Magasinet M!

5 klassiske fejl, som kærestepar begår i sengen - og hvad du kan gøre ved dem!

Lille guide til bryde hverdagsrutinerne - og lære at elske dem!

De fleste har prøvet det.

Et længerevarende forhold kan godt være en prøvelse, da man efter forelskelsesperioden skal forholde sig til hverdagen, små og store problemer og ikke mindst at man måske skal kæmpe lidt mere for at holde gnisten i gang.

Man ryger ind i rutinen, man får måske børn og man glemmer lidt at kræse om det parforhold, der ellers var det helt store samtaleemne i begyndelsen - og mens rutiner, hverdagstrummerum og det stabile liv er en vigtig faktor for mange af os, så handler det også om at sørge for at holde liv i de ting, der får det hele til at køre rundt i parforholdet - kemien.

Affektionen og kærligheden er ikke noget, der nødvendigvis bare kommer af sig selv, og her kommer den store prøvelse, om man kan fungere sammen uden at være dopet med kærlighedshormoner.

Vi har fundet 5 punkter i det klassiske parforhold, hvor man tit kan snuble over små forhindringer - og givet et par ord på, hvad man kan gøre for at undgå dem!

ANNONCE

Let's talk about sex

Det er om muligt den største fejl af dem alle, hvis den ene partner eller begge parter går over surmuler over, at der er for lidt/for meget fokus på sex - men vælger at holde det for sig selv. Det kan være, at den ene partner har helt vildt meget lyst til sex den ene aften, men vælger ikke at give udtryk for det, fordi vedkommende måske føler, at stemningen ikke er til det eller at partneren er i et 'bestemt' humør - og potentielt går glip af den helt store tur under dynerne, fordi partneren måske gør det samme eller har en sexlyst, som de heller ikke giver udtryk for!

Hvor usexet det end lyder, at du skal sige helt konkret: "Skat, jeg har lyst til sex", så smider du i det mindste bolden op i luften og det 'værste', der kan ske, er at din partner er for træt eller ikke har lyst - så har du i det mindste gjort forsøget, sat ord på dine følelser og måske aftalt, at I skal gøre det dagen efter. 

Uanset hvor lang tid, I har været sammen, så kan det sagtens være et ømt emne at tale om - så prøv eventuelt at gøre en ‘leg’ ud af det, hvor man udfordrer hinanden til at fortælle, hvad man ønsker at opleve i sengen eller hvad man tænder på. Man er ikke tankelæser. Snak om sex er i øvrigt en stimulerende oplevelse, hvor blot det at italesætte, hvad man gerne vil, kan tænde op under stemningen.

ANNONCE
Foto: Pexels - 5 klassiske fejl, som kærestepar begår i sengen - og hvad du kan gøre ved dem! Foto: Pexels

“Jeg er ikke i humør”

Det kan være en farlig retning at gå i, hvis man i et parforhold udelukkende skal være i det helt 'rigtige' humør til sex eller har behov for nogle bestemte følelser eller overskud for at dyrke sex. Det betyder ikke, at man skal dyrke sex, når man ikke har lyst - men derimod at man sagtens kan opbygge lyst ved at gå stille frem og måske bare kysse, massere og ligge tæt. Man bliver overrasket over, hvor hurtigt lysten kan finde sig frem, når man begynder at frigive nogle lykkehormoner under nærvær og kys - og skulle det ikke ende i sex? Så har I skabt lidt nærvær, som også er vigtigt på det lange løb.

ANNONCE

Porno er sex, men sex er ikke (nødvendigvis) porno

Når man ser porno eller vilde sexscener i diverse ungdomsserier, biograffilm og lignende - så kan man godt hurtigt få den idé, at sex skal være vildt, voldsomt og storslået. Og så bliver hygge-missionæren inden sengetid lige pludselig noget, der ikke fremstår vildt sexet.

Og det er et problem.

Man kan sagtens lege ‘porno’ med lidt ekstra gas under dynerne, sexlegetøj, kameraet eller noget helt andet, men det betyder ikke, at der er noget galt med helt almindelig sex, hvor man bare kysser, knalder og er færdige på ingen tid.

Drop presset, kig på, hvad du og din partner har lyst til, at der skal ske, og tag den derfra - småbørnsforældre kender ved Gud, at man ikke lige varmer op for Fifty Shades-rummet, når man efter 2 timers putning med bræk på trøjen og poser under øjnene skal ind og nyde hinandens selskab!

ANNONCE
Foto: Pexels - 5 klassiske fejl, som kærestepar begår i sengen - og hvad du kan gøre ved dem! Foto: Pexels

Kend din partner - og overrask dem

Der er intet galt i at køre rutinen i soveværelset med de klassiske tricks, som du efterhånden har lært i forhold til at få din partner i stødet. Men det skader ikke at overveje lidt ekstra krydderi på parforholdet, hvis man af og til enten prøver grænser af eller prøver nogle nye ting i soveværelset - og her snakker vi ikke klicheen om, at du skal hjem og forsøge at overtale fruen til analsex. Vi snakker om små variationer hist og her - tag din partner med ind i stuen eller et rum, hvor I ikke plejer at være og lav ‘rutinen’ der. Køb noget sexlegetøj, der kan give din partner en anderledes orgasme. Fortæl hvad du vil gøre ved din partner ved morgenbordet, så vedkommende kan gå og glæde sig til det på arbejde i løbet af dagen. Små ting, som kan skabe lidt ekstra krydderi!

Du finder inspiration til en masse forskellige former for legetøj, der kan pifte op i soveværelset herunder:

Bryd rutinen med sexlegetøj (reklamelink)

ANNONCE

Hiv sex ned fra sin piedestal

Denne læner sig op af punktet med pornosex, hvor man hurtigt kan få en forkert forestilling af, at sex skal være noget helt specielt og unikt - det er det også på sin egen måde, men det er ikke noget mytisk eller noget, der skal være på en bestemt måde.

En lille rødvinsbrandert efter en hård uge med lidt småfuld, akavet og let grinende sex efter fyraften er mindst lige så magisk, som stearinlys i soveværelset, langt forspil og masser af overskud - hvis man forholder sig til sex som en flydende størrelse!

Formålet med sex kan hurtigt blot være orgasme, men hvis man ser det som en frihed, et afbræk og en øjebliksting, så kan man hurtigt inkorporerer sex mere i hverdagen.

Det frigør også presset på, hvordan sex skal ‘stilles op’ og se ud, hvilket fjerner genertheden og din partners kropsusikkerhed og væremåde i sengen - snak, grin, hyg jer!

ANNONCE
Del

Seneste nyt