Magasinet M!

40 ting, der gør pigerne VIRKELIG bløde i knæene

Her er listen til dig, der vil forrest i scorekøen - skrevet af vores kvindelige sladderhank, Andrea Bak.



40 ting, der gør pigerne VIRKELIG bløde i knæene

1. Få en ordentlig klipning. Hvis du tror, at din arabiske frisør, der klipper dig for 75 kroner, kan gøre det lige så godt som Gun-Britt, der tager det tidobbelte (mindst!), tager du fejl.

2. Når du leger med vores små nevøer og niecer, eller små børn i det hele taget. Uh, det er noget, der gør os lune indeni!

3. Vi vil se dig i pyjamasbukser - og kun bukserne, vel at mærke! Tager du hele pyjamassen på, går der sgu Far Til Fire i den. Lad endelig være med at tage noget på indenunder. Vi bliver helt tovlige, når der er nem adgang. 

4. Når du nu alligevel er gået til frisøren, så slå lige et smut forbi en tøjbutik også og få dig nogle bukser, der passer både i længden og i linningen.

5. ... og som sidder godt på røven, for guds skyld! Der er næsten ikke den røv i verden, som ikke kommer til at se bedre ud i de rigtige jeans. Og vi kigger, åh hvor vi kigger på din røv. Faktisk kan du score os alene ved at have en pæn røv. Jeps!

ANNONCE
40 ting, der gør pigerne VIRKELIG bløde i knæene

6. Vær drillesyg. Tag pis på os - på en sjov og underholdende måde, selvfølgelig - og pludselig er det som om, din sidemand med de svulmende biceps og vaskebrættetfader ud på sådan en underlig måde... Som om der sad nogen og bortretoucherede ham i PhotoShop.

7. Fortæl om engang, du havde sex. Vi ved godt, at vi teknisk set burde blive jaloux, men det eneste, vi kan tænke på, er dig. Nøgen. Og sex.

8. Vær sød. Glem alle historierne om, at kvinder i virkeligheden helst vil have et dumt svin, for de er super-overdrevne. Vi vil til enhver tid foretrække en sød og rar mand, som overlader sit sæde i bussen til den gamle dame.

9. Giv os frække kælenavne, som er lige på grænsen til at være for meget. Sukkermås virker.

10. Vær ikke bange for at give dine venner et kram. Åh gud, altså. Når du lægger armen omkring Allan fra fodbold, fordi hans kæreste lige er skredet med en anden, får vi sådan nogle slemme tanker om, hvad vi vil gøre ved dig, når du er færdig med at kramme Allan. Slemme tanker på den gode måde, altså.

ANNONCE
40 ting, der gør pigerne VIRKELIG bløde i knæene

11. Solmærker. Vi ved ikke hvorfor - måske er det solen? - men vi bliver helt kulrede i hovedet, hvis der er en hvid kant over dine underbukser, hvor du ikke har fået sol.

12. Bid os lige så forsigtigt i underlæben, når vi kysser. Hvis vi ikke var sikre på, at du var god til at kysse, før vi startede, er vi helt sikre nu. Helt, helt sikre. Uhmmm. 

13. De færreste kvinder vil indrømme dette her, men når du tager en fadøl og næsten bunder den i én slurk, bliver vi altså lidt lune i trussen. Med mindre du ræber højt bagefter, eller lader en tilsvarende mængde øl sejle nedad dine kinder i to tykke stråler, mens du drikker.

14. Hvis du er hurtig på tasterne, når der skal sendes frække sms'er.

15. Hotelværelser! Især hvis der er badekar, og der er en eller anden form for champagne involveret. Uanset om det er D'Angleterre eller Scandic i Vejle, bliver du en sexgud i vores øjne, når du tager os med på hotel.

ANNONCE
40 ting, der gør pigerne VIRKELIG bløde i knæene

16. For meget vin.

17. For meget vodka.

18. For mange cocktails.

19. Brusebads-fugtige mænd kun iført et håndklæde... Hvis du vil gøre os våde med et enkelt, frækt blik, er det lige efter badet, du skal rykke.

20. Skæg. Altså det i ansigtet. Selvom vi også rigtig godt kan lide, når du kan få os til at grine, nu vi tænker over det.

ANNONCE
40 ting, der gør pigerne VIRKELIG bløde i knæene

21. At du er en handymand. Der må helst ikke gå Flemming Leth i den, men vi kan alligevel ikke lade være med at tænke, at hvis du er fiks på fingrene, når der skal skiftes pakning eller sættes hylder op, er du nok også rimelig fiks på fingrene, når det gælder det frække. Hvorfor tror du ellers, vi stadig fabler henført med vores veninder om håndværker-sex? For det gør vi.

22. Når du får den fulde stodder, der lige har gramset os på babserne for tredje gang, til at skride. Især hvis du gør det myndigt og værdigt, og samtidig lige kan flette en verbal sviner ind.

23. Hvis du dukker op hjemme hos os i et jakkesæt. Mærke og pris er ligegyldigt - vi kommer helt sikkert til at drikke for meget vin og springe på dig, når vi ser dig i det.

24. Når du bærer os ind i seng. Vi synes, det er vildt romantisk, og så er der jo en god chance for, at du er temmelig veltrænet, hvis du kan bære os.

25. Præcis ligesom du altid siger, hvor søde vi er i natbukser og forvasket Nuser-trøje, lige så sexet synes vi, du er i hjemmehygge-outfit. Men de der rester af blødkogt æg på fleecetrøjen er nu ikke så sexede...

ANNONCE
40 ting, der gør pigerne VIRKELIG bløde i knæene

26. Hvis du kan lave mad. Har du set Jamie Olivers kone? Hun er rimelig hot. Og det var nok ikke hans lettere mongolide træk eller hans irriterende læspen, der fangede hendes interesse.

27. Hvis du er højere end os. Ja ja, vi ved godt, at vi er totalt overfladiske, og at det ikke er højden, der gør det. Men altså: Høje mænd gør os bare bløde i knæene. Beklager. 

28. Stramme bukser er et hit. Men ikke nødvendigvis Spandex-80'er-heavy-stramme. Tjek punkt 5 for nærmere uddybning.

29. Vi er helt pjattede med fodboldspiller-lægge. Sådan nogle rigtig muskuløse nogen. Årh!

30. Vi elsker, når du kommer godt ud af det med vores bøssevenner. Så kan vi se, hvor fordomsfri du er, og ikke mindst hvor straight, du er. Plus at det er lidt sødt, at uanset hvor afslappet, du selv synes, du virker, kan vi sagtens se, at du er en lille smule utilpas ved situationen.

ANNONCE
40 ting, der gør pigerne VIRKELIG bløde i knæene

31. Når vi kigger os over skulderen på løbebåndet i fitnesscentret og ser dig med et par håndvægte, svedende og forpustet. Uhhh!

32. Vi tænder ikke på grimme mænd i sig selv, men stil dig ved siden af en grimmer karl, og du vil - som ved et trylleslag - gange din lækkerhedsprocent med tusind. 

33. Vi ved godt, det er en total tøsekliché, men knap nu bare den skjorte op og løsn det slips - vi bliver så glade og lækkersøvnige af det. 

34. Vil du gøre os helt kulrede, så flirt med en anden kvinde og (det er her, det bliver tricky) gør det godt, vel at mærke. Hvis vi før kun ville være venner, er vi nu parate til at gøre hvad som helst for at få samme behandling som hende. Se, vi sidder allerede her og viser meget mere kavalergang, ikke? 

35. Når du opfører dig lidt gammeldags. For eksempel når du holder døren, trækker stolen ud for os eller kommer med blomster.

ANNONCE
40 ting, der gør pigerne VIRKELIG bløde i knæene

36. Tag en lille lok af vores hår og sæt det om bag øret. Bagefter kysser du det sted, du tog håret fra, og derefter kan du sådan set gøre med os, hvad du vil. Næsten. Ok, alt.

37. Når du siger lige ud til os, at vi er sexede. Ikke smukke, men sexede.

38. Når du trækker trøjen over hovedet, og din t-shirt inden under ryger op og afslører noget af din mave, og du så liiige trækker tiden et par sekunder. Suk.

39. Massage, ja tak! Uanset om du gnubber op og ned som en manisk chimpanse i brunst, vil vi med garanti kort efter lægge os om på ryggen eller skyde måsen i vejret. For at have sex med dig, hvis du skulle være i tvivl.

40. Og så bekræfter vi lige en myte til sidst: Ja, vi tænder på mænd med magt. Når du fikser et bord på den fuldt bookede restaurant, når du trykker din chef selvsikkert i hånden - alt det, der får os til at føle, at vi er sammen med en, der er noget. Overfladisk? Ja ja, selvfølgelig.

ANNONCE
Del
Om forfatteren
M! M!

Følg på:
Facebook
Instagram

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt