Magasinet M!

5 geniale trailers der var langt bedre end hele filmen

Nogle gange skal man bare lade være med at sætte sine forventninger for højt op på baggrund af en trailer.

5 geniale trailers der var langt bedre end hele filmen

5: Godzilla (2014)

Bevares, remaket af Godzilla fra forrige år var da alright, men alt i alt ret skuffende, når man tænker på, hvor foruroligende, monstrøs og helt igennem fabelagtig traileren var. En trailer, hvor især Bryan Cranston havde en bærende rolle. Da man så så, hvor hurtig Heisenbergs karakter kreperede, blev man slemt skuffet. En ganske ordinær monsterfilm med flotte effekter, men som havde alt for mange klichéer og ligegyldige scener, og som manglede meget for at indfri de store forventninger, undertegnede havde til den

ANNONCE

4: Terminator: Salvation (2009)

Okay, man kunne have sagt sig selv, at Terminator: Salvation ville være noget lort, når man ser på, at det var en fyr ved navn McG, der instruerede den. McG? Seriøst! Alligevel sad man og håbede på, at filmen i det mindste ikke ville være så dårlig, som den nu engang var (og er), da man så den overbevisende trailer. Og i tilfælde af at du stadig ikke har set den, så er alt, du behøver at vide, nok engang:

TERMINATOR: SALVATION ER INSTRUERET AF EN FYR VED NAVN McG!

ANNONCE

3: Star Wars: Episode I - The Phantom Menace (1999)

Man havde ikke set noget til Star Wars-universet i næsten 20 år, da George Lucas valgte at reboote sit franchise med en ny trilogi tilbage i 1999. Nostalgisk var det da også, da traileren til The Phantom Menace kom på gaden. En ung Obi-Wan! En ung Anankin! Lyssværd, eventyr og nye skurke. Det var som at være i himmelen. Men selv hvis du bare er en smule fan af filmen her, må du da indrømme, at det færdige produkt på ingen måde kunne leve op til de gigantiske forventninger og den ubærlige spænding, der fulgte med traileren. Eller er det bare os?

ANNONCE

2: The Matrix Reloaded (2003)

Måske en af de mest skuffende sequels nogensinde? Traileren til The Matrix Reloaded så ellers solid ud, da den udkom. Klippet til et pulserende soundtrack, var den et show-off i grænsesøgende special effects og actionsekvenser, der rent faktisk så vildere ud end dem i den første Matrix-film. Men der, hvor det for alvor halter for Matrix Reloaded, er, at man ikke kan fordybe sig i religiøse og filosofiske symboler, som man kunne i 1'eren - simpelthen fordi det ikke er at finde i filmen på samme kloge måde som i den første. En ting, traileren naturligvis heller ikke bar præg af, men som fik os til at håbe, at Wachowski-brød? nå, nej, -søstrene havde gjort det igen. Men det havde de ikke.

ANNONCE

1: Prometheus

Ridley Scott. Manden, der ikke har lavet en virkelig god film siden Gladiator, og vel ikke et mesterværk siden 80'erne. Men han kan fandeme finde ud af at sælge sine film i sine trailers. For hvis der er én ting, undertegnede har lært, er det, at man ikke skal sætte sine forhåbninger op til en Ridley Scott-film. Heller ikke hvis traileren er noget af det fedeste, du nogensinde har set. Netop som i Prometheus. For det var ét stort overload af epicness tilsat et voldsomt, storladent og bombastisk horror-soundtrack. Alt sammen med Alien-franchiset i ryggen. Men ak! Prometheus var et forfærdeligt rod, hvilket nok måske egentlig ikke havde kommet som nogen overraskelse, hvis de havde husket at nævne, at det var en af mændene bag Lost, som havde skrevet manuskriptet.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

ANNONCE