Magasinet M!

5 brutale børnehjem

Nogle af verdens mest modbydelige overgreb er sket mod dem, der har sværest ved at forsvare sig: Børn.

5 brutale børnehjem

ST. CONLETH REFORMATORY SCHOOL
Hvor: Daingean, Irland
"Det var ikke et børnehjem. Det var en Gulag-lejr." Ordene kom fra John Kelly i 2009, da han skulle beskrive forholdene på børnehjemmet St. Conleth, hvor han tilbragte årene 1965-1967. Men faktisk var det næsten værre end de berygtede russiske arbejdslejre, hvor millioner døde. I Gulag-lejrene skulle de fuldvoksne fanger 'blot' arbejde og lægge ryg til hårde afstraffelser, hvis de ikke var i stand til det. På St. Conleth blev børnene lejet ud til tvangsarbejde hos irske landmænd, men når de kom tilbage på børnehjemmet, blev de også udsat for fysiske, psykiske og seksuelle overgreb. Og de var børn. John Kellys sag er blot en af mange, der kom frem, da den såkaldte Ryan-rapport i 2009 kastede lys over mere end 60 års misbrug af børnehjemsbørn på katolske institutioner i Irland. Rapporten skønner, at op mod 2.000 børn harværetpåvirket af den systematiske udnyttelse. På St. Conleth oplevede John Kelly, hvordan lærerne, når blev beskyldt for seksuelle overgreb, blot blev flyttet til et nyt børnehjem, hvor de kunne fortsætte, hvor de slap. Børnenes sikkerhed var grundlæggende ikke en bekymring, som der står i rapporten. Derfor måtte John Kelly og de andre børn på St. Conleth dagligt lægge krop til tæsk og voldtægter. Blandt andet blev børnene ofte afstraffet med sakse, kolde vandbade og isolation.
Bonusinfo: Da rapporten kom i 2009, redegjorde den for den systematiske udnyttelse af børn, men den placerede ikke noget ansvar, og ingen blev dømt. Den katolske kirke, der styrede langt størstedelen af hjemmene, har dog officielt beklaget overfor ofrene.

ANNONCE
5 brutale børnehjem

MONT PROVIDENCE ORPHANAGE
Hvor: Montreal, Quebec, Canada
I løbet af 1950'erne blev antallet af psykiatriske patienter tredoblet i provinsen Quebec i Canada. Ikke fordi antallet af psykisk syge steg, men fordi Quebecs premierminister, Maurice Duplessis, havde fundet ud af, at provinsen ville modtage to en halv gang så mange penge fra den canadiske regering per psykiatrisk patient, som den ville per barn på børnehjem. Profit var grunden. Og børnene ofrene. Indtil 1954 havde Mont Providence fungeret som børnehjem, men som ved et trylleslag blev samtlige børn på stedet pludselig erklæret psykisk syge. En af dem var Herve Bertrand, der pludselig ikke modtog undervisning på et børnehjem mere. Nu var han patient på et psykiatrisk hospital. Han har blandt andet fortalt om ændringerne i New York Times. De raske børn blev udsat for lobotomier (hvide snit), hvor læger stikker en syl ind bag øjet og skærer nervebanerne over. Det var meningen,atdet skulle dæmpe angst, men i stedet blev de fleste patienter fuldstændig afstumpede og zombielignende. Hvis de da ikke døde af indgrebet. Børnene blev også udsat for elektrochok, isbade, smidt ned af trapper, banket og sat i isolationsceller i flere måneder, hvis de for eksempel glemte at vaske en af nonnernes sokker. Herve Bertrand blev også voldtaget analt af en tilsynsværge. 'Børnehjemmene' var styret af nonner fra den katolske kirke, som også tjente styrtende på de ny 'psykiatriske patienter'.
Bonusinfo: I 1990'erne anlagde 3.000 overlevende børnehjemsbørn sag an mod Quebec og den katolske kirke. De kaldte sig Duplessis-børnene. I 1999 blev de hver især tilbudt hvad der svarede til 6.000 kr. i erstatning. De sagde nej - og 1.100 af dem fik senere kæmpet sig op på cirka 90.000 kr. Det var dem, der var blevet diagnosticeret forkert. Ingen fik erstatning for overgrebene.

