Magasinet M!

5 vanvittige fly fra 2. Verdenskrig

Fælles for flere af disse fly er, at de aldrig nåede at blive masseproduceret. Men idéerne var der. Og det hylder vi alligevel på en eller anden måde.

5 vanvittige fly fra 2. Verdenskrig
Cornelius XFG-1

Flyet her er et af de mest specialiserede luftfartøj nogensinde kreeret af De Allierede. I det store er der sådan set bare tale om en flyvende brændstoftank.

Meningen med luftfartsingeniør George Cornelius' XFG-1-svævefly, der skulle produceres i to forskellige varianter - et bemandet og et ubemandet - var, at den skulle kun droppes fra et fly i en fart af 400 km/t - dobbelt så høj en hastighed, end de fleste svævefly kunne klare på den tid.

Det ubemandede skulle kunne droppes fra et B-29-bombefly og fungere som en flyvende brændstoftank med en kapacitet på næsten 3000 liter. Så snart alt brændstoffet var brugt fra XFG-1-flyet styrtede det til jorden. Denne taktik skulle selvfølgelig forøge B-29'erens rækkevidde, som ville gøre det muligt at bombe Tokyo og andre japanske byer.

Det bemandede svævefly var meget lig med, men skulle blot kunne lande, efter tanken var tømt (hvilken pilot, der ville melde sig til sådan en mission over en af fjendernes kampzone, ved vi dog ikke).

Men efter at en af de bemandede prototyper styrtede ned, og De Allierede fik erobret land tætter på japanernes territorium, faldt konceptet til jorden.

ANNONCE
5 vanvittige fly fra 2. Verdenskrig
Junkers Ju-287

Her har vi sandsynligvis at gøre med det mest innovative kampfly designet under 2. Verdenskrig. Flyet var et jetfly med fremadrettede pilevinger, hvilket, tyske luftfartsingeniører troede, kunne flyve hurtige end nogle andre fly. Ju-287-flyet, der var designet af Hans Wocke, havde da også mange fordele - bl.a. var manøvredygtigheden ved høj fart væsentlig bedre end ved noget andet fly.

Ju-287 bestod af dele fra flere forskellige kampfly - heriblandt De Allieredes bombefly. Under testflyvningerne klarede Ju-287 det da også virkelig godt. Luftwaffe satte derfor hurtigt flyet i produktion i håb om at skabe et monster, der kunne outbattle alle De Allieredes kampfly.

Uheldigvis for tyskerne sluttede krigen et par måneder efter, og man nåede kun at designe enkelte prototyper af flyet.

ANNONCE
5 vanvittige fly fra 2. Verdenskrig
Zveno-SPB

Forestil dig et stort bombefly - som eksempelvis et Tupolev-fly - bære på fem mindre kampfly. Det var tanken bag sovjetternes Zveno-SPB-fly. Fordelen var, at flyenes rækkevidde var langt større, hvilket gjorde, at de kunne bære meget større bombeladninger end normalt i forhold til andre dive-bombing-fly.

Sovjetterne fik hurtigt afprøvet ovenstående. Med stor succes. Første angreb mod et rumænsk oliedepot endte med, at begge kampfly nåede at afkoble sig bombeflyet og udføre angrebet, inden de vendte tilbage til deres base. Herefter fulgte 30 succesfulde angreb, hvoraf det mest berømte var, da de ødelagde en bro nær Chernovodsk i 1941 - en bro, de havde forsøgt at smadre i flere måneder uden held.

På trods af succesen trak man flyene tilbage nogle måneder senere, da teknologien allerede var blevet mere avanceret.

ANNONCE
5 vanvittige fly fra 2. Verdenskrig
Fieseler Fi-103R

Du har sikkert hørt om japanernes kamikaze-missioner, som bestod af ældre fly ladet med eksplosiv sprængstof, hvor piloten eksploderede sammen med flyet. Men hvad, du sikkert ikke har hørt om, er flyet Fieseler Fi-103R, som blev bygget af tyskerne. Det er såre simpelt V-1-bomber lavet om til pilotdrevne missiler.

Hen imod krigens slutning var nazisterne desperate for at finde en måde at stoppe De Allieredes fragt over Den Engelske Kanal. V-1-raketterne havde potentiale, men man kunne bare ikke skyde sådan en af sted med hundrede procent nøjagtighed. Derfor så man sig nødsaget til at designe et bemandet version af sådan en bombe. Ved at bruge skroget fra en V-1-bombe var tyske ingeniører i stand til at installere små cockpits foran jetmotoren.

Men i modsætning til V-1-raketten, som skulle affyres fra jorden, skulle de pilotdrevne Fi-103R-missiler smides om bord på et He-111-bombefly og affyres derfra. Når først man havde sendt missilet af sted, skulle piloten manuelt styre hen mod sit mål og skyde sig ud af missilet i sidste øjeblik - i modsætning til japanerne.

Når piloten var så tæt på sit mål, ville hans forsøg på at flygte nok alligevel ende fatalt, og derfor besluttede Luftwaffe sig for ikke at føre vanvidsflyet ud i livet. Heldigvis da.

ANNONCE
5 vanvittige fly fra 2. Verdenskrig
Antonov A-40

En flyvende tank. Nuff said. Selvfølgelig var Antonov A-40 sovjetternes værk. Inden de opfandt dette vanvidsfly, havde de faktisk eksperimenteret med at løfte små kampvogne om bord på transportfly og så droppe dem i få meters afstand fra jorden, sådan at de stadig kunne trille videre.

Problemet var bare, at kampvognssoldaterne ikke kunne sidde i samtidig og skulle derfor hoppe ned i tanken, efter den havde ramt jorden. Knap så effektivt.

Men med Antonov A-40 var det faktisk muligt. Sovjetterne monterede et par gigantiske vinger på en T-60 tank og testede deres forsøg for første gang i 1942 med den tapre, om end sindssyge, pilot, Sergei Anokhin, ved styrepinden.

I første omgang klarede Anokhin forsøget med bravour. Men efter at sovjetterne fandt ud af, at de ikke havde nok fly med så stor kraft, droppede de idéen, og det blev aldrig rigtigt til mere.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce