Magasinet M!

5 geniale Oscar-vindere, du skal se

Dolby Theatre slår i nat dansk tid dørene op for den 88. Oscar-uddeling. Så hvorfor ikke varme op med at se en eller flere af disse geniale film, som er frit tilgængeligt på de danske streamingtjenester.

5 geniale Oscar-vindere, du skal se
Evigt Solskin i et Pletfrit Sind (2004)

Genre: Komedie-drama

Hvor: HBO Nordic, Netflix

Med: Jim Carrey, Kate Winslet, Tom Wilkinson med flere

Vandt: 1 Oscar (Bedste Originale Manuskript)

Om: Charlie Kaufmann er kendt for sine absurd syrede manuskripter. Man så det i Being John Malkovich og Orkidétyven. Og Evigt Solskin i et Pletfrit Sind er ingen undtagelse. Den handler om en tid, hvor det er muligt at få slettet sine erindringer, hvis man gerne vil glemme eksempelvis sin ekskæreste. En procedure, som Clementine (Winslet) gennemgår. Sønderknust beslutter Clementines ekskæreste, Joel Barish (Carrey), sig for at gøre det samme. Men som han langsomt ser sine erindringer forsvinde, finder han ud af, at han stadig elsker hende. En ting, der måske er for sent at rette op på. Både Winslet og Carrey er fantastiske i Michel Gondrys melankolske og bedårende komediedrama, der fuldt fortjent tog Oscaren for bedste manuskript i 2005.

ANNONCE
5 geniale Oscar-vindere, du skal se
Boyhood (2014)

Genre: Coming-of-age-drama

Hvor: Viaplay

Med: Ethan Hawke, Patricia Arquette, Ellar Coltrane med flere

Vandt: 1 Oscar (Bedste Kvindelige Birolle (Patricia Arquette))

Om: Richard Linklaters episke mesterværk fra sidste år kommer endelig til en dansk streamingtjeneste. Filmen, der er optaget over 12 år, indkapsler perfekt, hvordan det er at blive teenager og voksen. Har du rundet de 18 år, kan du genkende dig selv i mange af Boyhoods scener - alt fra fortvivlelse og glæde til din første forelskelse. Filmen bliver spillet så vanvittigt naturligt, og det er en gigantisk oplevelse at følge en person vokse op in real life på små tre timer. Du må virkelig ikke snyde dig selv for dette rammende, sublime stykke filmkunst.

ANNONCE
5 geniale Oscar-vindere, du skal se
Casablanca (1942)

Genre: Kærlighedsdrama

Hvor: Netflix

Med: Humphrey Bogart, Ingrid Bergman, Paul Henreid med flere

Vandt: 3 Oscars (Bedste Film, Bedste Instruktør, Bedste Manuskript)

Om: "Louie, I think this is the beginning of a beautiful friendship". Vel nok en af de mest kendte afslutningsreplikker i filmhistorien. Vi ved godt, at Casablanca er gammel. Som i MEGET gammel. Men skal du starte et sted, når det kommer til store klassikere, er Casablanca et perfekt sted at starte. Det er historien om Rick, som lever i eksil i Casablanca, Marokko, under 2. Verdenskrig, og som her uventet møder sin tidligere elsker, Ilsa. Rick er en bitter mand, da Ilsa forlod ham under en ferie i Paris år forinden. Men da han finder ud af, at der var en god grund til det, planlægger de to af flygte sammen. Casablanca er en uforglemmelig film med masser af mindeværdige scener og replikker og bestemt en film, som bare SKAL ses, for at man kan kalde sig for en rigtig filmelsker.

ANNONCE
5 geniale Oscar-vindere, du skal se
In the Heat of the Night (1967)

Genre: Krimi-drama

Hvor: HBO Nordic

Med: Sidney Poitier, Rod Steiger, Warren Oates med flere

Vandt: 5 Oscars (Bedste Film, Bedste Mandlige Hovedrolle (Rod Steiger), Bedste Adapterede Manuskript, Bedste Lyd, Bedste Klipning)

Om: Sidney Potier var virkelig med til at sætte afroamerikanerne på verdenskortet, da han som den første sorte vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle for filmen Lilies of the Field i 1964. Men bedst huskes han nok for rollen som Mr. Tibbs i Norman Jewisons politiklassiker fra 1967, In the Heat of the Night. Her spiller han en politimand, som bliver sat til at efterforske en mord i en racefjendsk by i det sydlige USA. En sand perle af en film, som vandt hele fem Oscars tilbage i 1968.

ANNONCE
5 geniale Oscar-vindere, du skal se
L.A. Confidential (1997)

Genre: Neo-noir

Hvor: Netflix

Med: Kevin Spacey, Russell Crowe, Kim Basinger med flere

Vandt: 2 Oscars (Bedste kvindelige birolle (Kim Basinger), Bedste Adapterede Manuskript)

Om: Curtis Hanson gav den uddøde Film Noir-genre nye ben at gå på med mesterværket L.A. Confidential. I 1950'ernes LA efterforsker tre meget forskellige politimænd en række mord, som fører dem ind i en mørk underverden af kriminalitet og korruption, og hvor mødet med den sexede femme fatale, Lynn Bracken, bliver altafgørende for deres efterforskning.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce