Magasinet M!

5 af de vildeste skader i sport

Det så ekstremt smertefuldt ud, da FCK's Andreas Cornelius brækkede anklen i mandagens kamp mod Silkeborg. Men det er ikke kun i fodbold, det kan gå galt. Det er disse fem horror-skader bevis på.

5 af de vildeste skader i sport

Hvem: Anderson Silva

Sport: Mixed Martial Arts (MMA)

Hvornår: UFC 168, 28. december 2013 mod Chris Weidman

Skade: Skinnebenet

Anderson Silvas skade er noget i UFC-kampen mod Chris Weidman er noget af det vildeste, vi har set. Angiveligt brækkede Silva allerede skinnebenet i første runde, men kæmpede videre, indtil han blev sat ud af spillet i 2. runde. Der gik 13 måneder, før Silva var i ringen igen.

ANNONCE

Hvem: Shaun Livingston

Sport: Basketball (NBA)

Hvornår: 26. februar 2007 i kampen mellem hans daværende hold, LA Clippers, og Charlotte Bobcats

Skade: Knæet

Shaun Livingston's råb siger alt og vil hjemsøge dig for evigt. Han falder heeeeelt forkert ned på sit ben og forskubber herved sin knæskal. Det var en skade, som holdt Livingston ude i næsten halvandet år.

ANNONCE

Hvem: Salim Sdiri

Sport: Atletik (Længdespring/Spydkast)

Hvornår: 13. juli 2007 ved et Golden League-stævne i Rom

Skade: Sår i ryggen / hul i leveren /punkteret nyre

Den franske længdespringer Salim Sdiri varmede op - intetanede om, at et spyd kastet af den finske spydkaster, Tero Pitkämäki, var løbsk. Et spyd, som fløj 10 cm ind i ryggen på ham. Heldigvis var skaden ikke helt så alvorlig, som det først kunne se ud. Jovist, der gik hul i leveren, og en nyre punkterede, men det var billigt sluppet for Sdiri. Et halvt års tid senere var han tilbage i konkurrence.

ANNONCE

Hvem: Tyrone Prothro

Sport: Amerikansk fodbold (college)

Hvornår: 1. oktober 2005 i kampen mellem sit hold University of Alabama og Florida Gators.

Skade: Læggen / skinnebenet

Tyrone Prothro var wide receiver for sit hold. Lige indtil denne skæbnesvangre dag, som satte en stopper for Prothro's football-karriere. Gator's cornerback Dee Webb tacklede Prothro rent, men landede meget uheldigt ned på Prothro's ben. Det resulterede i, at lægmusklen blev revet midt over, og både skinne- og lægbenet brækkede. Av for pokker.

ANNONCE

Hvem: Clint Malarchuk

Sport: Ishockey (NHL)

Hvornår: 22. Marts 1989 i kampen mellem sit daværende hold, Buffalo Sabres, mod St. Louis Blues.

Skade: Halsen

Det var som taget ud fra en splatterfilm, da målmand Clint Malarchuk fik skåret halspulsåren over af en skøjte i NHL-kampen mellem Sabres og Blues. Blodet sprøjtede ud på den hvide is, hvilket efterlod hele hallen i chok - heriblandt besvimede 11, to fik et hjerteanfald, mens tre spillere på isen brækkede sig.

Selvom Malarchuk tabte 1,5 liter blod, overlevede han den makabre hændelse takket være hurtig assistance på isen. Han blev efterfølgende syet med 300 sting. Malarchuk blev dog aldrig den samme spiller igen og forlod NHL nogle år efter. Han har siden kæmpet både med OCD, post-traumatisk stress-syndrom og alkoholmisbrug og forsøgte også at tage sit eget liv.

I dag er han dog kommet ovenpå og har talt ud om sine daværende problemer. Desuden udgav han en selvbiografi sidste år.

ANNONCE
Del
Om forfatteren
M! M!

Følg på:
Facebook
Instagram

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt