4 mænd med vilde ar

Navn: Kristian Schumacher

Alder: 32

Job: Elektriker.

Det skulle bare have været en sjov aften i byen. Hvordan endte det så galt?

"Jeg var ude på dansegulvet med min veninde, da der kommer en fyr hen. Ingen af os kender ham. Så tager han fat i min veninde, og begynder at kysse hende. Hun strittede selvfølgelig imod, men han var pisseligeglad. Bagefter gik han over til nogle af sine veninder i et hjørne, og grinede. Det var helt sort".

Og så gør du det samme senere?

"Ja, jeg ser hans veninder senere og tænker, nu kan han sgu selv prøve det. Så jeg tager fat i en af hans veninder og kysser hende. Hun begynder at råbe og skrige. Pludselig kommer der en anden af deres venner løbende op mod baren, hvor jeg står. Han synes så, han skal svinge et fadølsglas ind i ansigtet på mig med fuld hammer. Jeg når slet ikke at reagere. Hører bare et klir. En dørmand kommer hen til mig, og får hevet mig med ud på toilettet. Det er først der, jeg ser, at jeg har et snitsår lige under øjet. Jeg blev syet 10 sting, men har været heldig, fordi han ikke ramte øjet eller nogle pulsårer".

Havde du det ikke dårligt med at tage i byen efterfølgende?

"Jeg er ikke glad for glas og flasker i byen. Det er klart. Det er en rigtig kedelig udvikling, der er sket. Det er blevet værre med de her typer overfald i byen, hvor små eller større grupper fremprovokerer slåskampe eller det, der er værre. Der er heller ikke langt mellem dem, der synes de skal have våben med ud. I gamle dage fik man højest en røvfuld, og så kunne man drikke videre bagefter. Sådan er det ikke længere".

Navn: Mads Odgaard

Alder: 35

Job: Ekspeditionsleder og medejer af Kingfish Dive & Travel. Har dykket med hajer siden 1998.

Du fik dit ar i 2007. Hvad skete der?

"Vi var nede på 15 meters dybde i Sydafrika, hvor jeg filmer og fotograferer. Der er omkring syv tigerhajer. Vi har en tønde med fiskerester, for at lokke dem til. Mens jeg fotograferer, kommer en tigerhaj op bag mig. Da jeg vender mig om, er den kommet så tæt på, at den sætter hele munden om mit højre lår, og prøver at få låret ind i munden. Så snart hajen mærker, at der er kontakt, sætter jeg hænderne på dens snude, og får skubbet den væk, men en af tænderne går gennem min våddragt".

Du er meget glad for hajer - men lige denne her må du være blevet godt sur på?

"Slet ikke. Hajer kan kun føle med deres mund, og den ville bare mærke, hvad jeg var for en. Tigerhajers naturlige føde er skildpadder, så de er vant til at skære kæmpe skjold over.

Den havde ingen onde hensigter - for så havde den taget hele mit ben, da den havde muligheden".

Hvad skete der efter du kom op af vandet?

"Det blødte ret meget, så jeg var desværre nødt til at afbryde dykket. Jeg kunne se, at såret var dybere, end jeg havde regnet med, så jeg sejler med en skipper ind til Durban, hvor jeg kommer på skadestuen. Musklen var skåret over, og blev syet sammen indvendig. Jeg fik 13 sting i tre lag, så jeg måtte ikke dykke de næste ni dage. Men jeg var jo stadig ekspeditionsleder på turen, så jeg tog med ud - men måtte blive på båden, mens de andre dykkede".

Du bliver bidt af en tigerhaj og syet 13 sting. Men hajer er ikke farlige, siger du?

"Hajer er potentielt farlige. Især tigerhajer, tyrehajer og hvidhajer - men jeg synes bare min oplevelse viser, hvor misforståede hajer er. Vi stødte jo bare sammen. Hajen kom ikke piskede, som en dæmon under vandet, som mange tror, de gør. Men der er en urfrygt i mennesker for hajer, men de har på mange måder et dårligt og ufortjent ry. Selvfølgelig er det klart, at jeg har en mere afslappet holdning til de her dyr, end andre, fordi jeg kender hajer, og har dykket med dem i mange år. Men jeg er glad for, at vi bare stødte sammen. Det er tvivlsomt, om jeg havde overlevet, hvis den havde bidt ind i benet og pulsåren.

Navn: Jonas Nielsen

Alder: 35

Job: Selvstændig tømrermester. 

I havde valgt en nem rute på turen til Svalbard. Hvorfor gik det galt?

"Ja, vi skulle bare gå langs kysten op til en øde Russisk kulstation, hvor vi blev samlet op til hjemturen. Men pludselig kommer vi til et sted, hvor fjeldet slutter og ender i en lodret klippevæg direkte ned mod havet. Det var for koldt at svømme, så vi beslutter os for at vandre over fjeldet i stedet. Vi tog af sted midt mellem to sæsoner, så der var for meget sne til vandrestøvler, og for lidt til ski. Det har vi lært af.

Pludselig mister jeg fodfæstet og glider omkring 20 meter ned af fjeldet med hele min oppakning. Da jeg lander, kan jeg mærke, at den er helt gal med mit ben. Men jeg tror bare, den er forstuvet, så jeg taper nogle små stænger fra teltet ned i min støvle. Vi er uden for al radiokontakt, så vi er nødt til at finde tilbage til det sted, hvor vi sidst har haft signal. Derfor er vi nødt til at fortsætte ned af bjerget, men jeg kan dårligt gå, så vi bruger min kammerats liggeunderlag som kælk, for at komme hurtigere ned".

Så i nåede aldrig at se nogen isbjørne?

"Desværre nej. På hospitalet i Svalbard fortæller de, at min ben er brækket. Der sidder allerede en knækket skrue fra en skiferie. Da jeg kommer hjem, bliver jeg opereret i anklen to steder. De sætter også en plade og otte nye skruer ind, som kan holde bruddet sammen.
Et år efter bliver det hele fjernet, og så finder jeg ud af, at lægerne har lavet en fejl. Mit ben begynder at låse, og ser underligt skævt ud. Jeg kan ikke engang sidde på hug. Så bliver jeg opereret én gang til på et andet hospital".

Navn: Rasmus RAZ Andersen

Alder: 42

Job: Skønhedsekspert, foredragsholder og indehaver af RAZspa. 

Hvad skete der?

"Ruderne er omkring fem meter høje og to meter brede. De er helt nypudsede, så man kan ikke se, at det er en rude. Jeg rammer en med venstre skulder, og den er ikke sikret med sikringsplast, som de normalt er. Ruden smadrer i store istapper og falder ned over mig. Det drysser ned med glas over mig. Jeg ruller om på ryggen, og prøver at komme op og sidde. Så opdager jeg, at min lægmuskel hænger nede på jorden. Jeg prøver at løfte den op - men jeg kan ikke se så meget, for der løber blod ud af øjnene. Der er også noget galt med mine hænder og arme, for jeg kan ikke rigtig mærke dem. Jeg kan bare huske, at jeg kunne se ind til knoglerne flere steder. Det eneste jeg rigtigt forstår er, at det her er alvorligt".

Folk bliver så forskrækkede over, at der er så meget blod, at de går i panik. Hvem hjælper dig?

"Jeg hører bare folk skrige. Der er en mor med en barnevogn, der smider sin babys dyne hen til mig. Så kommer Falck. De har nogle store ruller med plaster, som de ruller mig ind i, for at stoppe blødningerne. Jeg kan huske, at jeg hele tiden undskyldte over for Falck, fordi jeg bandede helt vildt. Jeg blev kørt ud på Bispebjerg skadestue - med fuld udrykning. Da vi ankom, kom fem sygeplejersker løbende med bårer. De skyller og lapper alt, hvad de kan. Mit ben bliver bundet ind, og jeg kommer op på operationsstuen og bliver syet sammen. Jeg fik 287 sting i alt på hænder, arme og ben - så jeg lignede en bedre udgave af Frankensteins monster".

Hvordan kommer man sig oven på sådan en voldsom ulykke?

" Jeg har den største respekt for glasruder. Og så er jeg bare glad for, at jeg er her i dag. Mine ar er meget tydelige, så folk spørger tit, hvad der er sket. Så går jeg i gang med at fortælle, om dengang jeg var ude og dykke med hajer. Så slutter jeg med at sige, nå ja, og de her ar, er fra dengang jeg faldt gennem en rude. Jeg prøver at forholde mig lidt humoristisk til det. Da jeg skulle have fjernet de sidste sting hos min egen læge, sagde han, jamen det kan vi lige ordne mellem to patienter. Så måtte jeg pænt fortælle ham, at det var de sidste 143 sting, der skulle fjernes".