Magasinet M!

4 umiddelbart dumme icebreakers, du kan bruge på første date, som måske ikke er så dårlige alligevel

"Kan du lide brød?"

Første date er altid en nervepirrende affære. Kan vi finde på noget at snakke om? Skal vi sidde i pinlig tavshed, indtil vores forret endelig kommer, så vi i det mindste kan snakke om maden? Og hvad spørger man egentlig om? Reddit har som altid svaret på det meste. Denne gang lader det dog til, at ikke alle var seriøs i deres svar til spørgsmålet What are some good questions to ask during a first date to break the ice?

Mange af svarene var ironiske, men faktisk er der nogen af dem, der godt kan bruges alligevel. 

Omend ikke andet - så som en sidste nødløsning! 

"Nå, men kender du nogen gode icebreakers, man kan bruge på første date?"

Den her er nok mest skrevet på som ironisk mulighed, men eftersom selvironi er en sikker vinder, så er der faktisk ret stor sandsynlighed for, at det vil fungere i virkeligheden. Især hvis der måske er lidt akavet stilhed, kan det sommetider hjælpe på situationen at italesætte det. I er sikkert begge klar over det alligevel, og derfor kan en joke omkring det løsne op for den akavede stemning. Ellers kan I i det mindste snakke om, hvor akavet jeres date egentlig er.. 

"Er du single?"

Man skulle tro, at den her var unødvendig, og det er den forhåbentlig også de fleste gange. Men bare ikke altid. Det er nemlig ikke uhørt, at folk tager på dates, selvom de er i faste forhold. Umiddelbart er det ikke den bedste replik at lægge ud med, og du kan nok godt gå hen at fornærme din date, hvis du spørger direkte, men hvis du er i tvivl, så er det måske en god idé at få kortene på bordet.

Du skal nok bare lige vælge dine formuleringer med omhu.. 

"Kan du lide brød?"

Umiddelbart dumt spørgsmål, men så alligevel.. Med nutidens altoverskyggende frygt for gluten, så er det måske godt nok at få at vide med det samme, hvad hendes forhold til kost egentlig er - det er jo meget godt at vide, om du skal gnave selleristænger resten af livet, eller om du kan invitere hende på burger uden at få revet hovedet af. 

"Der er ellers godt vejr i dag, hva?"

Umiddelbart det mest basic og kedelige spørgsmål, man kan stille, og hendes første tanke bliver nok, at du hverken er særlig kreativ eller original. Alligevel er det et emne, der er svært at komme udenom. Det viser sig nemlig, at vi danskere snakker rigtig meget om vejret, så uanset om det regner, eller solen skinner, så er det et muligt emne at tage fat. Men nok mest som en sidste udvej. Forhåbentlig kan du finde på noget lidt mere spændende. 

via GIPHY

ANNONCE
Del

Seneste nyt