Magasinet M!

5 idiotiske måder du kan redde dit liv på - men som åbenbart virker

Har man fået skåret halsen over, stopper man da bare såret til med en shawarma. Problem solved!

5 idiotiske måder du kan redde dit liv på - men som åbenbart virker
At diagnosticere en livstruende sygdom ved hjælp af et tv-show

Det kan godt være, at serien House ikke altid var helt korrekt i sine medicinske anskuelser, men et par ting gjorde den da rigtigt. Det er denne historie et levende bevis på.

En 55-årig tysk mand led af en række symptomer som feber, hormonel ubalance, svækket syn og hørelse samt hjertesvigt. Han besøgte alverdens læger, men ingen kunne finde ud af, hvad manden fejlede. Heldigvis stødte han efter noget tid på Dr. Juergen Schaefer. På mindre tid, end hvad en reklamepause varer, diagnosticerede Schaefer ham med koboltforgiftning.

Hvordan skete det lige? Jo, Schaefer var stor fan af House. Så stor fan, at han brugte tv-showet i sin undervisning på Marburg-universitet i forhold til at diagnosticere sjældne sygdomme. Så stor fan, at han skrev en hel bog om, hvordan man kunne overføre serien til den virkelige lægevidenskab. Så stor fan, at han med øjeblikkelig virkning kunne genkende symptomerne fra afsnit 11 i sæson 7, hvori en kvinde bliver pumpet fuld af kobolt under en hofteoperation.

Og det var præcist det, der var sket for vores kære tyske ven, som med Schaefers hjælp kom sig.

Kilde: Cracked.com

ANNONCE
5 idiotiske måder du kan redde dit liv på - men som åbenbart virker
At stoppe et halssår til med en döner

Det er en ting, du som regel spiser, når du skal hjem fra byen. Men vidste du også, at det kan bruges til at redde liv med? Altså en shawarma? Det skete i hvert fald for en mand i England, som brugte en döner kebab - den tyrkiske udgave af shawarmaen - som overlevelsesredskab, efter han næsten fik skåret halsen over af sin nabo.

James Hobbs og hans fætre gik ud for at købe kebab en kold januardag i 2011. På vejen hjem fra kebab-shoppen besluttede Hobbs sig for at aflægge sin nabo, James Edney, et besøg. Han mistænkte nemlig Edney for at have været utro med Hobbs' kone.

Edney åbnede døren med en kniv i hånden, og det endte i håndgemæng, men Hobbs slap aldrig grebet om sin middagsmad. Pludselig faldt Hobbs til jorden med blodet sprøjtende ud af halsen. Herefter måtte han tænke hurtigt, og han stoppede det røde springvand til med sin döner. Det reddede hans liv, selvom han mistede masser af blod.

Hjælpen ankom hurtigt, og Edney blev sendt 5 ½ år i fængsel for mordforsøg.

Kilde: Cracked.com

ANNONCE
5 idiotiske måder du kan redde dit liv på - men som åbenbart virker
Bedste kur imod en kollapset lunge under en flyvetur? Sprut og en bøjle, velsagtens!

På trods at have være indblandet i et alvorligt motorcykel-uheld valgte Paula Dixon alligevel at boarde sit fly fra Hong Kong - sikkert fordi hun ingen afbestillingsforsikring havde købt.

Heldigvis for Dixon var de to læger, Angus Wallace og Tom Wong, også om bord på flyet, og det lykkedes dem at sætte hendes brækkede arm op plads.

En time inde i den 13 timer lange flyvetur begyndte Dixon at få ondt i brystet. Efter at have tilset hende nærmere opdagede lægerne, at Dixon havde mindst to brækkede ribben, ligesom hendes venstre lunge var kollapset. En ting, der gjorde det svært for Dixon at trække vejret.

Førstehjælpskassen på flyet var ikke til meget hjælp, så Wallace og Wong blev nødt til at finde ud af, hvordan de så kunne behandle hende. De betalte 20 dollars (eller noget i den stil) for en flaske vand, fandt et kateter i førstehjælpskassen, fik fat i en bøjle, fik en til at donere en flaske cognac, pissede gentlemanden bag Dixon af, da de lagde sædet så langt ned de kunne, og begyndte så at operere.

Få øjeblikke senere havde de ved hjælp af bøjlens spids, som de havde stukket ind i Dixons bryst, fjernet noget af presset.

Minutter senere kunne Dixon nyde et måltid og en film, og flyet behøvedes ikke at nødlande. Imponerende arbejde.

Kilde: Cracked.com

ANNONCE
5 idiotiske måder du kan redde dit liv på - men som åbenbart virker
At redde et liv med en pizzarobot

Da en selvmordstruet mand, der havde en kniv i hånden, truede med at springe ud fra en motorvejsbro i Silicon Valley, Californien, så politiet sig nødsaget til at tage uortodokse metoder i brug: At bruge et mekanisk pizzabud.

Hvorfor? Jo, politiet ville ikke nærme sig manden, da de frygtede for, at han ville bruge sin kniv. Forhandlere forsøgte at tale til manden på lang afstand uden held, da manden ikke var særlig snakkesalig. Derfor valgte man at sætte bomberobotten med det seje navn Northrop Grumman Remotec Andros F6A ind - fuldt udstryet med video, en walkie-talkie og en lækker, varm pizza.

Det sidste kan lyde en smule underligt, men det at levere mad til selvmordstruede er en velkendt forhandlingsteknik. Manden fik fortalt, at robotten kun slap pizzaen, hvis han gik med til at FaceTime forhandlerne. Det gik han med til, for pizza er jo trods alt bedre end selvmord, og mindre end en time efter smed han kniven på jorden og gik frivilligt med politiet.

Kilde: Cracked.com

ANNONCE
5 idiotiske måder du kan redde dit liv på - men som åbenbart virker
At genoplive en person med en svupper

I slut-80'erne fik en 65-årig mand pludselig et hjerteanfald i sin grønne lænestol og stoppede med at trække vejret. Mandens søn kunne ikke førstehjælp og vidste derfor ikke rigtigt, hvad han skulle gøre. Men at han har set McGyver (manden, der kan lave alt ud af ingenting), er vi ikke i tvivl om. Han forsøgte nemlig at redde faderens liv med et noget usædvanligt redskab.

Sønniken spurtede ud på badeværelset, tog en svupper og placerede den på faderens bryst - lidt lige som hvis du stopper toilettet med en lidt for stor lort. Herefter begyndte han bare at pumpe løs.

Da ambulancefolkene kom, trak faderen vejret igen og kunne endda bevæge sig.

Episoden kan have kickstartet en revolution inden for traditionelle genoplivningsprocedurer. Bruger man en svupper ventileres lungerne og forstærker blodcirkulationen i kroppen i forhold til old school hjertemassage. Derfor udviklede man også en svupperlignende hjertestarter.

Faktisk har et studie senere vist, at 24 procent af alle patienter, der har modtaget svupper-hjertemassage overlever, hvor det tal kun var 11 blandt dem, som fik den traditionelle hjertemassage.

Kilde: Cracked.com

ANNONCE
Del

Seneste nyt