5 tegn på at vi alle kunne være med i Fuckbois på DR3
Mikki, Kim og Victor får taget klamydia-tests i programmets sidste afsnit...
I løbet af de seneste uger, har jeg skrevet et par artikler om DR3-serien Fuckbois.
Hvorfor? Fordi det var underholdende. De tre drenge der følges i serien, har sagt ja til at medvirke i et program om deres forhold til damer, byen og deres sexliv. Det er en fjollet ting at ville udstille for hele Danmark, i et forsøg på at blive et kendt ansigt. Men de 15 minutes of fame driver efterhånden så mange, at det det ikke kommer som en overraskelse.
Mikki, Victor og Kim er et par ret almindelige unge gutter. Altså, forholdsvis. Det er klart at de har nogle karaktertræk der bliver udvalgt og fremhævet, når der skal laves et program der hedder 'Fuckbois'.
Så denne gang, vil jeg undlade, at være sjov på drengenes bekostning, og i stedet fremføre fem velkendte hemmeligheder, som mange af os kan nikke genkendende til. Jeg kan i hvert fald selv.
5 situationer, der kunne have sat de fleste af os i bås med DR3's Fuckbois, hvis vi havde været dumme nok til at sige ja til at lade et kamerahold følge os.
1. Når vi når et vist alkoholniveau i byen, opfører vi os alle som lallende idioter. Fornuften går ud, og vores mere primitive drifter sætter ind.
2. Vi taler alle sammen om de lækre damer vi har haft held med at score, eller bare har været tæt på at score. Hvis det ikke har været for at finde en kæreste.
3. Vi hader kondomer. Vi ved godt, at det er det voksne og ansvarlige at gøre. Men det er så ufed en følelse for pikkemanden. Det er dog endnu mere ufedt at kaste om sig med kønssygdomme, bare spørg Kim og Victor. Husk kondomet ved one-nighters, guys!
4. Antallet af damer man har knaldet, er en høj social-faktor blandt gutterne, når man stadig er ny i gamet. Langt de fleste af os har overdrevet antallet overfor gutterne, og underspillet det overfor damerne. Ærligt synes jeg at antallet ikke er vigtigt, heller ikke for pigerne. Bare man ikke er en klammert der går og deler rundt på klamydia bevidst. Få taget regelmæssige undersøgelser, hvis du gang på gang glemmer gummiet.
5. Vi rater alle sammen pigerne på 1-10 skalaen. Piger vi ikke kender bliver bedømt på udseendet. Jo mere vi kan lide hende, desto højere ender hun på vores interne skala. Når vi finder en fast dame, synes vi at skalaen er idiotisk. Indtil vi sidder og rater damer for makkeren over en øl. Så er det sjovt igen.
1 tegn på at alle vi andre ikke er med i Fuckbois på DR3:
Vi kunne ikke finde på at sige ja tak, til at medvirke i programmet!
PS. Young guns. Lad være med at hænge gucci-poser på væggen som pynt. Det er fucking pinligt.
Læs også:
5 tegn på at du kunne være med i Fuckbois på DR3
5 yderligere tegn på at du kan være med i Fuckbois på DR3