får du til gengæld fornøjelsen af at se hele processen. Yessir, så er hjemmebiografen vist ved at være komplet.

Mangler du alligevel noget, kan du svinge forbi Mandesager.dk. Der finder du det helt sikkert.

3016921

SONY 4K ULTRA SHORT THROW PROJECTOR

Hvis du alligevel synes, at 370 tommer er for meget, er den her projektor fra Sony måske mere passende. Sony 4K Ultra Short Throw Projector bruger en laserdiode til at smide 4K-billeder op på væggen i 147 tommer, og hele systemet består af en projektor, to højtalere og to kabinetter, der passer sammen og bare står og ligner et almindeligt TV-møbel. Et lækkert TV-møbel af aluminium, selvfølgelig.

3016922

CONCRETE AUDIO N1

Der skal selvfølgelig også seriøs lyd i hjemmebiffen, og det bliver ikke meget mere seriøst end Concrete Audio N1. Moppedrengene er lavet af beton, så de vejer 80 kg. stykket, og skruet sammen i Tyskland, men under motorhjelmen finder vi faktisk dansk hardware i form af drivere fra Scan-Speak, der sammen med det resonansfrie-betonkabinet sørger for sprøde toner. Det er helt i top.

3016923

NAIM STATEMENT

Højtalerne skal også fodres, og her er engelske Naim gået fuldstændigt amok med deres Statement-forstærker. Det er lydens svar på en Formel 1-racer med 746 Watt i 8 Ohm, 1.450 Watt i 4 Ohm og 9.000 Watt i 1 Ohm. Så skulle der vist være serveret.

3016924

  RIEDEL COCA-COLA GLAS

Du skal også have noget at drikke i hjemmebiffen, og hvis du er til Cola, så er de østrigske glas-specialister hos Riedel klar med en genial løsning. Riedel Coca-Cola Glas er designet med en direkte henvisning til den ikoniske flaske fra 1915, mens selve udformningen er smækket sammen for at få mest mulig smag ud af din drik. Jeps, det er classy-Cola.

Krigsrobot er gået fra slagmarken til DJ-pulten i San Francisco: spillede et 30-minutters sæt til dansende gæster

Læs også: Krigsrobot er gået fra slagmarken til DJ-pulten i San Francisco: spillede et 30-minutters sæt til dansende gæster

Bitcoin kan blive værdiløs ifølge nobelprisvinder

Læs også: Bitcoin kan blive værdiløs ifølge nobelprisvinder

Tech & Gadgets

Se flere artikler