Magasinet M!

50 år med Nissan Z-modeller

Nissan fejrer 50 år med Z-modeller med ny model og et tilbageblik på tidligere modeller

Nissan har gennem årene været leverandør af en håndfuld legendariske biler, der både har skabt opmærksomhed på racerbanerne og i popkulturen (Fast & Furious, anyone?)

Da den originale Datsun Z fik debut i 1969, var den en øjenåbner for bilindustrien.

En prismæssigt overkommelig sportsvogn med stil og komfort, som var anvendelig i hverdagen, var uhørt på den tid. Med en basispris på 3.626 dollars var Z – også kendt som Datsun 240Z i Nordamerika – en sportsvogn, som de fleste havde råd til.

I løbet af kort tid kunne kunder over hele verden nyde deres nyvundne frihed til at udforske deres foretrukne snoede veje i god stil. På verdensplan steg salget til over 40.000 i 1970. En legende var født med den første generation af Z, hvis værdi, stil og præstationer er fortsat med at fremme innovationer inden for ingeniørkunst og begejstring, så Z har kunnet holde sin førerposition i segmentet i årtier.

I løbet af de næste 5 årtier fremstillede Nissan flere Z-specialmodeller for at fejre vigtige milepæle.

ANNONCE
10 års jubilæumsmodel af Datsun 280ZX i 1980 - 50 år med Nissan Z-modeller 10 års jubilæumsmodel af Datsun 280ZX i 1980

10 års jubilæumsmodel af Datsun 280ZX i 1980

Med kun 3.000 producerede eksemplarer betragtes 280ZX-jubilæumsmodellen i dag som et meget eftertragtet samlerobjekt. Den mest populære model, som blev fremstillet i 2.500 eksemplarer, havde en tofarvet lakering i sort og guldfarve, hvor kontrastfarven var påført i tynde striber. De øvrige 500 eksemplarer havde en lakering i farverne rød og sort. Hvert eksemplar af 10-års jubilæumsmodellen af 280ZX havde en plade med produktionsnummer på instrumentpanelet. (De canadiske modeller havde et emblem formet som et ahornblad.)

Datsun 280ZX fra 1980 havde en 2,8-liters 6-cylindret rækkemotor med en ydelse på 132 hk og et drejningsmoment på 195 Nm. Kraften blev overført til baghjulene via en 5-trins manuel gearkasse. Andre særlige funktioner omfatter et gyldent Z-emblem på motorhjelmen, guldfarvede eller sorte aluminiumsfælge, historiske streamers på forskærmene og bagklappen, forlygtevaskere, en gearknop i ny stil, gyldenbrune eller bordeauxfarvede lædersæder, et gyldenbrunt T-tag og et kraftigt soundsystem på 40 W med fire højttalere.

1980:

  • Mest populære sang (billboard): "Call Me" med Blondie
  • Bedste film: "Kramer mod Kramer"
  • Mest populære tv-serie: "Dallas"
  • Andre vigtige Nissan modeller det år: Sunny (B310), Pulsar (N10)
ANNONCE
Nissan 300ZX Turbo 50 års jubilæumsmodel i 1984 - 50 år med Nissan Z-modeller Nissan 300ZX Turbo 50 års jubilæumsmodel i 1984

Nissan 300ZX Turbo 50 års jubilæumsmodel i 1984

300ZX Turbo fra 1984 var udstyret med en 3,0-liters V6-motor med 200 hk og et drejningsmoment på 308 Nm. Gearkassen var enten en 5-trins manuel eller en 4-trins automatisk gearkasse. I kabinen kunne førerne nyde 80’ernes bedste design og teknologier, der blev anset for at være avanceret på den tid. Det var eksempelvis betjeningselementer på rattet til audiosystemet, digitale instrumenter og elektronisk reguleret sportsundervogn.

Udstyret på 50 års jubilæumsversionen af 300ZX omfattede følgende: "Nissan 50 års jubilæumsemblemer, unikke skærmforøgere på for- og bagskærme og aluminiumsfælge i turbinedesign med guldfarvede detaljer. I kabinen var der unik finish med blandt andet broderede emblemer på lædersæderne og måtterne, en futuristisk digital instrumentenhed med omdrejningstæller, speedometer og G-kraft-visning i et markant multi-LED-display, Bodysonic-forstærker med justerbar intensitet til forsæderne, der var baseret på lydprofilen af den musik, der blev afspillet på hovedenheden.

Året 1984 markerede ikke kun en milepæl for Nissans historie som bilproducent, men også Z som den mest solgte sportsvogn i Amerika.

1984:

  • Mest populære sang (billboard): "When Doves Cry" med Prince
  • Bedste film: "Tid til kærtegn"
  • Mest populære tv-serie: "Dollars"
  • Andre vigtige Nissan modeller samme år: Silvia (S110), Datsun Truck (720)
ANNONCE
Nissan 350Z 35 års jubilæumsmodel i 2005 - 50 år med Nissan Z-modeller Nissan 350Z 35 års jubilæumsmodel i 2005

Nissan 350Z 35 års jubilæumsmodel i 2005

Efter en periode væk fra hjemmemarkedet i Japan i 2000 (1997 i Nordamerika) tog en ny Z-model verden med storm i 2003 Den første genfødte Z-model blev bygget på koncernens innovative FM-platform (Front Midship), og motoren var en højtydende 3,5-liters V6’er. Motoren med betegnelsen VQ (en forkortelse for VQ35ED) havde en ydelse på 287 hk og et drejningsmoment på 371 Nm.

I 2005 producerede Nissan en specialmodel for at fejre Z-modellens 35 års jubilæum. Nissan 350Z 35 års jubilæumsmodel kunne fås i farverne Ultra Yellow, Silverstone eller Super Black, og den havde fået fintunet præstationerne og fået en række opgraderinger.

Nissan ingeniører tunede motoren, så den kunne levere yderligere 13 hk, så ydelsen kom op på 300 hk. Gearkassen var en 6-trins manuel gearkasse. Af andet særligt udstyr til denne jubilæumsmodel kan nævnes eksklusive 5-egede 18" aluminiumsfælge, en lille frontspoiler, Brembo®-bremser, særlige emblemer og et Bose® premium-soundsystem med seks højttalere.

2005:

  • Mest populære sang (billboard): "We Belong Together" med Mariah Carey
  • Bedste film: "Million Dollar Baby"
  • Mest populære tv-serie: "CSI: Crime Scene Investigation"
  • Andre vigtige Nissan modeller samme år: GT-R PROTO, Frontier NISMO (D40)
ANNONCE
Nissan 370Z 40 års jubilæumsmodel i 2010 - 50 år med Nissan Z-modeller Nissan 370Z 40 års jubilæumsmodel i 2010

Nissan 370Z 40 års jubilæumsmodel i 2010

I 2009 blev slagvolumenen i VQ-motoren til 350Z øget til 3,7 l, hvilket blev startskuddet til navneforandringen til 370Z. Et år senere introducerede Nissan 370Z 40-års jubilæumsmodellen. Med en produktion på blot 1.000 eksemplarer var specialmodellen baseret på udstyrsversionen Touring og udstyret med manuel gearkasse og Sport Package, som omfattede front- og hækspoiler, Nissan Sport Brakes, 19" støbte RAYS aluminiumsfælge, begrænset viskosedifferentialespærre og koncernens innovative SynchroRev Match®-drivlinjeteknologi.

Visuelt var bilen kendetegnet af speciallakeringen "40th Graphite", røde bremsekalibre og 40th anniversary-emblemer. De dybrøde lædersæder havde 40th anniversary-ryglæn med indpræget logo, dørbeklædninger og gearstangsmanchet i læder samt læderrat med røde baseball-syninger. Hver enkelt bil var udstyret med en jubilæumsplade og et bildækken i førsteklasses satin.

2010:

  • Mest populære sang (billboard): "TiK ToK" med Ke$ha
  • Bedste film: "The Hurt Locker"
  • Mest populære tv-show: "American Idol"
  • Andre vigtige Nissan modeller samme år: LEAF, Juke (F15), Nissan New Mobility CONCEPT
ANNONCE

Hvilket bringer os til næste skud på stammen:

2020-versionen af Nissan 370Z 50th Anniversary Edition med et markant motorsportslook blev i dag præsenteret for omverdenen i New York – samme by, hvor den originale Datsun 240Z fik debut i USA for 50 år siden.

Specialmodellem, som blev præsenteret lige før New York International Auto Show i denne uge, er en hyldest til #46 BRE (Brock Racing Enterprises) Datsun 240Z, som vandt flere SCCA National Championships med John Morton bag rattet.

ANNONCE
Nissan 370Z 50th Anniversary Edition - 50 år med Nissan Z-modeller Nissan 370Z 50th Anniversary Edition
Del

Seneste nyt