5 seje serienyheder i maj
Der er dømt gys, gangstere og politisk magtkamp, når disse fem serier for premiere på de danske streamingtjenester i maj.
Genre: Drama/Fantasy/Horror
Premiere: Første afsnit er online nu
Hvor: HBO Nordic
Med: Josh Hartnett, Timothy Dalton, Eva Green med flere
Om: Serien her er guf for alle gyserfans, da nogle af de mest kendte og skræmmende literære horrorfigurer vækkes til live på samme tid i et victoriansk London. Vi snakker Dr. Frankenstein og hans monster, Van Helsing og Dorian Gray. Penny Dreadful følger Ethan Chandler's og Sir Malcolm Murray's kamp mod de overnaturlige kræfter.
John Logan, der blandt andet har skrevet manuskriptet til Skyfall, Hugo og The Aviator, er manden bag.
I sæson 3 venner Patti LuPone (America Horror Story) tilbage som fast karakter i serien - nemlig som psykologen Dr. Seward. Du kan også se frem til at hilse på Dr. Henry Jekyll, der i Penny Dreadful spilles af Shazad Latif, og som bekendt er hovedkarakteren fra Louis Stevensons famøse roman, Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde.
Genre: Drama
Premiere: Første afsnit kan ses nu
Hvor: Netflix
Med: Gérard Depardieu, Benoît Magimel, Géraldine Pailhas med flere
Om: Den franske ræv Gérard Depardieu er aktuel I denne politiske serie, der meget vel kan blive den franske udgave af House of Cards. Marseille handler om den mangeårige borgmester af netop den franske by, som lægger navn til serien. Han forbereder sig på at lade sin højre hånd overtage styret, da der pludselig udbryder en voldsom magtkamp i byen. Det bliver virkelig fedt at se Depardieu i sin første store rolle i en TV-serie i mere end 13 år.
Genre: Gangster
Premiere: 11. maj
Hvor: HBO Nordic
Med: Walter Lippa, Salvatore Esposito, Fortunato Cerlino med flere
Om: Serieversion af 2008-filmen er mindst lige så god, og første sæson blev hyldet af alverdens anmeldere og kaldt en af de bedste serier overhovedet fra 2014.
I store træk er det den fiktive, men meget autentiske historie om den organiserede kriminalitet I Napoli og forholdet mellem gangstere, drugdealere og helt almindelig folk. Mere konkret følger du Ciro, som forsøger at bliver den næste store mafiabos. Men interne stridigheder sætter både hans og hans families liv i overhængende fare. Det er en grim, følelseskold og uafrystelig serie, der er blevet sammenlignet med bl.a. The Wire.
Serien er som filmen baseret på bestselleren af samme navn skrevet af Roberto Saviano; en bog, der sikrede Saviano permanent politieskorte på grund af et hav af dødstrusler fra mafiagruppen, Camorraen.
I sæson 2 er æraen, hvor Savastano-klanen regerede i Napoli, tilsyneladende over, og klanens godfather Pietro Savastano er efter alt at dømme blevet sindssyg i fængslet, mens Peitros tidligere højre hand, Ciro, har skudt Pietros kone og søn. Pietro har dog en magtsyg plan om at generobre sin plads som Napolis undergrunds-hersker. Hans mentale tilstand er nemlig blot et dække, og han planlægger at flygte fra fængslet.
Genre: Adventure/Fantasy
Premiere: 23. maj
Hvor: Viaplay
Med: Dominic Cooper, Tom Brooke, W. Earl Brown med flere
Om: Du kan godt forvente, at Preacher bliver en kontroversiel omgang. Seth Rogen og Evan Goldberg (This is The End) instruerer pilotafsnittet af Preacher, der også har en af hovedforfatterne af Breaking Bad i staben. Det er historien om en præst (surpriiiise), som tager på roadtrip med sin ekskæreste og en irsk vampyr i håb om at finde Gud, som åbenbart har forladt posten? som Gud. Ja, det lyder skørt, men serien er baseret på en anmelderrost tegneserie, så det bliver virkelig interessant at se, hvordan det hele tager sig ud på det store lærred.
Genre: Drama/Thriller
Premiere: 27.maj
Hvor: Netflix
Med: Kyle Chandler, Ben Medelsohn, Linda Cardellini
Om: Den anmelderroste, mørke tv-serie Bloodline er nu klar med endnu en sæson. I første sæson fik du historien om en families sorte får, der vendte hjem og truede med at afsløre dystre hemmeligheder fra fortiden. En ting, der gjorde, at hans søskendes loyalitet blev sat på prøve. Vi glæder os til at se, hvordan stridighederne kommer til at forløbe, når hele sæson 2 rammer Netflix i slutningen af maj