4 kendisser der døde under sex
Når man alligevel skal dø, kan man lige så godt gøre det med stil - med bukserne nede om anklerne. Det gjorde disse fire kendisser.
David Carradine
Hvem var han: Amerikansk skuespiller, der ikke mindst er kendt for sin rolle som Bill i Kill Bill-filmene.
Hvad skete der: Den 72-årige Carradine var faktisk mere eller mindre på toppen af sin karriere i 2009, da han blev fundet hængende i et reb i klædeskabet på sit hotelværelse i Bangkok, Thailand, hvor han var ved at indspille filmen Stretch. To af hans ekskoner var straks ude med historier om, at en af den aldrende skuespillers seksuelle præferencer var at udføre bondage på sig selv. Da thailandsk politi kunne udelukke selvmord, blev dødsårsagen derfor vidt accepteret som værende 'iltmangel ved et uheld'. Carradine havde efter alt at dømme forsøgt at opnå større nydelse ved en orgasme ved at kvæle sig selv.
Michael Hutchence
Hvem var han: Forsanger i INXS og ekskæreste til Helena Christensen.
Hvad skete der: Da den 37-årige forsanger i INXS i 1997 blev fundet død på sit værelse på Ritz-Carlton-hotellet i Sydney, mente lægerne i første omgang, at der var tale om selvmord. Men det ville ingen af hans nærmeste tro på. Han var glad for livet, på tour med bandet og generelt ikke selvmordstruet. Derfor gav det meget mere mening, da hans eks-kone Paula Yates fortalte, at hun var overbevist om, at han var død af autoerotisk asfyksi. Eller på dansk: Han havde onaneret, mens han spærrede sine egne luftveje.
Nelson Rockefeller
Hvem var han: Guvernør i New York fra 1959-1973, vicepræsident under Gerald Ford fra 1974-1977 og barnebarn til USA's engang rigeste mand John D. Rockefeller.
Hvad skete der: Den populære republikanske politiker døde som 70-årig af en hjerteinfektion 26. januar 1979. Da lægerne undersøgte liget, fandt de ud af, at tiden for alarmopkaldet ikke stemte helt overens med dødstidspunktet. Faktisk havde hans hushjælp, den 26-årige Megan Marshak, ventet en time med at ringe efter hjælp. Og så rullede lavinen. Det viste sig, at Rockefeller var død, mens han dyrkede sex med den væsentlig yngre kvinde, der efterfølgende var gået i panik. Hun ringede til en veninde, der kom til lejligheden på Manhattan og hjalp med at få politikeren i tøjet igen, før de endelig ringede til alarmcentralen. Busted.
Errol Flynn
Hvem var han: Amerikansk-australsk skuespiller kendt fra blandt andet Captain Blood (1935) og Robin Hoods Eventyr (1938).
Hvad skete der: Errol Flynn var angiveligt manden bag ordene: "Jeg kan lide min whisky gammel og mine kvinder unge." Han var også lidt af en 'ladies man', som var gift tre gange og havde utallige affærer. Blandt andet med sin 15-årige medskuespillerinde Beverly Aadland i Robin Hood. Men da han som 50-årig - på trods af, at han var gift - lavede endnu en erobring til en fest ombord på en luksusyacht, kunne hjertet ikke mere. Han døde, mens han gjorde, hvad han var bedst til: At drikke og hore.