Der findes serier, som alle kender – dem, du næsten bliver træt af bare at høre nævnt. Og så findes der de andre: dem der ikke bliver hypet af algoritmen, men som er så hamrende gode, at de klistrer sig fast i hjernen længe efter rulleteksterne. Her får du fire af slagsen, du (sandsynligvis) er gået glip af – men som du ikke vil kunne slippe, når du først trykker play.
Banshee (HBO Max)
Hvis du nogensinde har tænkt, “hvordan ville det være, hvis Drive fik barn med Sons of Anarchy – og så blev opdraget af The Punisher?”, så har du svaret her. Banshee er voldsom, rå og herligt over-the-top på den der måde, hvor man aldrig ved, om næste scene byder på en af de bedste slåskampe, du har set – eller bare nogen, der knalder på et skrivebord.
Serien følger en mand, der efter at være løsladt fra fængsel overtager en afdød sherifs identitet i en lille by fyldt med kriminalitet, Amish-gangstere og gamle spøgelser. Det er en serie, hvor selv bikaraktererne føles som hovedroller, og hvor action og karakterudvikling går hånd i hånd – ofte med knoerne først.
Patriot (Prime Video)
Tør humor, spionage og melankoli smeltet sammen i noget, der ikke burde virke – men som gør det. Patriot er en særling af en serie: hovedpersonen er en melankolsk agent, der hellere vil skrive triste folkesange end at udføre farlige missioner for den amerikanske regering. Men han bliver sendt ud alligevel – og ting går som regel galt. På den måde, hvor du både griner og får ondt i maven.
Det hele er fortalt med en visuel stil, der mest af alt minder om, hvis Wes Anderson lavede Tinker Tailor Soldier Spy. Der er absurditet, død, følelser og foruroligende meget rørføring. En af de serier, der langsomt kravler ind under huden og bliver siddende – også længe efter sidste afsnit.
Kingdom (Netflix)
Zombier har været trætte længe. Men Kingdom blæser nyt liv i genren – bogstaveligt talt. Serien foregår i det feudale Korea i 1600-tallet og kombinerer historisk drama, intriger, paladspolitik og intense zombiekampe med en production value, der er fuldstændig sindssyg.
Forestil dig Game of Thrones med levende døde, samuraisværd og silkekimonoer. Serien er visuelt betagende, plotmæssigt spændende og vanvittigt brutal. Den tager sin tid – men hver eneste scene føles som noget, der er lavet med kirurgisk præcision og en stor bunke passion. Zombier har aldrig været så smukke. Og så farlige.
Lodge 49 (Disney+)
Det her er ikke en serie, du sætter på, fordi du vil have action, splat eller one-liners. Lodge 49 er noget helt andet. En varm, skæv og let syret fortælling om en surferdude med livskrise, der snubler ind i en loge med alkymistiske undertoner, mystik og fællesskab.
Det lyder mærkeligt – og det er det også. Men det fungerer, fordi serien er skrevet med hjerte, humor og en fornemmelse for de der små livsdetaljer, som sjældent får lov til at fylde. Det handler om at finde mening i det meningsløse, om at famle og fejle og stå op igen – og det hele sker i et univers, der føles lige dele Californien, Kafka og Carl Jung.
Den slags serier, hvor du savner karaktererne, når det slutter. Ikke fordi de var helte. Men fordi de føltes som nogen, du måske kender. Eller kunne blive.