ANNONCE
5 brutale børnehjem

THE SOLDIERS AND SAILORS ORPHAN HOME
Hvor: Davenport, Iowa, USA
Hvis du har været en del af et psykologisk eksperiment kaldet 'The Monster Study', ved du, at du har været på et brutalt børnehjem. For 22 børn på The Soldiers and Sailors Orphan Home i Iowa var det realiteten i 1939. Professoren Wendell Johnson havde stammet størstedelen af sit liv, men var overbevist om, at det ikke var en medfødt talefejl. Han havde snakket normalt de første fem-seks år af sit liv, indtil nogle læger havde fortalt hans forældre, at han viste tegn på at stamme. Så begyndte han på det. Nu var han opsat på at bevise, at stammen ikke var medfødt, men kunne opstå senere i livet. Valget på ofrene til hans eksperiment var 22 børn fra et børnehjem. De blev menneskelige forsøgskaniner. Sammen med sin assistent Mary Tudor udsatte han halvdelen af børnene for positiv taleterapi, mens den anden halvdel fik negativtaleterapi.Dagligt blev de kritiseret for deres udtale af ord. De fik at vide, at de stammede. At de ikke kunne snakke ordentligt. Og Wendell Johnson fik bevist sin teori. Stort set alle de børn, der blev udsat for den negative terapi, kom til at stamme resten af livet. Og en stor del af dem kæmpede med psykiske problemer på grund af det.
Bonusinfo: Universitetet i Iowa, hvor Wendell Johnson var ansat, mørkelagde eksperimentet af frygt for, at man ville sammenligne det med nazisternes forsøg mod jøder i koncentrationslejrene. Først i 2001 blev det hele afsløret og universitet kom med en officiel undskyldning.

ANNONCE
5 brutale børnehjem

HAUT DE LA GARENNE
Hvor: St. Helier, Jersey
I 2008 fik befolkningen på den lille britiske ø, Jersey, et chok, da politiet fandt kraniet fra en ung dreng tæt ved børnehjemmet Haut de la Garenne. Det satte gang i en lavine af afsløringer om de horrible forhold på institutionen i hovedstaden St. Helier. Et tidligere børnehjemsbarn, Giffard Aubin, fortalte, at han i ni år havde oplevet at blive brugt som dartskive og få skrabet sine ben med skarpe metalsnore. Andre børn har fortalt, hvordan de blev tvunget til at overvære andre børn blive voldtaget, når de ansatte tog dem med på ekskursioner. Da politiet ransagede børnehjemmet efter fundet af kraniet, fandt de også et stort kældersystem under hjemmet, hvor børnene blev tortureret eller låst inde, når de overtrådte de strikse regler. Da overgrebene blev kendt i 2008 førte det til, at en tidligere ansat samt en tidligere beboer blevidømtfængselsstraf.
Bonusinfo: Den kendte BBC-vært Jimmy Savile, der døde i 2011, er siden blevet efterforsket for hundredvis af overgreb mod børn. Allerede i 2008 blev han linket sammen med overgreb på børnehjemmet i Jersey, men han nægtede. Siden hans død er det kommet frem, at han med stor sikkerhed tog del i overgrebene.

ANNONCE
5 brutale børnehjem

SISTERS OF MERCY NEERKOL ORPHANAGE
Hvor: Neerkol, Queensland, Australien
I cirka 90 år - fra 1886 til 1976 - drev den katolske nonneordenen Sisters Of Mercy (Barmhjertighedens søstre) et børnehjem i det nordøstlige Australien. Men det var langt fra barmhjertighed, der var på dagsordenen. Det var i stedet sadisme, tortur og voldtægt. Tidligere indsatte har fortalt, hvordan nonnerne blandt andet brækkede en lille piges fingre, fordi hun havde holdt en dreng i hånden. Det var imod reglerne. Men drengen var hendes bror. Den australske journalist Bruce Grundy har talt med en række personer, der har tilbragt deres barndom på børnehjemmet. De fortalte blandt andet om børn, der blev pisket til blods, der fik dyppet fødderne i kogende vand og som fik trukket deres negle ud med tænger. Et af børnene husker desuden, hvordan nonnerne stak en glødende jernstang ned ad ryggen på hende for at uddrive djævelen. Men det stoppede ikke der. Ijournalistenskonklusion skriver han: "Det lader ikke til, at der var nogen form for straf eller tortur, som nonnerne ikke var villige til at udføre. Der var desuden ingen grænse for den seksuelle udnyttelse, der kunne overgå dem, der var uheldige nok til at blive 'the chosen ones'." Alt sammen i Guds navn.
Bonusinfo: I 1998 undskyldte nonneordenen for de overgreb, der var blevet begået på børnehjemmet.

ANNONCE
Del

Seneste nyt