4 lovende Game of Thrones-fanteorier: Sådan slutter serien
Gode bud på en vanvittig afslutning!
Selvom Game of Thrones holder pause, gør det samme sig ikke gældende for spekulationerne. Nok nærmere tværtimod. Med tilkendegivelsen af lanceringen af 8. og sidste sæson i april 2019, nærmer vi os en afslutning, og spekulationerne om jerntroen lever i bedste velgående.
Her er 4 forskellige fanteorier, der giver deres bedste bud på, hvordan serien ender.
Spoiler alert: Hvis du endnu ikke har set Game of Thrones:
1) Hvad venter du på?
2) Vi vil højst sandsynligt afsløre en god del af fortællingen her.
Godt så. Og nu til fanteorierne.
The greater good
Jon Snow og the Night King mødtes første gang i sæson 5. Siden da er det blevet til flere møder, og derfor står det også rimelig klart, at disse to vigtige karakterer vil stå overfor hinanden i den sidste sæson. Der er en teori, der foreslår, at for at besejre the Night King, må Jon Snow blive the Night King.
Nogen er nødt til at fjerne det dragonglass fra hans bryst, som blev brugt til at skabe ham i første omgang. Ved at gøre det ville the Night King 'dø', men modsat hvad der sker, når man dræber en 'almindelig' white walker, ville ingen af dem, the Night King havde 'skabt' dø. Istedet ville de ikke længere være styret af den kontrol, the Night King havde over dem, og de ville kunne gøre lige, hvad de ville. For at undgå dette er en anden nødt til at tage the Night Kings plads ved at stikke sig selv med dragonglass. Ved at gøre det vil personen (altså Jon Snow) ofre sig selv for the greater good og få kontrol over alle walkers igen. Han ville derefter lede dem tilbage over muren mod nord, hvor de igen ville blive ved med at befinde sig.
Den her teori bygger altså videre på det syn, Bran havde i sæson 6, hvor han så, hvordan the Children of the Forest skabte the Night King for flere tusind år siden ved netop at bore dragonglass ind i hans bryst.
"They cannot swim"
Denne fanteori foreslår en bittersød slutning, hvor flere vil leve, men hvor Cersei alligevel lader til at sejre til sidst.
Hvad nu hvis alle i GoT finalen ville forlade Westeros og finde et sikkert sted i Essos, hvor Daenerys er den eneste dronning. Vi ved fra de sidste episoder, at de døde og white walkers ikke kan svømme (bortset fra dem, der redder dragen fra bunden af den frosne sø).
Derfor er det måske muligt, at menneskene vil tabe krigen til the Night King, som vil ødelægge alle de 7 kongeriger inklusiv Kingslanding (og formentlig Cersei). Teorien er, at the Champions of the Light sikkert vil ofre sig selv for at lade de andre flygte.
Den sidste scene ville så være Cersei, der åbner sine blå øjne som the Night Queen.
Den mest overraskende
Der er nærmest ingen af karakterne fra GoT, der er fejlfri, og derfor er der måske heller ikke nogen åbenlys helt - selvom nogen selvfølgelig er mere åbenlyse end andre. Men hvad nu hvis helten egentlig var en af dem, der aldrig så meget som blev tænkt på i den sammenhæng? Denne teori foreslår, at Sam Tarly slår the Night King ihjel, og at der faktisk har været tegn på denne slutningen helt tilbage i første sæson.
Jeg er ved at gense første sæson, og jeg har en teori om, hvem der slår the Night King ihjel. Da King Robert og Ser Barristan Selmy taler om deres første mord, siger Robert, at hans første var en Tarly dreng, som troede, at han kunne ende oprøret med et enkelt sving med sit sværd. Jeg tror, der er en chance for, at det er Sam, den sidste levende Tarly, som vil bruge Heartsbane til at dræbe the Night King med et enkelt sving med sit sværd og dermed bringe en ende på the Great War. Det er måske et long shot, men jeg synes, det ville være en god måde at vise, at Sam slet ikke er en kujon.
Those that have been burned will return
Det her er måske en af de vildere teorier, men ikke destomindre er den ret spændende. Kort fortalt går den ud på, at den ene army of dead kun kan besejres med en anden army of dead. Det vil altså sige, at den eneste måde, Jon Snow, Daenerys og de andre kan vinde på, er ved at bekæmpe døde med andre døde.
Alle de karakterer, som er blevet brændt ihjel eller brændt efter deres død, vil blive genfødt af R'hllor (god of fire/light/red god).
Teorien er baseret på et par facts, vi allerede ved, fx at røde præster netop kan vække døde til live, som vi så ved Jon Snow og Beric Dondarrion.
Hvordan Game of Thrones ender, og om der er hold i nogen af ovenstående teorier, vil kun tiden vise.