Magasinet M!

4 fantastiske drukspil

Drukspil er den ultimative måde at blive stiv på. Derfor har vi samlet de fire mest geniale i verden, hvis vi selv skal sige det. SKÅL!

4 fantastiske drukspil

Øl-bowling

Deltagere: 2 hold

Det skal I bruge: 4 ølkasser, to tomme flasker, en fodbold og ØL! (Eller snyd hjemmefra og bestil et kit til 139 kroner her.)

Sådan gør I: Placer to ølkasser parallelt på jorden, 50 cm fra hinanden. Mellem kasserne stilles en tom ølflaske. 12 meter væk laver I en tilsvarende opstilling. De to opstillinger markerer hver sin ende af banen. Holdene indfinder sig nu i hver sin ende af banen. Bolden skal bowles ned mod modstandernes opstillede flaske uden at ryge ud af banen. Bolden skal have ramt jorden inden for banes første tredjedel. Væltes flasken, drikker modstanderholdet. Spillet fortsætter, til der ikke er flere øl, eller en fastlagt score er nået.

ANNONCE
4 fantastiske drukspil

Øl-frisbee

Deltagere: 2-4 hold

Det skal I bruge: Frisbee, to tomme flasker pr. hold og øller i rigelige mængder

Sådan gør I: Flaskerne stables oven på hinanden med ti meters mellemrum. Når I har fået flaskerne til at balancere, skiftes holdene til at stå ved egen opstilling og skyde efter modstandernes flasker. Skyder dit hold den ØVERSTE flaske ned, drikker det andet hold én øl. Vælter I begge flasker, drikker modstanderholdet to øl. Hvis der skydes for kort, må modstanderholdet gå frem til landingsstedet og tage deres tur derfra.

ANNONCE
4 fantastiske drukspil

Øl-kroket

Deltagere: 2-4 hold med 2 personer på hvert hold

Det skal I bruge: Kroketsæt + en masse dåseøl

Sådan gør I: Øl-kroket spilles som almindelig kroket, men inden start placerer hvert hold to dåseøl pr. mand på banen. Dåserne skal stå minimum et køllehoved fra porte/pinde samt andre dåser. I kan også vælge at samle dåserne helt, men der må maks. stå tre dåser i en klynge, og afstanden til spillets øvrige dåser skal igen være et køllehoved. Herefter spilles som normalt - med den bonusregel, at hvis en kølle, fod eller kugle vælter en dåse, skal hver person på 'synder-holdet' drikke en øl inden holdets næste tur. Straføllene må IKKE tages fra dem, der står på banen. Hvis holdet ikke kan drikke deres straføl inden næste tur, skal de spille resten af spillet med én hånd. De tomme dåser må placeres på plænen efter reglerneomafstand. Der kommer altså flere og flere dåser på banen, der således bliver sværere at gennemføre. Første til at gennemføre banen vinder.

NB: Brug ikke glasflasker - de tåler dårligt et ordentligt kroket-stød.

ANNONCE
4 fantastiske drukspil

Øl-twister

Deltagere: En fra hvert hold, dog maks. fire personer

Det skal I bruge: Twister-spil (Find det her) + masser af kolde øl

Sådan gør I: Øl-Twister spilles som det almindelige spil - med det twist (hø hø...), at den første, der ryger ud, drikker fire tåre, den næste drikker tre tåre osv. Efter et par omgange bliver balancen støt ringere, så det hjælper ikke at fedtspille. Desuden drikker alle en tår, hver gang I skal sætte en fod/hånd på grøn. Fysisk vold er ikke tilladt undervejs - som udgangspunkt i hvert fald.

ANNONCE
Del

Seneste nyt