Magasinet M!

4 film, du ikke må snyde dig selv for i april

April-måned byder på to kæmpe blockbustere i form af The 'Avengers: Age Of Ultron' og 'Fast & Furious 7'. Men der er også blevet plads til to mindre, og meget interessante, film, på vores liste over film, du skal se i april-måned-

4 film, du ikke må snyde dig selv for i april
Fast & Furious 7

Premiere: 2. april

Med: Paul Walker, Vin Diesel, Dwayne Johnson, Jason Statham, m.fl.

Derfor skal du se den: Fordi de seneste tre Fast & Furious-film bare er blevet bedre og bedre. Hvor det i starten kun handlede om bilerne, er skuespillerne og handlingen endelig trådt ud af de tunede bilers skygge. Tempoet er tårnhøjt, actionscenerne mind-blowing og castet mere testosteronspækket end et bodybuildingcenter i provinsen. Og så er det den sidste Fast & Furious-film Paul Walker medvirker i. 

Derfor skal du holde dig langt væk: Du hader biler, spænding, action og synes i det hele taget eksplosioner larmer forfærdelig meget. Og så synes du 50 Shades Of Grey er den fedeste film ever.

ANNONCE
4 film, du ikke må snyde dig selv for i april
Run All Night

Premiere: 16. april

Med: Liam Neeson, Ed Harris, m.fl.

Derfor skal du se den: Den har Liam Neeson i hovedrollen som badass far/lejemorder for den irske mafia. Stadig ikke solgt? Så lad os lige genopfriske din hukommelse: Kan du huske den første Taken-film, hvor en gruppe østeuropæiske banditter fuckede med Liam Neesons datter? Det tænkte vi nok. Forvent meget mere af samme skuffe.

 

Derfor skal du holde dig langt væk: Du synes Liam Neeson skulle være stoppet efter den første Taken-film. Og så bryder du dig egentlig ikke om, når folk skyder hinanden på det hvide lærred, når de ligeså godt kunne snakke om det i stedet. 

ANNONCE
4 film, du ikke må snyde dig selv for i april
Avengers 2: Age Of Ultron

Premiere: 23. april

Med: Robert Downey Jr., Chris Hemsworth, Chris Evans, Scarlett Johansson, Mark Ruffalo, Samuel L. Jackson og Jeremy Renner

Derfor skal du se den: Øhh, det er efterfølgeren til fimhistoriens tredjemest omsættende film. Og den første er den bedste marvel-superheltefilm, der nogensinde er lavet. Hvilket ikke siger så lidt. Hele holdet er atter samlet (også den smukke Scarlett Johansson i skikkelse af superagenten Black Widow). Denne gang får de kamp til stregen af super-skurken over dem alle: Ultron.  

 

Derfor skal du holde dig langt væk: Superheltefilm er overhovedet ikke realistiske. Hvor er de dybe og lange dialoger? Hvor er den meneeskelige medfølelse? Hvorfor er alle kærlighedsscenerne klippet ud? (Stop. Dig. Selv).

ANNONCE
4 film, du ikke må snyde dig selv for i april
The Voices

Premiere: 30. april

Med: Ryan Reynolds, Gemma Arterton, m.fl. 

Derfor skal du se den: Denne kulsorte komedie har den ellers så sjove Ryan Reynolds som pyskopatisk massemorder, der taler med sine kæledyr. Kæledyr, der får ham til at dræbe de kvinder, han er sammen med, by the way. Vi tænker De Grønne Slagtere møder Dr. Doolittle

 

Derfor skal du holde dig langt væk: Det er simpelthen for sort. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce