Magasinet M!

4 nye spil, du skal spille i juni

Er du klar til at tage kampen op mod fire af Gotham Citys største superskurke? Vi giver dig her fire nye juni-spil, der også byder på et par glædelige gensyn.

4 nye spil, du skal spille i juni

THE ELDER SCROLLS ONLINE

Hvornår: 9. juni

Platforme: Xbox One, PS4

Om: Endelig udkommer online-versionen til Xbox og Playstation af den populære Elder Scrolls-spilserie. Spillet, der så dagens lys til PC for mere end et år siden, høstede dengang moderate anmeldelser, men man kan da håbe, at det bliver bedre, når det udkommer til de to mest spillede konsoller. Udforsk den gigantiske verden på egen hånd eller sammen med dine venner, og deltag i store kampe sammen med andre medspillere, der spiller spillet på samme tid som dig.


BATMAN: ARKHAM KNIGHT

ANNONCE

Hvornår: 23. juni

Platforme: PC, PS4, Xbox One, OS X, Linux

Om: Rocksteady fortsætter ufortrødent med at smide det ene fede Batman-spil ud efter det andet. Og endelig er de klar med det fjerde i rækken, som ser ud til at blive endnu mere dystert og detaljeret end forgængerne. Denne gang er fire af de helt store superskurke gået sammen om at få kål på Batman; nemlig Scarecrow, Pingvinen, Two-Face og Harley Quinn. Om det skal lykkes dem er helt og holdent op til dig.


FINAL FANTASY XIV: HEAVENSWARD

ANNONCE

Hvornår: 23. Juni

Platforme: PS3, PS4, PC

Om: Glæd dig til første expansion-pakke af Final Fantasy XIV: A Realm Reborn, der efter lidt forsinkelse endelig rammer butikkerne. Der vil være masser af nye missioner for karaktererne, ligesom nye områder vil være mulige at udforske. Plotmæssigt ved vi blandt andet, at Dragonsong-krigen - den 1000 år gamle konflikt mellem Ishgard og Dravania - vil være en af spillets fremtrædende begivenheder. Traileren for spillet er som sædvanlig i virkelig flot Square Enix-stil.


DEVIL MAY CRY 4: SPECIAL EDITION

ANNONCE

Hvornår: 23. Juni

Platforme: Xbox One, PS4, PC

Om: Tidligere på året udkom DMC Devil May Cry: Definitive Edition til Xbox og Playstation, og nu er det så blevet tid til, at Capcom også genudgiver Devil May Cry 4, så du også kan spille det til førnævnte konsoller. Selvfølgelig vil der være en hel del nye features - blandt andet kan du nu spille med både Vergil, Trish og Lady som en bonus. For de hardcore DMC4-konsol-spillere, vil det nu også være muligt at spille i Legendary Dark Knight mode, der øger antallet af fjender i hvert slag. Det var ellers tidligere kun tilgængeligt i PC-versionen.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce