Magasinet M!

5 Vilde guns fra computerspilsverdenen

Her er 5 guns, der er meget populære i spilverdenen.

5 Vilde guns fra computerspilsverdenen
Desert Eagle, 50. AE

Den israelsk designede Desert Eagle er muligvis en af de mest populære håndpistoler. I følge våbenmagasinet 'American Handgunner', så har Desert Eagle været med i over 500 spillefilm. Varianten på billederne bruger kaliber .50 Action Express-patroner, der er nogle af de største og kraftigste pistolpatroner på markedet. Heftige kugler, men det gør også håndkanonen dobbelt så tung som f.eks. Beretta M9, der er USA's forsvars foretrukne håndpistol.

Kan ses i bl.a.: Counter-Strike, Hitman: Blood Money, Duke Nukem Forever, Max Payne

ANNONCE
5 Vilde guns fra computerspilsverdenen

Det amerikanske militærs mest brugte snigskytteriffel, er uden tvivl Remington M40, som blev introduceret under Vietnamkrigen i 1966. Den nuværende model, M40A5, er en giftig dræber med en effektiv rækkevidde på 900 meter og her er mulighed for at eftermontere alt fra lyddæmpere til kikkertsigte med 'night vision'.

Kan ses i bl.a.: Battlefield 3, Call of Duty: Modern Warfare, Far Cry 2, Delta Force

ANNONCE
5 Vilde guns fra computerspilsverdenen

Billige produktionsomkostninger og en simpel konstruktion har gjort AK-47 til et af de mest udbredte maskingeværer i verden. Således også i spilverdenen, hvor den nærmest er at finde i enhver 'first person shooter', som gør brug af moderne våben. Fordelen ved Avtomat Kalashnikova, der er gøbbens officielle navn, er dens pålidelighed. Denhar våbenets bagmand, Mikhail Kalashnikov, opnået ved at lave ekstra plads mellem de interne komponenter, så skidt, mudder og sand ikke kan fastlåse mekanikken og dermed blokere for affyring.

Kan ses i bl.a.: Counter-Strike, Battlefield 3, Killing Floor

 

ANNONCE
5 Vilde guns fra computerspilsverdenen

I 1957 blev det fuldautomatiske maskingevær M16 designet. M16A4 er den fjerde og nuværende udgave af geværet, der er standardgøbben for bl.a. det amerikanske marineinfanteri. Selvom marineinfanteristernes udgave, model RO945, kun har skydeindstillingerne semiautomatisk og burst, så forlader dræberkuglerne alligevel løbet med en hastighed på 975 meter pr. sekund

Kan ses i bl.a.: Modern Warfare 3, Battlefield 3, Far Cry 2

 

ANNONCE
5 Vilde guns fra computerspilsverdenen

Med mere end 7 millioner solgte eksemplarer, er Remington 870 den mest solgte haglbøsse i USA og er siden 1951 blevet brugt af alt fra sportsskytter og jægere til politistyrker og militærenheder. Fra standard kan den lades med fire patroner, men hvis du bliver træt af at proppe skud i bøssen, kan kapaciteten udvides til otte styks. Husk dog at spænde overarmen, for der skal genlades efter hvert skud.

Kan ses i bl.a.: Left 4 Dead 2, Far Cry 2, Grand Theft Auto IV, Max Payne 2

ANNONCE
Del

Seneste nyt