Magasinet M!

5 Apps, der kan blive det nye Tinder

De er meget populære i USA, men er endnu ikke rigtigt brudt igennem i lille Danmark. Er du træt af Tinder, skal du da være en af de første til at prøve disse fem gratis dating-apps.



5 Apps, der kan blive det nye Tinder
Skout

Sådan her ville Instagram have set ud, hvis det var en dating-app. Skout har mange fede features. For eksempel kan du uploade fotos til din profil, som andre så kan like eller kommentere. Omvendt kan du selv tjekke piger ud i dit område, som har gjort det samme, og du kan chatte med alle dem, du har lyst til. En anden grineren feature er shake-and-chat-funktionen, som er præcis det, det lyder som. Du ryster din telefon, og Skout finder en random profil fra et fjernt verdenshjørne (eller knap så langt væk), der er online. Og så er det ellers bare at chatte. Det er muligt at åbne op for nye features med point, du eksempelvis kan optjene ved at invitere dine venner til at prøve Skout.

ANNONCE
5 Apps, der kan blive det nye Tinder
Okcupid

I modsætning til dating-sites som dating.dk, single.dk og match.com, er Okcupid helt gratis at bruge. Du kan sende beskeder, opsætte en rigtig dating-profil og stille spørgsmål til pigerne, sådan at du kan finde dit perfekte match. App'en fungerer upåklageligt, men du kan også bruge Okcupid.com, hvis du er en af de få, der endnu ikke har en smartphone (de findes faktisk - vi fandt selv en pige, der skrev det i sin profil). Det er den app af de her fem, som indtil videre har fleste danske brugere.

ANNONCE
5 Apps, der kan blive det nye Tinder
Lovoo

Det er såre simpelt. Du kan se alle de piger, der bruger Lovoo, inden for en radius du selv sætter (lige som på Tinder). I modsætning til netop Tinder behøver du heller ikke at matche med en pige for at kunne skrive til hende. App'en er allerede populær i Tyskland, så mon ikke, den snart også når ordentligt til Danmark? 

ANNONCE
5 Apps, der kan blive det nye Tinder
3nder

Har du ikke nok i én (det kan jo blive lidt trivielt i længden), så skal du prøve 3nder. Det er stedet, hvis du søger en trekant. Og det fungerer både til par og singler, hvilket du bare indstiller din søgning efter. Du kan kun skrive med dem, du matcher, men i modsætning til Tinder gør det ikke noget, at du ikke er specielt tilbageholdende. I her jo alle kun for én ting.

ANNONCE
5 Apps, der kan blive det nye Tinder
PlentyofFish

Den er så småt nået til Danmark, og app'en kan sagtens blive det nye store inden for net-dating. I februar 2014 var der over 90 millioner brugere, og der er ikke noget, der tyder på, at antallet har peaket. Den har en avanceret match-algoritme, da din profil kan være meget avanceret, uden at det bliver uoverskueligt. Du kan sende alle de beskeder, du vil - også til piger uden for dit område - hvilket er et kæmpe plus. Det er muligt at opgradere, sådan at du kan se, hvem der har tjekket din profil, og om de har læst dine beskeder.

ANNONCE
Del

Seneste nyt