Magasinet M!

5 vanvidsmaskiner, vi ønsker os

- men som vi ALDRIG vil komme i nærheden af!

5 vanvidsmaskiner, vi ønsker os
Ducati Desmosedici GP11

I 2006 besluttede folkene bag MotoGP, som er motorcyklernes svar på Formel 1, at de vilde to-hjulede "cyklers" motorkapacitet skulle sænkes fra 999 cm3 til 799cm3, da man mente, at maskinernes topfart var blevet alt for voldsom. Det gik ikke som de håbede. Tværtimod lykkedes det for fabrikanterne at producere maskiner, der var endnu vildere end de "gamle" 1000cm3'er. Eksempelvis nåede Ducatis Desmosedici i 2010 op på vanvittige 346km/t på Mugello banen i Italien. Det er altså hurtigt på to hjul.

 

I 2011 tegnede den italienske motorcykelproducent kontrakt med den 9-dobbelte verdensmester, Valentino Rossi. Og med Diesel som økonomisk sponsor i de næste to år skulle der være lagt grobund for stor succes for den stolte italienske motorcykelfabrikant.

 

 

Fakta om Ducati Desmosedici GP11

  • Motorkapacitet: 799cm3

  • Hestekræfter: Tæt på de 240 hk

  • Topfart: Ca. 350 km/t

  • Vægt: 150 kg (Vægt/effekt forhold: 600g/hk)

ANNONCE
5 vanvidsmaskiner, vi ønsker os
Ferrari F150th Italia

På trods af de seneste par års vanskeligheder inden for Formel 1, må man aldrig afskrive Ferrari, når det gælder et mesterskab. For faktum er, at den italienske producent vandt 5 mesterskaber i streg med den legendariske Michael Schumacher bag rettet. I alt har Ferrari vundet Formel 1 hele 15 gange, hvilket må siges at være ret imponerende. I år hedder Ferraris F1-racer F150th italia og er en hidsig 8-cylindret djævel på 2398 cm3, der blot vejer 640 kg - inkl. chauffør. Hestekræfterne holder Ferrari for sig selv, men med en topfart på op i mod 360 km/t, og accelerationstider, der går fra 0 til 200 km/t på 3,8 sekunder, gætter vi på, at Ferraris 2011-model har et pænt stykke over 100 heste. I øvrigt har den også nok kræfter til at trække fem (5!!!) G isvingene.

 

Prisen? Tjoh, hvis du synes små 10.000 kr. for et sæt sidespejle i kulfiber lyder af meget, er der vel ingen grund til at du begynder at spare op.

 

ANNONCE
5 vanvidsmaskiner, vi ønsker os
WalleyPower 118
Umiddelbart lyder det lidt dumt at kalde en "båd" til 178 millioner kr. for et røverkøb. Men ikke destro mindre er det lige præcis, hvad WalleyPower 118 er i dette selskab, når du ser på, hvor meget luksus og fart, du får for pengene. Ren designmæssigt er der absolut ingen yacht, der kommer i nærheden af WalleyPower. Ikke så underligt, at Transformers-instruktøren, Michael Bay, der elsker hurtige biler og lækre damer, valgte at smide vidunderet ind i The Island fra 2005. For de små 180 mio. får du 5,600 hestekræfter, luksus i overflod og en yacht, der ville gøre selveste Mærsk McKinney Møller grøn af misundelse.
ANNONCE
5 vanvidsmaskiner, vi ønsker os
VH-71 kestrel/Marine One

Satans finanskrise! Da Præsident Obama i 2009 beordrede marine One-projektet for lukket havde det kostet 70 milliarder kroner at bygge 28 VH-71 Kestrel-helikoptere. Det er altså en stk. pris på over 2,5 milliarder kr. Men for de penge får man altså også en helikopter, der kan flyve over 300 km/t, har plads til 14 soldater og er udstyret med missiler nok til at udslette Berlin Zoo.

ANNONCE
5 vanvidsmaskiner, vi ønsker os
B-2 Spirit

Er du pilot i den amerikanske hær og skulle du være så uheldig at have en dårlig dag på kontoret og styre denne sindssyge sag i havet, kommer du nok til at skylde en kvajebajer - resten af sit liv. For Stealth-flyet, som der kun blev produceret 21 af grundet den vanvittige pris, koster nemlig i omegnen af 13 milliarder kroner. Hvis vi antager at Bilka har tilbud på Odense Alabani-øl til 3 kr. stykket, skylder du lidt over 4,3 mia., øl for din lille misser. Men hvad får man så egentlig for 4,3 milliarder Odense Albani-pilsner? Jo, man får et fly, der kan nå en topfart på over 1000 km/t i 15.000 meters højde og som kan flyve over 10.000 km på en tankfuld. Men vigtigst af alt får du mulighed for at bombe Japan, for det de gjorde mod Danmark under VM i 2010. Altsammen uden at blive opdaget, daflyets specielle 'stealth-form' gør detnæsten usynligt på en radar.

ANNONCE
Del

Seneste nyt