Magasinet M!

5 fede superheltefilm du højst sandsynligt ikke har set

Vi fejrer torsdagens premiere på Captain America: Civil War med at give dig fem andre - mindre kendte - superheltefilm, du bare SKAL se.

Defendor (2009)

Instruktør: Peter Stebbings

Med: Woody Harrelson, Kat Dennings med flere

Hvorfor: Defendor er en sort tragikomedie, som handler om en guy (Harrelson), der ikke er helt mentalt rask, da han tror, at han er en superhelt. En superhelt, du har ondt af, men som du ikke kan gøre andet holde med i jagten på sin ærkefjende, Captain Industry. Sammenligningerne med Kick-Ass kan findes, men Defendor kom jo sådan set først, så noget rip-off er der ikke tale om. Desuden foregår filmen også i et meget mere dystert og knap så tegnefilms-agtigt univers, som Kick-Ass gør.

ANNONCE

Darkman (1990)

Instruktør: Sam Raimi

Med: Liam Neeson, Frances McDormand med flere

Hvorfor: Lang tid før Sam Raimi lavede den første Spider-Man-trilogi, fyrede han den af med B-film som fx Evil Dead. Darkman lavede han efter Evil Dead 2, og den handler om den deforme og ret sindssyge (men på den gode måde) videnskabsmand, som kalder sig selv for Darkman (Neeson).

Darkmans mål er at få hævn over de personer, der gjorde ham deform (og crazy). Planen med Raimis film var egentlig at basere den på den klassiske superhelt The Shadow, men han kunne ikke få fat i rettighederne. Og thank God for, at han skabte sin egen superhelt, der øjeblikkeligt fik kultstatus.

ANNONCE

Super (2010)

Instruktør: James Gunn

Med: Rainn Wilson, Ellen Page, Liv Tyler, Kevin Bacon med flere

Hvorfor: Super handler om en mand, Frank (Rainn Wilson - ham fra The Office, du ved), der mister sin tidligere junkie-kone til stofferne (hun dør ikke; en pusher kidnapper hende bare). Efter den sørgelige hændelse forvandler Frank sig til superhelten Crimson Bolt; en helt, der vil rydde verden for kriminelle (og selvfølgelig finde sin kone), men som seriøst mangler skills.

Super er et dybt ironisk og sort take på genren. Den minder ret meget om Kick-Ass - i hvert fald på voldsfronten. Nå jo, og så erKevin Bacon er med. Need we say more?

 

ANNONCE

The Rocketeer (1991)

Instruktør: Joe Johnston

Med: Billy Campbell, Jennifer Connelly, Alan Arkin med flere

Hvorfor: The Rocketeer er egentlig bare en flyvende Indiana Jones. I klassikeren af samme navn som helten (baseret på en tegneseriefigur), følger du vores latterligt udseende superhelt, der med en jetpack skal redde sin pige fra nazisterne. Jo jo, det er ret åndssvagt, men det er en underholdende film, som burde være fast inventar i din opdragelse.

ANNONCE

Special (2006)

Instruktør: Hal Haberman, Jeremy Passmore

Med: Michael Rapaport og en masse, du ikke kender

Hvorfor: Michael Rapaport (du kender ham sikkert fra Prison Break eller Justified) er blændende i denne skæbnefortælling om Les, en depressiv tegneserienørd, som tror, han har fået superkræfter af sine nye antidepressiver. Som følge af den nye "opdagelse" siger Les sit job op for at få bugt med verdens kriminelle.

Special er en noget atypisk superheltefilm og er mere i stil med fx Black Swan (dog en anelse mere humoristisk), hvor du følger hovedpersonens deroute mod afgrunden. En virkelig god film.

ANNONCE
Del

Seneste nyt