Magasinet M!

5 mindre kendte gyserfilm, du IKKE må gå glip af

Mesterinstruktøren Guillermo del Toro er aktuel med spøgelsesfilmen Crimson Peak. Det fejrer vi med at give dig fem nervepirrende, blodige og vilde gyserfilm, du højst sandsynligt ikke har set.

5 mindre kendte gyserfilm, du IKKE må gå glip af
Martyrs (2008)

Land: Frankrig

Instruktør: Pascal Laugier

Om: Det er ultravoldeligt og yderst skrækindjagende i den måske bedste film fra den nye bølge af franske horrorfilm. Martyrs er en vanvittig blanding af monsterfilm og realisme, og historien om vores to personer, Lucie og Anna, æder dit nervesystem op og skærer dit hjerte over i to dele. Som ung slipper Lucie væk efter flere år i fangenskab hos en familie, der har tortureret, hende, misbrugt hende og behandlet hende som affald.

Yderst plaget af fortiden beslutter hun sig som voksen at tage hævn, da hun ved et tilfælde finder frem til familien. Det bliver starten på et levende mareridt for Lucie og hendes barndomsveninde Anna, der ufrivilligt kommer til at hjælpe hende. Pludselig tager Martyrs nemlig en ganske uventet drejning, som både kommer til at få store konsekvenser for Lucie og ikke mindst Anna.

SE OGSÅ: 5 mindre kendte krigsfilm, du skal se

ANNONCE
5 mindre kendte gyserfilm, du IKKE må gå glip af
Audition (1999)

Land: Japan

Instruktør: Takashi Miike

Om: Takashi Miike er kendt for at lave hjernedøde ting - ikke mindst takket være kultklassikeren Ichi the Killer. Og Audition er ingen undtagelse, der dog - i modsætning til den lidt komiske Ichi the Killer - er smuk, betagende og virkelig kvalmefremkaldende. Du skal være forberedt på en langsom film, der starter ud som et romantisk drama, men ender med en halv times tortur-helvede, hvor dine mest følsomme kropsdele bliver sat på prøve.

Det er fortællingen om to fortabte skæbner, Shigeharu og Asami, som på mirakuløs vis har fundet hinanden. Men nej. Ikke alting ender altid lykkeligt. Især ikke, når man gemmer på sådan en hemmelighed, som Asami gemmer på. Audition er Miikes mesterstykke, men det er en film, der kræver noget af dig som seer - både hvad angår den uortodokse fortællestil samt din smertetærskel.

SE OGSÅ: 5 mindre kendte sci-fi-film, du skal se

ANNONCE
5 mindre kendte gyserfilm, du IKKE må gå glip af
Kill List (2011)

Land: England

Instruktør: Ben Wheatley

Om: Kill List starter egentlig mere ud som en krimithriller, hvor en lejemorder siger ja til sit allersidste job sammen med sin kammerat. Herefter laver den en uvending ind på okkult territorium for til sidst at ende i et surrealistisk mareridt med referencer til 70'er-klassikeren The Wicker Man.

I historien om familiefaren og Irak-krigsveteranen, Jay, som bliver fanget i en opgave, han ikke er i stand til at løse, sender Wheatley samtidig en kommentar til det moderne samfunds kvaler. Filmens chokerende slutning er svær at ryste af sig og er helt igennem uforglemmelig. Wheatley har også lavet horrordramaet A Field in England og roadmovie-komedien Sightseers, men Kill List er ubetinget den 43-årige instruktørs foreløbige hovedværk.

SE OGSÅ: 5 mindre kendte superheltefilm, du skal se

ANNONCE
5 mindre kendte gyserfilm, du IKKE må gå glip af
The Devil's Backbone (2001)

Land: Spanien

Instruktør: Guillermo del Toro

Om: Den mexicanske mesterinstruktør er ekspert i at mikse socialrealisme med fantasy og horror, hvilket nok ses bedst i hovedværket Pans Labyrint fra 2006. Men The Devil's Backbone er uden tvivl del Toros bedste gyserfilm med det i mente, at undertegnede endnu ikke har set hans nye film, Crimson Peak. Det er en klassisk spøgelsesfortælling om 12-årige Carlos, som ankommer til et drenge-børnehjem, efter hans far er død i den spanske borgerkrig. Her finder han ud af, at børnehjemmet er hjemsøgt og gemmer på mange mørke hemmeligheder.

Det er ikke, fordi at The Devil's Backbone er specielt grafisk, ligesom folk ikke dør som fluer som i andre horrorfilm. Men den får det til at løbe dig koldt ned ad ryggen, og spøgelset af den tidligere forældreløse dreng, Santi, brænder sig fast på din nethinde i lang tid efter, at filmens rulletekster toner frem på skærmen.

SE OGSÅ: 5 mindre kendte serier, du skal streame

ANNONCE
5 mindre kendte gyserfilm, du IKKE må gå glip af
À l'intérieur (Inside) (2007)

Instruktører: Alexandre Bustillo & Julien Maury

Land: Frankrig

Om: Hvor historien i Martyrs (se film nummer ét) er på et mere metafysisk plan med masser af religiøse undertoner, er der ikke så meget sniksnak i Inside. En gravid kvinde mister sin mand, da de kører galt i deres bil. Herefter bliver hun opsøgt af en kvinde, som vil dræbe hende, samtidig med at hun gør krav på hendes ufødte baby (prøv lige at tale om alt andet end en entydig titel). Mere er der ikke i det. Men blandingen mellem knivskarp spænding og fuldstændig forrykte gore-effekter gør Inside til en yderst klog gyserfilm, som lige som Martyrs er en af de bedste i new wave of french horror. Og så er Béatrice Dalle fremragende og ekstremt skræmmende som baby-besat, sakseglad psykopat-morder.

SE OGSÅ: 5 mindre kendte tegnefilms-serier, du skal se

ANNONCE
Del

Seneste nyt

ANNONCE